Dansk Byggeri

Sorter dit plastaffald og tjen penge

Del

Sorteringskampagne hos to byggevarevirksomheder viser, at sortering af plastaffald kan give bonus for både virksomhedernes bundlinje og klimaet. Branchefællesskabet Dansk Byggeindustri i Dansk Byggeri vil bruge erfaringerne som grundlag til en ny vejledning, der skal få flere virksomheder til at sortere plastaffald.

Gennemsigtig ren plast i én bunke, farvet plast i en anden bunke og ikke-genanvendelig plast sammen med andet brændbart. Byggevareproducenten Komproment i Svenstrup, der leverer tag- og facadesystemer til danske byggeprojekter, har fået kortlagt deres plastaffald fra særligt emballage. Plasten bliver i dag ikke sorteret, men der er potentiale for, at mindst 50 procent af plasten kan genanvendes, hvis virksomheden begynder at sortere på deres lager.

 - Selvom det tager tid at sortere og sørge for, at plasten bagefter kommer de rigtige steder hen, så er der faktisk penge at tjene for virksomhederne, når de sælger plasten videre. Hvor meget afhænger selvfølgelig af, hvad den enkelte virksomhed arbejder med. Det har også fået virksomhederne til at være mere bevidste om, hvor de som producenter selv kan spare på plasten, fx i forhold til den måde, de pakker og fragter de varer, som de sælger, siger branchechef for Dansk Byggeindustri i Dansk Byggeri Frederik Waitz Søborg.

Den anden byggevareproducent IdealCombi i Hurup, der producerer døre og vinduer, sorterer allerede deres plastaffald i klar og farvet plast, hvilket giver fordele for både miljøet og virksomhedens økonomi. Ved at sortere sparer IdealCombi cirka 10.700 kroner årligt på forbrændingsafgiften, og dertil kommer besparelser på containertømning af brændbart affald.

- Vi har i vores virksomhed sorteret plast i mange år, men jeg tror, at det vil være en øjenåbner for rigtig mange virksomheder at se, hvor meget plast man egentlig både selv bruger og får ind i virksomheden fra dem, man selv køber varer hos. Samtidig kan man få fokus på at bruge mere genanvendeligt plast frem for det, som ikke kan genanvendes. Mange tænker ikke over det til hverdag, men det gavner både miljøet og bundlinjen i virksomheden, siger økonomidirektør i IdealCombi Martin Søgaard, der også er formand for Dansk Byggeindustri i Dansk Byggeri.

De to byggevarevirksomheder er en del af Innobyg projektet ”Kortlægning, Kvalitetsvurdering og Optimering af Byggevareplastaffald (KVOB)”, og på baggrund af de positive resultater vil Dansk Byggeindustri i Dansk Byggeri nu lave en vejledning om sortering af plastaffald. 

- Alene i Dansk Byggeri har vi næsten 5.700 byggevirksomheder, der enten bruger plast til at pakke deres byggematerialer ind i eller modtager byggematerialer pakket ind i plast. Hvis vi kunne genanvende eller spare bare halvdelen af den plast, så er det også en fordel for klimaet. Og helt generelt gavner det bundlinjen i virksomheden at tænke grønt, ligesom det også er et godt signal at sende til kunder og samarbejdspartnere, at virksomheden arbejder bæredygtigt, siger Frederik Waitz Søborg, branchechef for Dansk Byggeindustri i Dansk Byggeri.

Danmarks Tekniske Universitet vurderer, at det vil være muligt at genanvende omkring 50-70 procent af alt plastemballage i byggebranchen, eksklusiv det plastaffald der genereres på byggepladsen.

 
 
 

Kontakter

Økonomidirektør i IdealCombi Martin Søgaard, telefon 40 18 43 20
Branchechef for Dansk Byggeindustri i Dansk Byggeri Frederik Waitz Søborg, telefon 21 42 47 41
Pressekonsulent i Dansk Byggeri Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Billeder

Sortering af klar og farvet plast. Foto: Trine Henriksen/DTU
Sortering af klar og farvet plast. Foto: Trine Henriksen/DTU
Download
Ren klar plast med print. Fotot: Trine Henriksen/DTU
Ren klar plast med print. Fotot: Trine Henriksen/DTU
Download

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

 

 
 
 

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Corona har ikke fået udenlandske håndværkere til at blive hjemme26.8.2020 09:00:00 CESTPressemeddelelse

Coronakrisen har ikke fået de udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsvirksomhederne til at rejse hjem i større antal. Efter en nedgang på godt 1.600 fra marts til april steg tallet hurtigt igen. Og i juni var antallet af udenlandske medarbejdere oppe på niveau med juni sidste år, viser en analyse fra Dansk Byggeri, der er lavet på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum