Danske Spil A/S

Dansker vinder knap 19 millioner kroner i Eurojackpot

14.10.2026 08:50:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Del

Selvom førstepræmien gik til Tyskland efter tirsdagens Eurojackpot trækning, var der også god grund til at juble i Danmark. En dansker var nemlig én af syv europæere, der løb med en ganske udemærket andenpræmie.

En heldig dansker løb med en vild andenpræmie på knap 19 millioner kroner efter tirsdagens trækning i Eurojackpot.
En heldig dansker løb med en vild andenpræmie på knap 19 millioner kroner efter tirsdagens trækning i Eurojackpot.

Det er svært at ramme både de fem vindertal og de to stjernetal i Eurojackpot, men heldigvis kan en andenplads også være guld værd. Det kan en heldig dansker nu skrive under på, efter at vedkommende ramte 5+1 rigtige og dermed sikrede sig andenpræmien.

Vinderen har spillet med via mobilen og kommer fra Region Sjælland. Vedkommende kan nu se frem til, at der tikker 18.945.049 skattefrie kroner ind på bankkontoen.

"Vi glæder os altid over at kunne give flere danskere en rigtig god grund til at smile ekstra bredt, når vi udbetaler store eller rigtigt store milliongevinster. Det er vigtigt for os, at vinderne føler sig godt hjulpet på vej med deres nye tilværelse, og derfor står vores erfarne rådgivere klar fra første dag, Vi rådgiver hundredvis af heldige million-vindere hvert eneste år, og derudover inviterer vi alle vindere af mindst 1 million kroner  med til en særlig millionærfrokost hos Danske Spil, hvor de kan mødes og udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto og Eurojackpot.

Fordi førstepræmien blev vundet, er puljen til fredagens trækning tilbage på startsummen på 63 millioner kroner.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderen, men ønsker vedkommende et stort tillykke.

Vindertal, Eurojackpot, 13. oktober
11, 17, 20, 22, 35

Stjernetal, Eurojackpot, 13. oktober
4, 8

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye