Grouleff Communications

Stærk frontfigur til succesfuld global robot-frontløber

Del
Intelligent Marking henter ny CEO hjem til Danmark: Olav Bjørn Jørgensen tiltræder som ny stærk frontfigur for Hjørring-virksomheden Intelligent Marking, der er verdens første og største producent af robotter til opstregning af sportsanlæg. Som nøglefigur i International Bike Group i Holland har han på få år vist, at han kan mangedoble en forretning og udbrede innovativ teknologi på det internationale marked. Før da gjorde robotvirksomhedens nye CEO lynkarriere hos det globale managementkonsulentfirma McKinsey & Company.
Olav Bjørn Jørgensen,  tiltræder som ny stærk frontfigur for Hjørring-virksomheden Intelligent Marking.
Olav Bjørn Jørgensen, tiltræder som ny stærk frontfigur for Hjørring-virksomheden Intelligent Marking.

Intelligent Marking har ansat en særdeles stærk kapacitet i spisen for deres internationale vækstrejse med den unikke, patenterede opstregningsrobot, der kaldes Turf Tank. Der er nemlig millioner af sportsanlæg i verden, som Turf Tank kan opstrege. Her ligger der et gigantisk potentiale af manuelt arbejde, som verdens første opstregningsrobot med millimeterpræcision kan automatisere. Løsningen frigør tid og sikrer, at sportsanlæggenes linjer står skarpt og nøjagtigt hver gang, der skal spilles på banerne.

Valget af netop Olav Bjørn Jørgensen handler om kunsten at skalere en iværksættervirksomhed til en stor veletableret international virksomhed. Den kunst mestrer Olav Bjørn Jørgensen, der trods sin unge alder (33), har en solid international lederkarriere på sit CV. Derfor er bestyrelsen og investorteamet bag Intelligent Marking enige om, at ansættelsen af Olav Bjørn Jørgensen er et scoop for den nordjyske teknologivirksomhed.

Markedet rummer et kæmpe potentiale for Intelligent Marking, der kan udvikle sig til en stor international virksomhed. Det kræver utroligt meget af den direktør, der skal lede virksomheden. Derfor har vi været utroligt heldigvis at finde og kunne tiltrække en yngre profil som Olav Bjørn Jørgensen, der har erfaringen til at tage hele rejsen og lede dens unge team. Vi har haft en lang og grundig proces siden foråret 2019, hvor dialogen med Olav Bjørn Jørgensen startede. Det, at han både har opbygget en stærk teoretisk baggrund i McKinsey & Company og dernæst har brugt sin McKinsey-værktøjskasse i praksis i en international iværksættervirksomhed i elcykelbranchen, vidner om at han har både erfaringen, evnerne og lysten til at realisere det potentiale, Intelligent Marking har, siger Johnny Laursen, CEO i Benjamin Capital samt investor og bestyrelsesmedlem i Intelligent Marking.

Værdifulde erfaringer

Olav Bjørn Jørgensen, der oprindelig er fra Vejle, har siden 2015 arbejdet i Amsterdam, men som følge af sit nye job har han fået en lejlighed i Hjørring. Han føler sig også på hjemmebane tilbage på dansk jord og ikke mindst i Intelligent Markings univers.

Jeg kan bruge mange af de erfaringer, jeg har med mig fra Holland, hvor jeg bl.a. var ansvarlig for at udvikle og opsætte produktion af virksomhedens eget mærke af elcykler, der i løbet af 2 år gik fra idé til at udgøre langt størstedelen af omsætningen.

Det er bl.a. Olav Bjørn Jørgensens arbejde med elcykel-udvikling, der har gjort ham passioneret omkring robotter og deres mekanik.

Turf Tank er designet til at kunne opstrege alle slags sportsbaner; robotten kan let indstilles til at opstrege baner til amerikansk fodbold, løbebaner, baseball, rugby, hockey, lacrosse og meget andet. Turf Tank har derfor taget verden med storm og anvendes i dag på en bred vifte af sportsarenaer i hele Europa, USA, Australien og Japan. Intelligent Marking er for øjeblikket i dialog med nogle af de meget store fodboldklubber i Europa.

Bedst, hurtigst og mest præcist med robotteknologi

2019 var for Hjørring-virksomheden et gennembrudsår hvad angår antallet af ordrer på robotter sammenlignet med 2018, ligesom en succesfuld udrulning af en ny full-service lejemodel (Hardware as a Service) har været en stor succes. I 2020 skal Intelligent Marking således arbejde med at geare sit produktionsapparat til at kunne følge med efterspørgslen.

Intelligent Marking har hovedkontor i Hjørring, datterselskab i USA og beskæftiger i alt 30 fuldtidsansatte. Én af Olav Bjørn Jørgensens opgaver er at styrke ledelsesteamet yderligere samt at ansætte 15-20 robotingeniører og produktionsmedarbejdere til fabrikken i Hjørring.

Intelligent Marking har undervejs i sin vækstrejse tiltrukket et særdeles stærkt team af investorer, som sikrer finansielle muskler til at cementere og udbygge forspringet på et ganske jomfrueligt marked: Johnny Laursen, Benjamin Capital, Jacob Risgaard, Coolshop, kendt fra Løvens Hule samt Mikkel Jacobsen, Carsoe.

Fun Fact:

Olav Bjørn Jørgensen taler i dag fem sprog flydende: Dansk, engelsk, tysk, hollandsk og svensk, og bruger tiden i lufthavnen på sprog-app’en, Duolingo, igennem hvilken han forsøger at tillære sig Italiensk, inden brylluppet med sin forlovede Nathalie skal stå i Italien i 2021. Det italienske tænker Olav ligeledes en dag at anvende som pensionist langt ude i fremtiden – den dag han vender tilbage til det drømmejob, han bestred ved siden af gymnasielektierne i Vejle som 18-årig: som politimand i Legolands trafikskole…

Kontakter

Olav Bjørn Jørgensen, CEO i Intelligent Marking: +45 60256286


Intelligent Markings presserådgiver, Malene Grouleff: +45 28915809

Billeder

Olav Bjørn Jørgensen,  tiltræder som ny stærk frontfigur for Hjørring-virksomheden Intelligent Marking.
Olav Bjørn Jørgensen, tiltræder som ny stærk frontfigur for Hjørring-virksomheden Intelligent Marking.
Download
Turf Tank er designet til at kunne opstrege alle slags sportsbaner; robotten kan let indstilles til at opstrege baner til amerikansk fodbold, løbebaner, baseball, rugby, hockey, lacrosse og meget andet.
Turf Tank er designet til at kunne opstrege alle slags sportsbaner; robotten kan let indstilles til at opstrege baner til amerikansk fodbold, løbebaner, baseball, rugby, hockey, lacrosse og meget andet.
Download
Intelligent Markings robot i anvendelse på arena i USA.
Intelligent Markings robot i anvendelse på arena i USA.
Download
Intelligent Marking har hovedkontor i Hjørring, datterselskab i USA og beskæftiger i alt 30 fuldtidsansatte. Én af Olav Bjørn Jørgensens opgaver er at styrke ledelsesteamet yderligere samt at ansætte 15-20 robotingeniører og produktionsmedarbejdere til fabrikken i Hjørring.
Intelligent Marking har hovedkontor i Hjørring, datterselskab i USA og beskæftiger i alt 30 fuldtidsansatte. Én af Olav Bjørn Jørgensens opgaver er at styrke ledelsesteamet yderligere samt at ansætte 15-20 robotingeniører og produktionsmedarbejdere til fabrikken i Hjørring.
Download

Links

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Workspace, Haslegaardsvej 10
8210 Aarhus V

+45 28915809http://www.grouleff.it

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News

Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.

Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse

Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.

Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse

Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.

PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed

Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye