Stolt sponsor – Skorstensgaard støtter ildsjæle i lokale foreninger

Værkstedskæden Skorstensgaard har en historie, der bygger på ambition, vilje og ikke mindst god energi. Det er netop årsagen til, at koncernen sidste år besluttede at etablere sponsoratet Vi støtter den gode energi – lokalt. Med sponsoratet ønsker Skorstensgaard at bidrage til den gode energi i de lokale foreninger, der findes rundt omkring i landet.
For at blive taget i betragtning til sponsoratet skal foreningen eller klubben blot holde til i en af de 22 byer, som Skorstensgaard også har værksteder i.
Forening i Aalborg: sammenholdet trækker medlemmerne til
Hver måned udvælger Skorstensgaard en lokal forening i en af de byer, de har et værksted i, og udlodder en sponsorcheck på 2.000 kroner til en heldig forening. Foreningen kan bruge sponsorbeløbet til at købe fornødenheder såsom sportsudstyr og andet, som medlemmerne anvender i forbindelse med aktiviteter, eller på udflugter samt begivenheder og events, der for eksempel kan medvirke til at tiltrække endnu flere medlemmer til foreningen og dermed øge den gode energi, så endnu flere kan få gavn af den.
Skorstensgaard har siden lanceringen sidste år støttet foreninger, som tæller en bred vifte af aktiviteter og interesser, blandt andet Hedens Squaredansere i Ikast, foreningen DGI Padel 60+ i Holstebro, Gymnastikforeningen 94 i Fredericia, Kolding Roklubberne og mange andre.
Senest har værkstedskæden støttet GIF, Gudumholm Idrætsforening i Aalborg – en forening, der emmer af energi og virkelyst. Her mødes aalborgensere i alle aldre flere gange om ugen for at dyrke fire forskellige sportsgrene året rundt. Med både fodbold, løb, motionscenter og gymnastik på paletten er der noget for enhver smag i foreningen – og dermed også en masse områder, hvor en sponsorcheck kan falde i god jord.
- Uanset hvilken idræt man dyrker i GIF, er socialisering en af de største årsager til, at man møder op i foreningen. Her gør vi på en måde op med ensomhed, for fællesskabet er der for den enkelte. Vi har jo blandt andet medlemmer, der ikke har familie, eller som lige er blevet enlige, fortæller foreningens hovedformand Peer Kristensen.
Skorstensgaard: Vi vil styrke fællesskabet i lokalområderne
Med dette sponsorat har den landsdækkende værkstedskæde til hensigt at styrke fællesskaberne og energien, som findes i de lokalområder, hvor både kædens kunder bor, og deres egne afdelinger og ansatte holder til.
- For os har noget af det vigtigste været at bidrage lokalt i de byer, som vores værksteder også er en del af. Det er jo lokalområder, hvor vores kunder såvel som vores medarbejdere har hjemme, og de har alle gavn af den gode energi, som skabes ude i fællesskaberne. For den energi smitter af på vores medarbejdere og på den stemning, der er ude på vores værksteder, og netop det vil vi gerne være med til at styrke, siger Kirstine Blak, salgs- og marketingchef i Skorstensgaard.
Skorstensgaard har derudover lanceret et sponsorat mere, der også skal støtte lokalt i de 22 byer, kædens afdelinger befinder sig i. Det er støtteprojektet Elitespire Sponsor, som er blevet til for at bidrage økonomisk til familier med børn, der har et talent og en drøm om at udvikle sig inden for en disciplin. Værkstedskæden vil nemlig gerne støtte ambitionerne hos de unge mennesker, der har brug for lidt hjælp til at nå dem.
Ifølge værkstedskæden har disse støtteprojekter rødder i en historie, koncernen kan se sig selv afspejlet i. Det at være passioneret om en sag har været en afgørende faktor for Skorstensgaards succes, da de gjorde deres debut i værkstedsbranchen med et banebrydende koncept for 14 år siden. De har selv oplevet, hvordan håndsrækninger har hjulpet dem på vej i deres stræben efter at indfri store ambitioner. Derfor ønsker koncernen at give andre en hjælpende hånd til at nå deres mål.
Se alle Skorstensgaards hidtidige sponsorater og tilmeld din forening: https://skorstensgaard.dk/vi-stotter-den-gode-energi
Læs mere om sponsoratet Elitespire Sponsor: https://skorstensgaard.dk/elitespire
Nøgleord
Kontakter
Selda CanbekKommunikationsspecialistSkorstensgaard Danmark / Marketing
Tlf:24604070seca@skorstensgaard.dkBilleder
Links
Information om Skorstensgaard Danmark A/S
Skorstensgaard er en af landets førende, frie autoværkstedskæder. Siden 2009 har vi serviceret flere hundrede tusind danske personbiler, og 9 ud af 10 af vores kunder siger, at de vil anbefale os til andre. Hos os bevarer du din fabriksgaranti, da vi yder samme høje serviceniveau som mærkeværkstederne.
Virksomheden er grundlagt i 2009 af brødrene Martin og Anders Skorstensgaard, som altid har arbejdet med drift af værksteder – både som selvstændige og som driftsansvarlige på mærkeværksteder. Deres innovative tilgang til processer, deres forståelse for markedet samt deres fokus på kundernes behov er nøglen til virksomhedens succes.
Følg pressemeddelelser fra Skorstensgaard Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Skorstensgaard Danmark A/S
Skorstensgaard: Vi fejrer biler med høj kilometertæller!19.4.2023 15:32:12 CEST | Pressemeddelelse
Det er mange bilejeres ønske at holde bilen velfungerende i mange år, så den kan køre mange kilometer. Derfor har den landsdækkende værkstedskæde Skorstensgaard valgt at hylde en bilejer, der har formået at få kilometertælleren op på mange cifre.
Første skoleklasse prøver kræfter på værkstedet hos Skorstensgaard17.3.2023 12:05:43 CET | Pressemeddelelse
I februar meldte Skorstensgaard ud om deres nye skoleprojekt Faglærte Forbilleder, der skal tiltrække flere unge til uddannelserne inden for mekanikerfaget ved hjælp af værkstedsbesøg for folkeskoleelever. Det første besøg har nu allerede fundet sted i en af Skorstensgaards afdelinger, og værkstedskæden meddeler, at det har været en kæmpe succes.
Skorstensgaard med nyt koncept – vind konfirmationskørsel13.3.2023 15:45:15 CET | Pressemeddelelse
I dag ruller den landsdækkende værkstedskæde Skorstensgaard en konkurrence ud til glæde for årets kommende konfirmander og nonfirmander, der lige nu leder med lys og lygte efter smarte køretøjer, der kan få hovederne til at dreje, når de unge skal køres fra kirken. Værkstedskæden stiller nemlig en ekstravagant konfirmandbil på højkant som del i en årligt tilbagevendende konkurrence, de netop har sat i gang.
Skorstensgaards folkeskoleprojekt skal få flere unge til erhvervsuddannelserne22.2.2023 12:01:09 CET | Pressemeddelelse
I kølvandet på DM i Skills, hvor en Skorstensgaard-lærling også har dystet, sætter den landsdækkende værkstedskæde nu et skoleprojekt i søen, der skal tiltrække flere faglærte til værkstedsbranchen. For erhvervsskolerne er i opråb – vi står til at mangle 100.000 faglærte i 2030, hvis ikke erhvervsuddannelserne bliver mere attraktive for de unge.
Skorstensgaard fortsætter med at presse priserne i en inflationstid12.1.2023 13:26:33 CET | Pressemeddelelse
Januar er prisbaskermåneden – den måned, hvor pris er et ord man hører alle vegne. Efter den dyre december-julemåned, jagter forbrugerne de laveste priser. Især i år, hvor inflationen betyder, at priserne er steget til uhørte højder. Mange virksomheder bruger prismatchingstrategier til at tiltrække forbrugerne – men strategierne betyder ikke altid lavere priser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum