Gymnasieskolernes Lærerforening

Stop nedskæringer på uddannelse

Del
Gymnasielærer-formand håber, det lykkes de radikale at overbevise både Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF) om, at fortsatte nedskæringer på uddannelse er en helt forkert vej at gå.

Radikale Venstre holder nytårsstævne på Nyborg Strand i weekenden. Blandt de temaer, deltagerne drøfter, er uddannelsespolitik, og stævnet byder lørdag på debat mellem Mette Frederiksen, Kristian Thulesen Dahl og Morten Østergaard.

I Gymnasieskolernes Lærerforening ønsker formand Annette Nordstrøm Hansen de radikale et godt nytårsstævne og understreger, at det er vigtigt, at Radikale Venstre holder fast i den kritiske kurs over for nedskæringer på ungdomsuddannelserne.

”Jeg noterer med stor tilfredshed, at hele den radikale folketingsgruppe i efteråret besøgte en række uddannelsesinstitutioner landet over med budskabet om, at investeringer i uddannelse er den vigtigste investering i fremtiden. Jeg håber, det lykkes de radikale at overbevise både Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl om, at fortsatte nedskæringer på uddannelse er en helt forkert vej at gå. Investeringer i uddannelse ER investeringer i fremtiden. Dygtige og veluddannede unge skal udvikle samfundet og sikre den fornødne vækst,” fastslår Annette Nordstrøm Hansen.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere information hos
formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
Annette Nordstrøm Hansen
tlf. 26 24 71 04
anh@gl.org

Links

Information om Gymnasieskolernes Lærerforening

Gymnasieskolernes Lærerforening
Vesterbrogade 16
1620 København V

http://www.gl.org

Gymnasielærernes faglige organisation

Følg pressemeddelelser fra Gymnasieskolernes Lærerforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gymnasieskolernes Lærerforening

Er svaret på færre unge flere skoler?27.10.2021 11:05:36 CEST | Pressemeddelelse

”Det er prisværdigt, at regeringen fremhæver betydningen af uddannelse og vil sikre ungdomsuddannelser over hele landet. Vi er fuldt og helt enige med regeringen i, at det er afgørende, at de unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse, hjælpes til uddannelse. Men i en tid med færre og færre unge risikerer vi, at vi får splittet bæredygtige gymnasier og andre ungdomsuddannelser op i ikke levedygtige, små skoler. Faktisk har vi i sektoren i forvejen mange bekymringer om, hvorvidt det er muligt at fastholde det eksisterende finmaskede net af ungdomsuddannelser, i de kommende år,” siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye