Dansk Byggeri

Sommerhusene på Bornholm bliver større

Del

De bornholmske sommerhuse er i gennemsnit vokset med 1,7 kvadratmeter siden 2011. Det viser en ny opgørelse, som Dansk Byggeri har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Sommerhusene på Bornholm er i år 81,2 kvadratmeter i gennemsnit. Tilbage i 2011 var de 79,5 kvadratmeter.  

- At sommerhusene bliver større tyder på, at flere ejere stiller krav til pladsen indendørs. En stigning på 1,7 kvadratmeter lyder måske ikke af meget. Men den gennemsnitlige stigning dækker over store forskelle, både fra hus til hus, men også fra område til område, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

Større sommerhuse i resten af landet
På landsplan er sommerhusene i gennemsnit vokset med lidt over tre kvadratmeter siden 2011, og det gennemsnitlige sommerhus er i dag knap 75 kvadratmeter stort.

- At sommerhusene bliver større og større skyldes primært, at sommerhusejerne bygger til. Vi ser også, at små ældre sommerhuse bliver revet ned og i nogle tilfælde erstattet med et større. Men nybyggeriet er ikke hele forklaringen. Det spiller også ind, at nedlagte landbrugsejendomme opnår sommerhusstatus, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

De største sommerhuse findes generelt i Sydjylland og Vestjylland med henholdsvis 84,2 og 82,8 kvadratmeter i gennemsnit i 2020. De mindste sommerhuse findes på Vest- og Sydsjælland og på Fyn med henholdsvis 65,4 og 69,5 kvadratmeter i gennemsnit.

 
 

Kontakter

Økonomisk konsulent Jacob Hangaard, jha@danskbyggeri.dk, telefon 61 66 53 58

Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Vedhæftede filer

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

 

 
 

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Lige stor mangel på opgaver og medarbejdere i byggeriet30.7.2020 10:47:49 CESTPressemeddelelse

Virksomhedernes forventninger til fremtiden bliver ganske langsomt mere positive ovenpå corona og det historiske dyk i april. Det fremgår af Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for juli. Lidt overraskende er især industrivirksomhederne blevet mere optimistiske henover sommeren. I byggeriet er virksomhederne nu tilbage ved den samme situation som umiddelbart før coronakrisen, hvor der er lige stor mangel på efterspørgsel og arbejdskraft.

Brug penge fra EU’s genopretningsfond til energieffektiviseringer23.7.2020 06:00:00 CESTPressemeddelelse

Størstedelen af de 14 milliarder kroner, som Danmark står til at modtage fra EU’s nye fond til genopretning af økonomien oven på coronakrisen, bør bruges på isolering, nye vinduer, intelligent styring af energiforbruget og andre energieffektive tiltag. Det vil både skabe arbejdspladser, hjælpe den grønne omstilling i gang og skabe eksportmuligheder for danske virksomheder i EU, vurderer Dansk Byggeri.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum