Stigende interesse i kolonihavehuse – hvad bør man vide som køber?
Når man taler om kolonihavehuse, skelner man mellem selve kolonihaven (grunden) og eventuel bebyggelse (kolonihavehuset). Når man køber et kolonihavehus, ligger det oftest på lejet jord. Man køber derfor kun selve bygningen af den tidligere ejer, mens man overtager lejemålet til grunden af kolonihaveforeningen. Lejer man en tom grund med det formål at bygge et helt nyt kolonihavehus, er man forpligtet til at overholde eventuelle rammer for, hvad man må bygge i den specifikke kolonihaveforening.
Overvejer man at købe et kolonihavehus, skal man være opmærksom på en række forhold. Det er eksempelvis vanskeligt at opnå realkreditlån til køb af et kolonihavehus. Dette skyldes, at banken kan have svært ved at opnå pant i en bolig på lejet grund og derfor ikke kan stille den nødvendige sikkerhed. ’’Har man ikke pengene sparet op, vil det ofte være nødvendigt at optage et banklån, som typisk har en højere årlig rente. Der kan ligeledes være tinglyst gæld i huset eller der kan foreligge planer med grunden, som vil få lejen til at stige, f.eks. tilslutning til kloaknettet’’, fortæller Niels Erlandsen, advokat og formand for Danske BOLIGadvokater.
Flere kolonihaveforeninger er medlem af Kolonihaveforbundet, hvilket sætter et loft for, hvor meget et kolonihavehus må koste. Køber man et kolonihavehus, som er medlem af forbundet, med ønsket om at renovere og bygge om, er det vigtigt at vide, at man sandsynligvis ikke kan tjene forbedringerne hjem, når man engang ønsker at sælge. ’’Der er også flere eksempler på ulovligt opførte huse, hvor bebyggelsesprocenten ofte er overtrådt’’, fortæller Niels Erlandsen.
Søg rådgivning og husk advokatforbeholdet
Det er surt at opdage, at man har overset noget afgørende om kolonihavehuset, når først man har underskrevet købsaftalen. For at sikre, at der er orden i sagerne – både juridisk og økonomisk – kan man med fordel søge professionel rådgivning hos en BOLIGadvokat, som kan give det nødvendige overblik over den konkrete ejendom, den tilhørende forening og hvad købet indebærer. Har man allerede drømme kolonihavehuset indenfor rækkevidde, bør man sørge for at få tilføjet et advokatforbehold i købsaftalen. Advokatforbeholdet giver køber 3-5 dages ekstra betænkningstid og muligheden for at fortryde gratis, hvis man – indenfor 6 hverdage – skifter mening og vil ud af handlen.
Nøgleord
Kontakter
Niels ErlandsenFormand
Advokat og formand hos Danske BOLIGadvokater
Billeder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
God udsigt: God investering eller dyr affære?25.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tiden omkring påskeferie og sommerferie er de perioder, hvor der handles flest sommerhuse, og mange tiltrækkes af en kystnær beliggenhed. Den gode udsigt er også med til at sikre din investering, hvis du tænker dig om, før du skriver under.
Brændeovn, bøder og særregler udfordrer boligkøberne29.2.2024 09:47:06 CET | Pressemeddelelse
Alle boligkøbere skal oplyse, om der findes brændeovn eller pejseindsats, når de har købt ny bolig – og er den fra før 2003, skal den skrottes eller udskiftes. Ellers vanker der bøder. Der kan være kommunale særregler – fx at brændeovne før 2008 skal skrottes, hvis boligen ligger i et område med fjernvarme eller naturgas.
Pas på med asbest i de populære 60’er -og 70’er-huse12.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Huse fra 60’erne og 70’erne er populære, fordi de ofte har en god rumfordeling og masser af kvadratmeter, men som boligkøber skal du holde dig for øje, om der er anvendt asbest. Der er skrappe krav til både nedtagning og bortskaffelse.
Mere end hver 10. boligejer kæmper med fugt og skimmelsvamp29.1.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skimmelsvamp er i mange tilfælde særdeles sundhedsskadelig og kan komme til at koste dig dyrt som boligejer. Danske BOLIGadvokater opfordrer til, at boligkøbere er ekstra opmærksom på netop fugt og skimmel og tager en række forholdsregler, inden købsaftalen underskrives.
VANDET VÆLTER IND I VORES BOLIGER8.1.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
2023 var det vådeste år i dansk vejrhistorie, og fremtiden tegner ikke anderledes. De store mængder nedbør kan give problemer for både nuværende og kommende boligejere, og ifølge Danske BOLIGadvokater er det et område, som man skal være ekstra opmærksom på ved en bolighandel. Det koster nemlig hurtigt 500.000 kr. at undgå vandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum