White Sands Communication

Sparekassen Thy opfordrer kunderne til at gå i dialog med deres rådgiver

Del

Vores bedste råd er at gå aktivt til værks og få kigget sin økonomi igennem. Det bedste middel er dialog i god tid, og her sidder vores rådgivere klar til at hjælpe. Vi drøfter gerne mulighederne for omlægning af gæld, så løbende ydelser kan nedsættes og rådgiver i forhold til at finde mulige besparelser i den daglige økonomi. Sådan lyder det fra Sparekassen Thys direktør Ole Beith i en tid, hvor inflationen er på himmelflugt, renterne følger med og energipriserne har gjort et mærkbart indhug i manges rådighedsbeløb.

Direktør Ole Beith, Sparekassen Thy
Direktør Ole Beith, Sparekassen Thy

Der er ikke noget, der er, som det plejer at være. Inflationen er på himmelflugt, renterne følger med og energipriserne har gjort et mærkbart indhug i manges rådighedsbeløb. Og så alligevel. Hos Sparekassen Thy er oplevelsen nemlig lige nu, at de fleste kunder godt kan følge med.

- Langt størstedelen er godt polstrede, og selvom udgifterne er steget til både husholdning, energi og boliglån, så har vi ikke en masse advarselslamper, der lyser rødt, som situationen er lige nu. De fleste klarer sig fornuftigt igennem, hvis vi ser på det overordnet, fortæller Direktør Ole Beith.

Færre penge mellem hænderne

Selvom regningerne for de flestes vedkommende stadig kan betales, er der dog ikke tvivl om, at hverdagen er påvirket af de store prisstigninger.

- Det her går ud over folks rådighedsbeløb og ikke mindst følelsen af frihed i hverdagen. Der er ganske enkelt ikke råd til det samme i år som sidste år. Det ser vi i ændrede forbrugertendenser, hvor folk i højere grad søger discountbutikkerne og skærer ned på indkøbene i detailhandlen, fortæller Ole Beith.

Herudover er der de kundegrupper, for hvem situationen lige nu er særligt hård at komme igennem.

 - Vi har en andel med gasfyr, som har været ekstraordinært ramt. Og også en række kunder, hvor økonomien af forskellige årsager var til den stramme side i forvejen, som er mere sårbare overfor de prisstigninger, vi har set. De skal hjælpes, og det gør vi med alle de muligheder, vi har, fortæller Ole Beith.

Vær på forkant, og se på din økonomi med nye briller

Lige nu er opgaven for de fleste at gennemgå deres økonomi og sikre sig, at overførslerne til de faste udgifter matcher de stigninger, der har været, så det økonomiske overblik er velbevaret. Med et godt overblik kan den enkelte bedre tage stilling til, om der er en sommerferie, som skal aflyses eller om det er større ændringer, der skal til for at få balance og tryghed i tingene.

- Vores bedste råd er at gå aktivt til værks og få kigget sin økonomi igennem. Det bedste middel er dialog i god tid, og her sidder vores rådgivere klar til at hjælpe. Vi drøfter gerne mulighederne for omlægning af gæld, så løbende ydelser kan nedsættes og rådgiver i forhold til at finde mulige besparelser i den daglige økonomi, siger Ole Beith.

Tag en snak med din rådgiver

Selvom vinteren lige nu er til at klare for de fleste kunder, så er det dog svært at spå om fremtiden. Også for Sparekassen Thy.

- Vi kommer formentlig til at se ind i yderligere rentestigninger, som kan få betydning for mange af vores kunder. Til dem er vores anbefaling også at få en dialog med deres rådgiver, så de får tryghed i at være på forkant med de ændringer, der kan komme. Vi forsøger at være proaktive og kontakte kunderne i tide, men vi opfordrer også til, at de berørte kunder selv henvender sig. Måske står de ikke med et akut problem, men kan få brug for løsninger her og nu, der forbedrer deres situation om et halvt år, slutter Ole Beith.

Sparekassen Thy har udover hovedkontoret i Thisted også afdelinger i Aulum, Frøstrup, Hanstholm, Herning, Holstebro, Hurup, Hvidbjerg på Thyholm, Nykøbing Mors, Struer, Ulfborg og Viborg.

Læs mere om Sparekassen Thy her.

Nøgleord

Kontakter

Direktør Ole Beith
Tlf. 99 19 51 20
obe@sparthy.dk

Billeder

Direktør Ole Beith, Sparekassen Thy
Direktør Ole Beith, Sparekassen Thy
Download
Sparekassen Thy opfordrer kunderne til at tage en snak med deres rådgiver.
Sparekassen Thy opfordrer kunderne til at tage en snak med deres rådgiver.
Download
Sparekassen Thy opfordrer kunderne til at tage en snak med deres rådgiver.
Sparekassen Thy opfordrer kunderne til at tage en snak med deres rådgiver.
Download

Information om White Sands Communication

White Sands Communication
Vinkelsti 1
7700 Thisted

+45 26 21 11 45http://www.coldcoast.dk

Følg pressemeddelelser fra White Sands Communication

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra White Sands Communication

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum