Eksperter samles om løsninger på Danmarks udfordringer med vand
De næste to dage diskuterer rekordmanage vandeksperter løsninger på Danmarks mest presserende klima- og miljøudfordringer, der giver problemer med drikkevand, vandmiljø og oversvømmelser.

PFAS, pesticider i drikkevandet, stigende terrænnært grundvand, skybrud og krav om reduktion af drivhusgasser fra renseanlæg. Det er blot nogle af de emner, sektoren drøfter, når 800 vandeksperter mødes 2. og 3. december på Comwell Kolding til Dansk Vand Konference 2025. Med over 800 tilmeldte deltagere bliver Dansk Vand Konference 2025 den suverænt største samling af vandeksperter i Danmark.
PFAS og pesticidrester i grund- og drikkevand har fyldt markant i medierne de senere år, blandt andet efter nye fund og forbud mod PFAS-holdige sprøjtegifte. Samtidig oplever kommuner og borgere konsekvenserne af højtstående grundvand og flere oversvømmelser ved kraftig regn.
Udfordringer med drikkevand
Konferencens program spænder fra avanceret overvågning af mikrofremmede stoffer og 4. rensetrin til klimatilpasning, håndtering af terrænnært grundvand, regnbetingede udledninger, slam og ressourceudnyttelse, vandkvalitet og AI-baseret styring og modellering. Også klimabelastningen fra renseanlæg er på dagsordenen, netop som nye reguleringer er på vej.
“Vandsektoren leverer svar på nogle af tidens store miljøspørgsmål. Når vi samler over 800 deltagere, er det, fordi sektoren står centralt i løsningen af PFAS i drikkevandet, stigende grundvand, skybrud og klimapåvirkningen,” siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA.
Programmet rummer også sessioner om non-target analyser af mikropollutanter, teknologier til fjernelse af pesticid- og medicinrester samt håndtering af PFAS i grundvand og slam.
Fokus på terrænnært grundvand, skybrud og klimatilpasning
Flere sessioner handler om terrænnært grundvand, herunder data, modellering, lovgivning og konkrete projekter. Højtstående grundvand skaber i stigende grad skader på infrastruktur, kældre og bynære arealer og vurderes at kunne berøre hundredtusindvis af ejendomme.
Klimatilpasning og håndtering af skybrud fylder også i programmet med oplæg om regnvandsbassiner, overløb, varslingssystemer, naturbaserede løsninger og byomdannelse. Deltagerne får erfaringer fra større byprojekter, nye værktøjer til dimensionering og drift samt modeller for nedbør og oversvømmelser. Emnerne har fået fornyet opmærksomhed efter endnu en sommer med omfattende skader fra ekstremregn.
“Danske byer mærker allerede konsekvenserne af et ændret klima med oversvømmelser, højtstående grundvand og pres på kloaksystemerne,” siger Carl-Emil Larsen og tilføjer: “Konferencen samler den nyeste viden om smartere investeringer i klimatilpasning, bedre beskyttelse af borgerne og hensyn til miljøet.”
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder

DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA:
Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.
Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.
Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Vandforkæmper vinder stor pris14.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse
Bo Lindhardt hædres for vedholdende indsats for robust drikkevand og for at samle vandforsyninger og forskning i InSa-Drikkevand.
Forbyd forurening af drikkevand og spar milliarder12.1.2026 17:30:00 CET | Pressemeddelelse
DANVA roser Miljøministeriets nye analyse af regulering af drikkevand. Den gør det klart, at Danmark står over for et grundlæggende økonomisk valg: Enten handler vi nu og indfører et nationalt forbud mod forurening af vores drikkevand – eller også accepterer vi en milliardregning for en fremtid, hvor drikkevand skal renses, industriens konkurrenceevne svækkes, sundhedsudgifterne stiger, og forsyningssikkerheden udfordres.
Nye regler skal sikre vandløsninger til danskerne og miljøet12.12.2025 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Håndtering af voldsommere regnmængder, beskyttelse af grundvandet og rensning af spildevand. Vandselskabernes opgaver står i kø, og behovet for investeringer stiger hastigt. Vandreguleringsudvalget anbefaler en ny økonomisk regulering, som giver vandselskaberne bedre mulighed for de store investeringer.
Kvælstofkvoter kan sikre de bedste og billigste løsninger for vandmiljøet9.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
DANVA bakker op om Det Miljøøkonomiske Råds anbefalinger til kvælstofkvoter for landbrug, industri og spildevandsselskaber. Vandsektoren ønsker nemlig at sikre de mest effektive, samfundsøkonomiske løsninger til gavn for dyr, miljø og danskere. DANVA er også enig i ianbefalingerne om PFAS-forurening. Men vandsektorens brancheorganisatione understreger samtidig, at vandselskaber skal være en del af indsatsen mod stormflod.
Randers-projekt vinder DANVAs Klimapris 20252.12.2025 15:05:13 CET | Pressemeddelelse
Tre stærke projekter var i spil – Storkeengen i Randers løb med hæderen. Projektet viser, hvordan langsigtet planlægning og samarbejde skaber værdi for både by og borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum