
Stor forskel på byggesagsgebyrer blandt landets kommuner
5.7.2022 05:00:00 CEST | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Når kommunerne behandler byggesager, har de mulighed for at opkræve et gebyr - enten som et fast beløb eller som en timepris. Ud af landets 98 kommuner har 24 kommuner valgt slet ikke at opkræve et byggesagsgebyr. 63 kommuner har valgt at opkræve et byggesagsgebyr baseret på en timepris, mens seks har valgt et fast gebyr. De resterende fem kommuner har valgt kun at opkræve gebyr i nogle typer af byggesager.
Stor variation i timeprisen
Næstved kommune har med en timepris på 356 kr. den laveste pris blandt de kommuner, der har valgt at opkræve gebyret pr. time. Byggesagsgebyret i Næstved kommune er næsten halveret sammenlignet med sidste år, hvilket gør kommunen til én af blot syv, der har valgt at sænke gebyret i 2022. Det gælder også Fredericia, Ikast-Brande og Høje-Taastrup, hvor man har valgt helt at afskaffe byggesagsgebyret.
I DI Byggeri ser man ikke den store variation i timeprisen som et selvstændigt problem. DI Byggeris branchedirektør Anders Stouge udtaler:
- Grundlæggende ser vi ikke et problem i, at der opkræves gebyrer for byggesagsbehandlingen. Det er dog helt afgørende, at gebyrerne ikke overstiger de faktiske omkostninger, der knytter sig til sagsbehandlingen. Derudover er det helt centralt, at sagsbehandlingen foregår hurtigt og effektivt.
I hele 42 kommuner har man valgt at hæve byggesagsgebyret i 2022. Det gælder bl.a. Ishøj og Helsingør, der i år har genindført henholdsvis en timepris og et fast gebyr. Også i Aarhus er gebyret blevet hævet, og timeprisen justeret opad fra 746 kr. til 821 kr. i 2022.
På toppen af listen over de højeste timepriser ligger Hillerød Kommune, der opkræver en timepris på 1.024 kr. i 2022.
Kontakter
Branchedirektør for DI Byggeri Anders Stouge, telefon 22 75 04 90
Chefkonsulent i DI Byggeri Emil Engel Magnussen, telefon 52 18 59 23
Links
Information om DI Byggeri
DI ByggeriH.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.
Læs mere: DI Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.
Ventetiden på en byggetilladelse stiger i Østjylland9.3.2026 14:19:01 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus på Samsø skal man i gennemsnit vente 84 dage på tilladelse, mens man i Odder kun skal vente 5 dage. I to kommuner i Østjylland falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Længst ventetid på byggetilladelser i Fanø Kommune9.3.2026 14:15:49 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Fanø Kommune skal man i gennemsnit vente 102 dage på tilladelse, mens man i Fredericia Kommune kun skal vente 13 dage. I fem kommuner i Sydjylland falder ventetiden, mens den stiger i syv kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Ventetiden på en byggetilladelse er styrtdykket i Slagelse9.3.2026 14:11:03 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Kalundborg Kommune skal man i gennemsnit vente 194 dage på tilladelse. Helt anderledes ser det ud i Slagelse, hvor er styrtdykket. I otte kommuner på Sjælland og Lolland-Falster falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Danmarks længste ventetid på byggetilladelser findes i Frederikssund9.3.2026 14:08:35 CET | Pressemeddelelse
Mens ventetiden på at få grønt lys til at bygge i Frederikssund Kommune ligger på i gennemsnit 200 dage, er ventetiden i Allerød Kommune på kun 19 dage. I hele otte kommuner i Nordsjælland falder ventetiden, men flere steder er den fortsat alt for lang, mener DI Byggeri Nordsjælland