- Velfærdsuddannelsernes tilstand har været kritisk igennem lang tid, og nu lader regeringen dem forbløde, mens de fejlopererer på universiteterne, udtaler Ditte Brøndum, næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening. - Jeg frygter, at flere unge vil vælge universitetet fremfor velfærdsuddannelserne, hvis de med bare et halvt års ekstra studietid kan få en kandidat med ud i arbejdslivet.

I 2022 var der et betydeligt fald i antallet af ansøgere til de fire store velfærdsuddannelser – socialrådgiver, sygeplejerske, pædagog og lærer. Disse uddannelser optog samlet set 14 pct. færre studerende end i 2019.

Faldet skal desuden ses i lyset af, at behovet for velfærdsprofessionelle vil stige i de kommende år. Allerede i 2030 vil der mangle 35.000 pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere.

Ditte Brøndum opfordrer derfor regeringen til at rette sin opmærksomhed mod de pressede velfærdsuddannelser:

- Allerede nu er det svært at rekruttere medarbejdere i velfærdsfagene, og i fremtiden vil manglen blive endnu større. Derfor bør man gøre det mere attraktivt at søge ind som socialrådgiver, pædagog, lærer eller sygeplejersker. Socialrådgiveruddannelsen ligger blandt de dårligst finansierede velfærdsuddannelser og har brug for et taxameterløft, så vi kan styrke praktikken, sikre de studerende mere feedback fra deres undervisere og give dem flere undervisnings- og vejledningstimer.

Regeringen ønsker med deres reform også at forbedre mulighederne for at efter- og videreuddanne sig igennem arbejdslivet. Men Ifølge Ditte Brøndum harmonerer det dårligt med regeringens beskæring af kandidatuddannelserne:

- Mange socialrådgivere vil gerne efter- og videreuddanne sig for at styrke deres faglighed eller åbne nye døre, men det får de nu ringere mulighed for, når regeringen skærer et år af kandidatoverbygningerne.