Spildevand kan opvarme 250.000 parcelhuse

Energi og varme er på alles læber, og i en tid, hvor fjernvarmenettet mange steder bliver udbygget, har vandsektoren meget at spille ind med. Det lunkne spildevand rummer nemlig et stort potentiale som kilde til grøn varme, når det får hjælp af en stor varmepumpe. Men lige nu bliver den mulighed kun udnyttet i et meget begrænset omfang, fordi lovgivningen ikke lagt an på sektorkobling mellem vand- og varmeforsyning.

“Vi har en sektorlovgivning, som på ingen måde hænger sammen i en tid, hvor vi skal skære ned på CO2-udslippet. Lovene er skabt til hver sin sektor og i hver sin logik, og de matcher ikke vor tids virkelighed. Der bør være bedre muligheder for at arbejde på tværs, så der kommer flere sektorkoblinger i forhold til energi. Her er vandsektoren oplagt som leverandør,” siger Lars Bonderup Bjørn, direktør i forsyningsselskabet EWII i Trekantsområdet, til decemberudgaven af branchemagasinet DANSKVAND, som netop er udkommet.

Per Holm, direktør i spildevandsselskabet BlueKolding, fortæller, at selskabet gerne ville levere langt mere lunkent spildevand til fjernvarmenettet, men der er et loft i loven. Hvis selskabet skulle ønske at lave et anlæg på over 250 kW, ville det komme ind under varmeforsyningsloven. BlueKolding har i flere år drevet et mindre varmeanlæg under varmeforsyningslovens tærskel til ekstern opvarmning, nemlig til 160 ungdomsboliger i Kolding, hvortil kommer selskabets egne bygninger, ”og det har kørt glimrende”.

”Vi ville gerne mere. Det er en katastrofe, at vi er nødt til at lukke store mængder halvvarmt, renset spildevand ud i bunden af Lillebælt, fordi vi ikke må udnytte varmen i vandet. Man burde lave lovgivningen om, så absolut grøn energi får forrang,” siger Per Holm til DANSKVAND. Det er DANVAs vurdering, at varmepumper på spildevand fra landets 100 største renseanlæg potentielt kan opvarme op mod 250.000 danske parcelhuse. Læs Forældet lovgivning bremser optimal udnyttelse af energi

Blågrønne takter under valgkampen

Hvis valgkampen var en rettesnor, så lover det dog godt for vandsagen i den næste folketingsperiode. Der lød nemlig blågrønne toner både til venstre og højre i det politiske landskab. Og det er noget, der glæder Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening.

“Nu gælder det for DANVA om at holde politikerne fast på de udspil, partierne stemplede ind med inden for bl.a. grundvandsbeskyttelse, PFAS-bekæmpelse, klimatilpasning og arealanvendelse,” skriver Carl-Emil Larsen i sin leder i magasinet DANSKVAND.

Et forslag fra de røde partier går ud på at indføre et sprøjteforbud i 200.000 ha grundvandsdannende oplande – såkaldte grundvandsparker. I flere grundvandsparker vil det være relevant at gå videre end forslaget ved at ændre arealanvendelsen, der i stedet for dyrkning af konventionelt landbrug kan være rejsning af skov, etablering af økologisk drift, vild natur eller anlæg til vedvarende energi samt rekreative formål.

Venstre og Konservative leverede under valgkampen også et forslag om, med statslige penge på et trecifret millionbeløb, at oprense giftgrunde, som indeholder PFAS-stoffer. Derudover fremlagde Venstre også et forslag om at etablere en statslig pulje på ti milliarder kroner til klimatilpasning.

Læs hele lederen her

Jordkøb kan sikre grundvandet for altid

I Thy efterlyser man særligt ét værktøj til at skærme grundvandet mod nedsivende nitrat fra landbrugsdriften i området.
”Vi har fået en svær opgave, og for at opfylde den, mangler vi nogle redskaber i værktøjskassen. Vi vil rigtig gerne kunne opkøbe jorder, så vi kan sikre indvindingsområder for al fremtid,” siger Helle Korsgaard, direktør i Thisted Vand, til DANSKVAND.

DANVA ønsker, at selskaber som Thisted Vand får mulighed for at ekspropriere, fordi det er den bedste måde at sikre sig, at man når i mål. Det giver en god sikkerhed for, at det er den rigtige pris, der betales. Samtidig giver ekspropriation fuld skattefrihed til lodsejeren. Det vil også kunne indgå i en proces omkring jordfordeling.

”Man undgår på den måde udfordringer som ved frivillige aftaler, hvor en enkelt lodsejer kan spænde ben for en aftale med flere lodsejere, hvor de øvrige er gået ind i sagen med positivt sind,” siger Claus Vangsgaard, der er seniorkonsulent hos DANVA.

Læs Jordkøb kan sikre grundvandet i Thy.

Klimatilpasning sat på pause 

Carl-Emil Larsen slår da i sin leder også fast, at der er et akut behov for at se på finansieringen af klimatilpasning.

“Vandselskaberne har store problemer med at finansiere bl.a. anlægsprojekter til sikring af samfundet mod de stadigt kraftigere, klimarelaterede skybrud. Det skyldes, at reglerne, som de er i dag, spænder ben for, at vandselskaberne kan investere i løsninger til gavn for samfundet,” siger Carl-Emil Larsen.

Hos selskabet HOFOR har man set sig nødsaget til ikke at underskrive nye kontrakter med entreprenører og andre, der skal stå for selve arbejdet med at klimasikre hovedstaden. Det vil være ”uansvarligt”, lyder det fra HOFORs direktør, Henrik Plougmann Olsen.

“Vi må have en bekendtgørelse, der fortæller, hvordan vi skal regne på tingene i fremtiden, for det har vi ikke nu, og det er helt afgørende for at kunne planlægge som forsyningsselskab,” siger direktøren til DANSKVAND.

Han undrer sig over, at vandselskaber skal effektivisere på nye investeringer år efter år på trods af, at projekterne har været i udbud og dermed har været konkurrenceudsat. Derfor mener han heller ikke, at det seneste udkast til revision af vandsektorloven imødekommer de krav, som der er til vandselskabernes aktiviteter.

“Det er svært at se, hvordan det fremsatte lovforslag til revidering af vandsektorloven understøtter de opgaver, vi står med,” siger Henrik Plougmann Olsen til DANSKVAND.

Læs Klimatilpasning på pause