Solidt regnskab fra Danske Spil
28.2.2020 14:05:10 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

”Resultatet for 2019 er bedre, end vi havde forventet og det bedste til dato. Jeg er stolt over, at vi kan levere på dette niveau, samtidig med at vi driver en ansvarlig og ordentlig virksomhed på et marked med meget hård konkurrence. Det betyder, at vi igen i år kan give et stort milliardbeløb tilbage til samfundet, det største nogensinde. Det er jo derfor, at vi i Danmark har Danske Spil”, siger Peter Gæmelke, bestyrelsesformand i Danske Spil.
Styrket ansvarlighed koster på bundlinjen
Resultatet af selskabets primære drift bliver påvirket af de nye obligatoriske indbetalingsgrænser, som Danske Spil indførte den 1. juli 2019. De betyder, at spillere fremover først kan spille hos Danske Spil, når de aktivt har taget stilling til, hvor mange penge de maksimalt ønsker at indbetale på deres spilkonti enten per dag, uge eller måned.
Indbetalingsgrænsen, som skal begrænse impulsspil og overforbrug, medførte et fald i omsætningen for kasino- og sportsspil i tredje og fjerde kvartal af 2019.
Frasalg og vækst på sportsspil samt fortsat stærke talspil
Frasalget af virksomheden CEGO, som Danske Spil har været medejer af siden 2014, medførte en engangsgevinst på 376 mio. kr., som indgår i årets rekordresultat.
”Det har været en rigtig god forretning for os at være med i CEGO, som er vokset markant under vores medejerskab. Men vores målsætning er at skabe mest mulig værdi for vores ejere, ikke at være de største, og vi valgte derfor at tage imod en god pris for vores aktier,” siger Susanne Mørch Koch, direktør i Danske Spil.
Derudover har Danske Spil oplevet en vækst i sportsspil som fx Oddset, der er vokset med 4,8 procent i 2019, samtidig med at Lotto og de andre lotterispil fortsat er populære blandt danskerne og er den største indtægtskilde for Danske Spil.
Flere og bedre spiloplevelser
Danske Spils arbejde med at give kunderne bedre spiloplevelser har i 2019 bl.a. resulteret i nye kommunikationsuniverser for Lotto og Quick, og Danske Spil introducerede også det nye talspil ’Alt eller Intet’:
”Vi er rigtig glade for, at danskerne stadig er begejstrede for klassiske spil som Lotto og Oddset, der har henholdsvis 30 og 25 år på bagen, og samtidig skal vi blive ved med at udvikle nye spiloplevelser. ’Alt eller Intet’ er et godt eksempel på det, og vi er tilfredse med, at danskerne har taget godt imod det nye spil”, siger Susanne Mørch Koch.
Flere ansvarlighedstiltag vil koste i 2020
I løbet af 2020 bliver der indført krav om ID, når kunder vil spille væddemål i butikker. Det skal forhindre unge under 18 år i at spille og gøre det sværere for kriminelle at misbruge spil til hvidvask af penge.
Danske Spil forventer, at indførelsen af krav om ID vil koste selskabet et trecifret millionbeløb. Dertil kommer eventuelle nye initiativer, som politikerne ventes at tage stilling til i løbet af foråret 2020:
”Jeg forventer, at vi i 2020 vil få et økonomisk resultat, der vil ligge under niveauet for 2019. Det er kun naturligt med de ændringer, der er på markedet i denne tid. Vores opgave er at drive virksomheden på en ordentlig og ansvarlig måde, der fortsat sikrer det størst mulige økonomiske bidrag til det danske samfund”, siger Susanne Mørch Koch.
Nøgletal i Danske Spils årsrapport for 2019
Danske Spil, der er ejet af staten, Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, har den 28. februar 2020 offentliggjort sin årsrapport for 2019.
Årsrapporten viser bl.a. følgende:
- Årsresultat: 1.904 mio. kr. (2018: 1.748 mio. kr.)
- Bruttospilindtægt: 4.997 mio. kr. (2018: 5.078 mio. kr.)
- Samfundsbidrag: 2.954 mio. kr. (2018: 2.845 mio. kr.)
- Heraf udlodningsmidler: 1.274 mio. kr. (2018: 1.209 mio. kr.)
Nøgleord
Kontakter
Pressechef i Danske Spil, Thomas Bille Winkel, tlf.: 40 91 98 78, tobw@danskespil.dk.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Lotto-million afsløret i skurvognen: Ung murer kunne ikke holde på hemmeligheden25.4.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kager og smørrebrød til kollegaerne var det første, en nyuddannet sønderjysk håndværker måtte købe, da han vandt en million i Lotto.
Får drømmeopkald om GIGA-gevinst fra Danske Spil: ”Det næstbedste opkald i mit liv’21.4.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En lamslået Eurojackpot-vinder fra Valby kan med 63,5 mio. kr. på vej begynde et nyt kapitel med plads til både store overvejelser, et nyt hus – med plads til mor - og lidt flere køkkenmaskiner.
Alle gode gange SYV nye millionærer20.4.2026 09:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Lotto og Klasselotteriet gjorde i sidste uge hele syv danskere til millionærer. Én fra Jylland, én fra Fyn - og hele fem fra Sjælland.
Millionær på Lotto ved et tilfælde18.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Midtjylland kan takke en skør tilfældighed for, at han har vundet fire millioner i Lotto via sit PLUS abonnement hos Danske Spil.
Eurojackpot millionær til familien: ”Peg på det, I vil have!”14.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Fyn tog familien med på den vildeste shoppetur, da hun vandt over 6 millioner i Eurojackpot hos Danske Spil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

