Middelfart Sparekasse

Stærk afslutning på udfordrende år

Del
Trods underskud ved halvåret nåede Middelfart Sparekasse et overskud før skat på 75,1 mio. kr. i 2022.
Middelfart Sparekasses hovedsæde
Middelfart Sparekasses hovedsæde

Det begyndte skidt og sluttede godt.

Det er den korte version af regnskabsåret 2022 i Middelfart Sparekasse. Hvor første halvår var præget af tab på obligationsbeholdningen på grund af de hastigt stigende renter, så blev andet halvår præget af øgede indtægter. Og bundlinjen endte altså i et plus på 75,1 mio. kr. før skat på koncernniveau.

- Isoleret set er et resultat i den størrelsesorden ikke tilfredsstillende, og det står heller ikke mål med vores forventninger ved indgangen til 2022. Når det er sagt, så jeg er rigtigt godt tilfreds med vores andet halvår, hvor vi har øget indtægterne, uden udgifterne er fulgt med i samme tempo. Samtidig har vores kunder det bredt set godt, så vi er heller ikke ramt af tab og nedskrivninger. Samlet set vil jeg kalde 2022 for et acceptabelt år – omstændighederne taget i betragtning, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

Toplinjen – netto rente- og gebyrindtægtere - steg med 12,3 procent i 2022 til 692,3 mio. kr. Det skyldes i særdeleshed to ting: Stor aktivitet med omlægning af realkreditlån i særligt første halvår, hvor mange boligejere udnyttede de stigende renter til at opkonvertere fastforrentede realkreditlån for at nedbringe restgælden. I andet halvår har øgede renteindtægter været drivkraft en i fremgangen på toplinjen. Det skyldes i nogen grad, at udlånet er steget med 6,3 procent i 2022. Men rentestigningerne i andet halvår 2022 spiller også ind.

- De stigende renter betyder, at ingen kunder længere betaler negative indlånsrenter
i Middelfart Sparekasse. Det betyder også, at indlån nu igen er en indtægtskilde for os – man kan sige, at vi er ved at vende tilbage til normalbilledet, hvor pengeinstitutter kan tjene penge på både ind- og udlån. Indlån har ikke været nogen god forretning for os i årene med negative renter, siger Martin Baltser.

Kunderne mærker til gengæld de stigende renter på deres låneprodukter, hvor renten steg flere gange i 2022 i takt med, at centralbankerne hævede renten.

- Det er nu, at vi skal vise, at vi har rådgivet vores kunder godt, så de ikke havner i store problemer på grund af de stigende renter. Indtil videre ser vi ikke ind i større tab hos kunderne. Så længe vi ikke kommer til at opleve arbejdsløshed i større stil, så skal langt de fleste nok klare skærene, siger Martin Baltser.

Han medgiver, at nogle bliver meget hårdt ramt af stigende energipriser, stigende
renter og den høje inflation.

- Vi er tæt på kunderne, og vi er klar til at hjælpe – under forudsætning af, at kunderne også selv bidrager, siger Martin Baltser.

At kunderne fortsat har noget at stå imod med ses af Sparekassens indlån, som steg med 11 procent til 13 mia. kr. i 2022.

Tab på obligationsbeholdningen
Mens indtægterne er steget, så har den del af Sparekassens overskudslikviditet, som er placeret i obligationer, kostet mærkbare tab i 2022. Kursreguleringerne er negative med 90,7 mio. kr. i 2022.

- Jeg vil kalde begivenhederne i 2022 for en finansiel 100-års-hændelse. Selv om vi kun har placeret en mindre del af vores overskudslikviditet i obligationer – konservativt placeret ovenikøbet – så kunne vi ikke gardere os mod tab, konstaterer Martin Baltser.

Så solid som aldrig før
Mens det resultatmæssigt var et år på det jævne, så kan Martin Baltser glæde sig over, at Middelfart Sparekasse rent kapitalmæssigt står meget solidt. NEP-kapitalprocenten
er 26,8 ultimo 2022 – en stigning på 3,1 procentpoint på et år. Kapitaloverdækningen er nu på 10 procentpoint, og egenkapitalen har rundet 1,9 mia. kr.

- Kapitalopbygning har været et fokuspunkt for os i flere år. Det har været nødvendigt
for at kunne følge med de nye kapitalkrav, der er kommet til og løbende indfases. Vi står nu et meget komfortabelt sted, og det giver os simpelthen større frihed til at iværksætte nye tiltag og måske tænke mere offensivt, siger Martin Baltser og nævner en aktuel bred rekrutteringskampagne som eksempel.

- Vi har det bedste image blandt medarbejderne i Finanssektoren, og skulle der gå dygtige folk rundt og drømme om at blive en del af Middelfart Sparekasse, så har vi rum til at tage dem ind. Vi skal kunne fastholde og tiltrække de dygtigste medarbejdere – det er vejen til høj kundetilfredshed, siger Martin Baltser.

2023 indledt med en ny sammenlægning
I 2022 faldt sammenlægningen af Folkesparekassen og Middelfart Sparekasse
endeligt på plads, og i januar 2023 offentliggjorde Fanø Sparekasse og Middelfart Sparekasse en sammenlægning, der formelt faldt på plads i februar.

- Vi har i mange år udvidet forretningen via organisk vækst. I de seneste år med
først corona-krise og siden energi- og inflationskrise oplever vi, at det er blevet sværere at tiltrække nye kunder. Også af den grund er vi glade for, at andre sparekasser ser vores vej, når de søger en sammenlægningspartner, siger Martin Baltser.

Resultatmæssigt vil de otte kolleger og ca. 3.200 kunder fra Fanø Sparekasse bidrage positivt til Middelfart Sparekasses resultat allerede i 2023, da sammenlægningen
sker med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2023.

Samlet set forventer Middelfart Sparekasse i 2023 et resultat før skat på koncernniveau på 175-200 mio. kr.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Middelfart Sparekasses hovedsæde
Middelfart Sparekasses hovedsæde
Download
Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse
Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse
Download

Links

Information om Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse
Middelfart Sparekasse
Havnegade 21
5500 Middelfart

64 22 22 22https://midspar.dk/

”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.

Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse

Mimi Dalsgaard er ny rådgiver i Middelfart Sparekasse8.3.2023 10:10:17 CET | Pressemeddelelse

Nyt job: Middelfart Sparekasse har budt velkommen til 43-årige Mimi Dalsgaard, som får sin daglige gang i hovedsædet i Middelfart, hvor hun er startet som privatrådgiver. Hun begyndte som elev i Arbejdernes Landsbank i 2001, men skiftede til Danske Bank i 2006 og har arbejdet der frem til nu, hvor det altså er Middelfart Sparekasses kunder, som får glæde af Mimi Dalsgaards mange års erfaring som rådgiver. - Det betyder meget for mig at have en god relation til mine kunder, og jeg brænder for at finde de bedst mulige løsninger til hver eneste kunde, så de kan få deres ønsker og drømme opfyldt. Det er derfor, jeg har valgt at arbejde i Middelfart Sparekasse. Her sætter man kunderne i centrum og prioriterer at varetage deres interesser. Sparekassens værdier flugter godt med mine egne, og jeg glæder mig til at skulle arbejde på en af landets bedste arbejdspladser, siger Mimi Dalsgaard, som er gift og bor i Odense med sin mand og deres to sønner. Hun bruger en ikke uvæsentlig del af sin fri

Christian Trans er ny rådgiver i Middelfart Sparekasse i Esbjerg-afdeling10.2.2023 11:55:14 CET | Pressemeddelelse

Nyt job: Middelfart Sparekasse har budt velkommen til en erfaren herre i sparekassens afdeling i Esbjerg. Det er 50-årige Christian Trans, som nærmer sig tre årtier i finanssektoren. Christian Trans har både været privatrådgiver, souschef og privatkundechef. Han startede i Danske Bank i Esbjerg i 1993 og har på nær en toårig afstikker til et job som mægler ved Danbolig i 2014 befundet sig i finanssektoren lige siden. Han var souschef i Danske Bank i Esbjerg, inden han var med til at Starte Spar Nord op som privatkundechef i byen. Siden 2016 har Christian Trans været privatrådgiver i Skjern Bank i Esbjerg, men nu er det altså kunderne i Middelfart Sparekasse, som får gavn af Christian Trans’ kompetencer. - Noget af det bedste ved jobbet som rådgiver er kontakten og dialogen med kunderne. At følge dem igennem livets faser – både op- og nedture – og være med til at finde de bedste løsninger til folk. Det ser jeg også frem til i jobbet i Middelfart Sparekasse, som jeg har valgt af flere år

Anne Ravn er ny rådgiver i Middelfart Sparekasse i Esbjerg10.2.2023 11:44:08 CET | Pressemeddelelse

Nyt job: Middelfart Sparekasse har ansat 37-årige Anne Ravn som rådgiver i sparekassens afdeling i Esbjerg, hvor hun bor med sin mand, Michael, og deres to piger på 11 og 8 år. Anne Ravn er født og opvokset i Esbjerg og kommer til Middelfart Sparekasse fra en tilsvarende stilling i Skjern Bank, hvor hun startede i 2006. - Jeg har valgt at skifte til Middelfart Sparekasse, da de har et godt ry i Esbjerg. Desuden har jeg en tidligere kollega, som nu arbejder i sparekassen og altid kun har talt positivt om den, så jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang. Jeg brænder meget for samarbejdet med kunderne og kan godt lide at finde den rigtige løsning, så deres drømme bliver opfyldt, og det hele går op i en højere enhed, siger Anne Ravn. Fritiden går med mand, børn og gode venner. Dertil holder Anne Ravn sig i form med en tur i ProRepubliq Esbjerg et par gange om ugen – som oftest tidligt om morgenen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum