Lederne

Statsministeren har rigtigt fokus på at skaffe flere hænder til arbejdsmarkedet

Del

Lederne er meget tilfreds med statsministerens fokus i åbningstalen på at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft, så vi kan fastholde det økonomiske opsving i Danmark. Og Lederne er helt enig i ambitionen om at skabe bedre offentlige ledere.

- Det er helt afgørende, at vi har tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til at skabe vækst og udvikling i alle dele af erhvervslivet. Derfor var det virkelig godt at høre, at den udfordring stod centralt i statsministerens åbningstale.

Sådan siger Henrik Bach Mortensen, direktør i Lederne, som reaktion på statsministerens tale ved åbningen af Folketinget. Han fremhæver, at statsminister Lars Løkke Rasmussen vil gøre det lettere at tiltrække udenlandske talenter, hvor regeringen allerede vil fremlægge et konkret udspil i morgen.

- Det er helt rigtig set, at vi har brug for at ændre reglerne, så vi kan tiltrække og fastholde flere kvalificerede udlændinge.  Vores medlemmer i Lederne oplever dagligt, hvordan vi på mange områder får sværere og sværere ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og derfor er vi nødt til at tænke nyt, siger Henrik Bach Mortensen.

Han glæder sig også over, at statsministeren i åbningstalen fremhævede vigtigheden af dygtige offentlige ledere, som kan stå i spidsen for at skabe en mere sammenhængende og effektiv offentlig sektor.

- Dygtige ledere er helt afgørende for, at vi får skabt en endnu bedre offentlig sektor. Og vi ser frem til regeringens kommende udspil om, hvordan vi hæver kvaliteten af de offentlige ledere. Den ambition er Lederne meget enig i, og vi vil meget gerne drøfte med regeringen, hvordan vi sikrer, at vi får endnu bedre ledere. Det handler ikke kun om uddannelse, men i høj grad også om, at de får de rette rammer for at løse opgaven, siger Henrik Bach Mortensen.

Kontaktoplysninger:

Henrik Bach Mortensen
Direktør for Politik og Presse, Lederne
Telefon: 2491 9957
E-mail: hmo@lho.dk  

Søren Kudahl
Pressechef, Lederne
Telefon: 2338 4211
E-mail: sku@lho.dk

Information om Lederne

Lederne
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S

3283 3283https://www.lederne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

PRM: Ledernes Hovedorganisation ser frem til at samarbejde med Mette Frederiksens nye regering26.6.2019 09:36:30 CESTPressemeddelelse

Formanden for Ledernes Hovedorganisation, Svend Askær, ønsker Mette Frederiksen tillykke med grundlaget for, at hun nu kan sætte sig i spidsen for en ny regering. Det er vigtigt, at aftalen mellem de fire partier sætter økonomisk ansvarlighed højt og åbner for mere udenlandsk arbejdskraft. - Vi vil gerne ønske Mette Frederiksen tillykke med, at der nu ligger en aftale mellem de fire partier, som gør det muligt for hende at sætte sig i spidsen for en ny regering. Ledernes Hovedorganisation ser frem til at samarbejde med den nye regering på alle de områder, hvor vi kan bidrage med at finde rigtige løsninger på baggrund af, at vores medlemmer sidder med de konkrete beslutninger i maskinrummet i de danske virksomheder og institutioner. Sådan siger Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation, som reaktion på aftalen ”Retfærdig retning for Danmark”, som Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten indgik sent tirsdag aften som udgangspunkt for en socialdemokratisk regering med Met

PRM: Ny regering bør lytte grundigt til vismænd18.6.2019 15:31:00 CESTPressemeddelelse

De økonomiske vismænd kommer med to afgørende meldinger, som en ny regering bør pejle efter, mener Ledernes direktør Henrik Bach Mortensen. Dels skal arbejdsudbuddet øges for at fastholde den økonomiske vækst, og dels er det stærkt begrænset, hvor meget de offentlige udgifter kan stige uden at vælte læsset for arbejdsmarkedet og dansk økonomi. Udviklingen i dansk økonomi er positiv, men vi risikerer at falde i grøften i begge sider af vejen. Det er den helt korte essens af de seneste temperaturmålinger af dansk økonomi fra både OECD’s Economic Outlook for en lille måned siden og nu de økonomiske vismænds rapport om dansk økonomi, som netop er offentliggjort. OECD advarede om, at et sammenbrud i den internationale handel kan ramme hele verdensøkonomien – herunder også Danmark – hårdt. Og vismændene i Det Økonomiske Råd peger på en række andre faresignaler, som den kommende danske regering bør være meget opmærksom på. - Vismændene gør det meget klart, at hvis den økonomiske fremgang i Da

Simpel model for seniorpension: Hug den gordiske knude over3.5.2019 11:45:42 CESTPressemeddelelse

Når det gælder tilkendelse af seniorpension, er det relativt let at hugge den gordiske knude over. Lederne foreslår en simpel model, som imødekommer de hensyn, som forligspartierne og bl.a. Ældresagen ønsker at imødekomme, siger Henrik Bach Mortensen, direktør i Lederne. Modellen bør være: Den enkelte borger indleverer sit ønske om seniorpension hos sin kommune. Kommunen skal træffe en afgørelse indenfor tre måneder. Såfremt kommunen ikke færdigbehandler sagen inden for de tre måneder, eller hvis borgeren er utilfreds med kommunens afgørelse, kan sagen ankes til en statslig myndighed, som på baggrund af bl.a. lægefaglig kompetence endeligt afgør sagen. - Den model kan fastholde finansieringsansvaret hos kommunerne samtidig med, at vi sikrer, at borgeren altid kan få en fagligt kvalificeret afgørelse, hvor der ikke er skelet til den kommunale økonomi, siger Henrik Bach Mortensen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum