Dansk Byggeri

Stadig godt gang i dansk økonomi

Del

Årets første tre måneder bød på en pæn økonomisk vækst på 2,2 procent sammenlignet med sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Dansk Byggeri forventer dog, at den kraftigste del af opsvinget er bag os. Også byggevirksomhederne er præget af en vis pessimisme.

- Dansk økonomi er bundsolid, grænsende til det kedelige. Dog må der blinke visse advarselslamper over et sløjt 1. kvartal for eksporten, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Ifølge Danmarks Statistik er BNP det seneste år vokset med 2,2 procent. Dansk Byggeri forventer, at dansk økonomi vil fortsætte med at være solid og stabil, men at den mest buldrende del af opsvinget nu ligger bag os.

- I bygge- og anlægsbranchen vil det fortsat gå fremad i 2019, men vi venter en udfladning af markedet i 2020, siger Bo Sandberg.

Cheføkonomen peger på, at økonomiske usikkerheder som Brexit og afmatning i nabolandene Tyskland og Sverige vil ramme vores økonomi.

- Som lille åben økonomi kan Danmark ikke undgå at blive påvirket negativt af det lavere tempo i verdensøkonomien og i vores nabolande, siger Bo Sandberg.

Laveste fremtidsforventninger i to år
Tendensen bliver bekræftet af Danmarks Statistiks månedlige konjunkturbarometer for maj, der med et nettotal på -5 viser de mest negative fremtidsforventninger i byggeriet i to år.

- Det er ikke forårsstemning, der præger erhvervslivet og byggeriet i øjeblikket. Både industri og bygge/anlæg hænger noget med næbbet. Det er formentlig især det usikre internationale baggrundstæppe, der bekymrer virksomhederne, siger cheføkonom Bo Sandberg.

I maj 2019 blev 23 procent af bygge- og anlægsvirksomhederne ifølge Danmarks Statistik begrænset i produktionen på grund af mangel på arbejdskraft.

- Til og med efteråret 2018 var det mindst 30 procent af bygge- og anlægsbranchens virksomheder, der manglede medarbejdere. Nu ser tallet ud til at have stabiliseret sig i overkanten af 20 procent. Så der er ingen grund til at tro, at udfordringen med at skaffe kvalificeret arbejdskraft går væk af sig selv, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Kontakter

Cheføkonom Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk, telefon 28 50 38 19
Pressemedarbejder Sarah Meier, sam@danskbyggeri.dk, telefon 28 93 43 94

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland glæder sig til efterårets borgmestermøder20.8.2019 11:19:41 CESTPressemeddelelse

Dansk Byggeris seneste undersøgelse af de danske kommuners erhvervsvenlighed viste, at de midt- og vestjyske kommuner er blandt de mest erhvervsvenlige i hele landet. Men servicen og forholdene for de lokale virksomheder kan blive endnu bedre. Og Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland ser frem til at mødes med borgmestre, kommunaldirektører mv. i den kommende tid for at drøfte, hvad der helt konkret skal til.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum