95 pct af alle vælgere vil have deres drikkevand beskyttet
Stort set hele Danmarks befolkning ønsker at få drikkevandet beskyttet nu, viser en ny analyse fra DANVA forud for kommunalvalget. Den viser også, at danskerne stadig har høj tillid til drikkevandet, at de er bekymrede for tilstanden i vandmiljøet samt de skader fra vand, som klimaforandringer bringer med sig.

En ny befolkningsanalyse, som DANVA har fået udarbejdet af Wilke som optakt til kommunalvalget, viser, at vælgerne vil have deres drikkevand beskyttet nu. Hele 95 procent finder det vigtigt at beskytte drikkevandet, og for næsten to tredjedele er det i meget høj grad vigtigt.
”Tallene viser, at danskerne tager drikkevandet alvorligt og forventer, at vi passer på det. Det er et stærkt signal om, at beskyttelsen af grundvandet står højt på den politiske dagsorden til kommunalvalget og at vælgerne vil have landets byråd til at handle,” siger DANVAs administrerende direktør Carl-Emil Larsen.
Til trods for, at 58 pct. af landets drikkevandsboringer er påvirket af pesticider, så er der stadig stor tillid til kvaliteten af det vand, der kommer ud af hanen. Syv ud af ti danskere har tillid til, at vandet fra hanen er fri for pesticider og anden forurening, og kun 4 procent angiver, at de slet ikke har tillid.
Grundvand forurenet
Trods de hyppige fund af pesticidrester kan danskerne trygt drikke vandet fra hanen, lyder det fra Carl-Emil Larsen. Alt drikkevand herhjemme overholder nemlig myndighedernes bestemmelser for rent drikkevand.
»Det er ikke drikkevandet i hanen, der er forurenet. Det er lageret af grundvand, vi får drikkevandet fra, der bliver stadig mere forurenet. Vandselskaberne har ansvaret for at levere drikkevand, der lever op til myndighedernes krav,« forklarer Carl-Emil Larsen.
Men når lagrene i grundvandet bliver stadig mere forurenede, så bliver det sværere at finde den kvalitet af drikkevand, der er behov for.
»Det er hele årsagen til, at vi skal beskytte de sårbare grundvandsdannende områder, så der ikke sker en yderligere påvirkning af vores drikkevandslagre. Det er afgørende for vandværkernes forsyningssikkerhed, at fremtidens drikkevand til borgere, hospitaler, industri og landbrug bliver beskyttet mod pesticider og kemikalier,« siger Carl-Emil Larsen.
DANVA har til brug for kommunalvalget desuden udarbejdet et interaktivt Danmarkskort med de seneste tal fra GEUS til brug for kandidater og vælgere, så man kan se, hvor mange drikkevandsboringer der kommune for kommune er påvirket af pesticider. På DANVAs hjemmeside er der materiale om drikkevand, vandmiljø og klimatilpasning, som politikerne kan bruge i valgkampen over for vælgerne.
En undersøgelse fra Tænketanke Brundtland viser, at hele 86 pct. af danskerne villige til at betale 448 kroner i gennemsnit mere om året for at sikre rent drikkevand, hvilket svarer til en samlet betalingsvillighed på 2,1 milliarder kr. årligt.
Bekymring for vandmiljøet
Når det gælder vandmiljøet i søer, åer og kystområder, så vurderer kun lidt over en tredjedel af danskerne i analysen, at tilstanden i nærområdet er god eller meget god. Hver fjerde dansker mener ligefrem, at vandmiljøet er i dårlig eller meget dårlig stand. Samtidig finder næsten 9 ud af 10 det vigtigt at beskytte vandmiljøet, mens ingen mener, det slet ikke er vigtigt.
”Danskerne oplever, at tilstanden i vores vandmiljø halter. Det understreger behovet for en helhedsløsning, hvor vi sammentænker by- og landområders indsatser, der forbedrer vandmiljøet,” siger Carl-Emil Larsen.
I byerne kan separatkloakering og klimatilpasningsløsning være med til at få de stadig stigende og kraftigere regnmængder ud af kloaksystemerne, så man minimerer overløb. Vandsektorens nøgletal viser, at der er sket en meget positiv udvikling på det område.
I 2017 resulterede skybrud i godt 110 mio. m3 vand som regnfortyndede overløb, mens den mængde vand i 2022 var faldet til godt 27 mio. m3. På grund af, at 2023 gav rekord megen nedbør, var udledningen via overløb det år ca. 50 mio. m3, men tallet forventes at vende tilbage til det lave niveau fremadrettet.
Kun 1-2 procent af udledningen af kvælstof på landsplan kommer ifølge Miljøstyrelsen fra overløb. Landbruget står for ca. 70 procent af kvælstofudledningen på landsplan. Resten af kvælstoffet stammer fra naturlig udvaskning fra jorden (20%) og fra bl.a. den almindelige udledning af renset spildevand fra byer, industrielle udledninger og spredt bebyggelse (10%).
I forhold til klimaforandringer, så mener knap halvdelen af danskerne i DANVAs analyse, at ekstremregn og oversvømmelser som følge af klimaforandringer er en udfordring i deres kommune, mens 14 procent ikke vurderer det som vigtigt eller ikke har taget stilling.
”Der er en klar forståelse blandt borgerne af, at klimaudfordringerne kræver lokale løsninger og at kommuner og spildevandsselskaber skal kunne være rustet til at håndtere dem,” siger Carl-Emil Larsen.
Fakta om analysen
- Undersøgelsen er gennemført af Wilke for DANVA.
- Undersøgelsen er baseret 1037 interviews, indsamlet fra d. 16. til d. 21. oktober 2025.
- Dataene er nationalt repræsentative med hensyn til køn, alder og region og dækker danskere på 18 år og derover.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder

DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA:
Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.
Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.
Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Danskerne slår rekord i at spare på vandet23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVAs nøgletal for vandsektoren, ”Vand i Tal 2025”, viser, at danskerne sparer på vandet som aldrig før og at vandselskaberne leverer vand til lave priser. Den viser også, at nye opgaver og investeringer i Danmarks sundhed, miljø og sikkerhed nødvendiggør prisjusteringer i fremtiden.
Behov for lovgivning om beredskab af vandforsyning i krisetider3.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verden står i en alvorlig situation med krig i Europa og angreb med droner. Det understreger behovet for at beskytte Danmarks kritiske infrastruktur – herunder vandforsyningen.
Positivt med penge til klimasikring29.8.2025 16:24:53 CEST | Pressemeddelelse
Vandsektorens brancheorganisation DANVA glæder sig over, at regeringen i finanslovsforslaget afsætter midler til at ruste Danmark bedre mod klimaforandringer. Men pengene virker først med en Klimatilpasningsplan II, der lader vente på sig. Desuden mangler der i finansloven penge til at beskytte drikkevandet.
Tusindvis af boligejere får snart hjælp til at undgå skader fra grundvand14.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2018 har DANVA og KL arbejdet for nye regler, så kommuner og vandselskaber kan håndtere terrænnært grundvand og derigennem afhjælpe store problemer for borgerne og den fælles infrastruktur. I juni 2025 blev loven om terrænnært grundvand vedtaget.
Beskyt drikkevandet mod svindel med flytning af jord27.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA hilser regeringens nye initiativer mod ulovlig flytning og håndtering af forurenet jord velkomne, men anbefaler yderligere tiltag. Miljøminister Magnus Heunickes forslag om øget digital sporbarhed, skærpet kontrol og højere bøder er nødvendige, første skridt på vejen mod en bedre beskyttelse af drikkevandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum