Socialrådgiverne om finanslov: Regeringen glemmer at sætte penge bag ambitioner for socialområdet

- Socialområdet er underdrejet. Udgifterne til det specialiserede socialområde stikker af. Socialrådgiverne har så travlt, at de konstant er bagud med deres arbejde. I mellemtiden forværres børn og unges mistrivsel. Regeringen lader disse problemer vokse, når de glemmer at prioritere socialområdet, lyder det fra Signe Færch, som er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.
For nyligt kunne DR fortælle, at flere kommuner genåbner deres budgetter på grund af stigende udgifter til det specialiserede socialområde, som bl.a. dækker over udgifter til anbragte børn, hjælp til borgere med handicap og indsatser til borgere med psykiske lidelser. Flere borgmestre fortalte i den forbindelse, at det kan betyde forringelser i daginstitutioner, skoler og ældrepleje.
- Regeringen burde give socialområdet en økonomisk saltvandsindsprøjtning, så de socialt udsatte sikres den hjælp, de har brug for, og så andre velfærdsområder ikke skal holde for, indtil KL og regeringen finder en varig løsning på de stigende udgifter til det specialiserede socialområde, siger Signe Færch.
Hun peger på, at regeringen ellers har udvist masser af gode ambitioner på socialområdet – bl.a. med socialministerens udmeldinger om handicapområdet og regeringens ønske om at sikre mere værdighed for de mest socialt udsatte. Signe Færch mener dog ikke, at det er nok:
- Det er svært at komme i mål med de gode ambitioner, når regeringen glemmer socialområdet i sit første finanslovsudspil. Jeg havde gerne set, at de brugte denne lejlighed til at sikre de økonomiske rammer, som er nødvendige for at indfri ambitionerne.
Det er ikke alt i finansloven, som får socialrådgivernes forkvinde til at ryste på hovedet. Regeringen har afsat 1,3 mia. kr. til en ny arbejdsmiljøaftale for perioden fra 2023 til 2026, og det bliver rost:
- Socialrådgiverne er en af de mest stressede faggrupper. Det skyldes bl.a. et presset arbejdsmiljø, så det er positivt, at regeringen har afsat midler til en styrket arbejdsmiljøindsats. Det er dog vigtigt, at der kommer et særskilt fokus på det psykiske arbejdsmiljø i aftalen, så vi kan få gjort noget ved den folkesygdom, som stress har udviklet sig til.
Nøgleord
Kontakter
Martin Xaver DoverPresseansvarlig
Tlf:53 78 24 68mxd@socialraadgiverne.dkBilleder

Information om Dansk Socialrådgiverforening

Toldbodgade 19 B
1253 København K
70 10 10 99https://socialraadgiverne.dk/
Følg pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
Fokus på småjob, færre proceskrav og tillid til medarbejderne: Socialrådgiverne roser anbefalinger23.5.2023 11:36:43 CEST | Pressemeddelelse
”Mange gode takter” lyder kommentaren fra Dansk Socialrådgiverforening til Reformkommissionens sidste anbefalinger. Forkvinde Signe Færch roser det tydelige fokus på småjob, færre proceskrav og helhedsorienterede indsatser, mens hun er kritisk over for forslag om at afskaffe revalidering og sænke ydelsen til udsatte unge.
Dansk Socialrådgiverforening opfordrer Lizette Risgaard til at trække sig som FH-formand29.4.2023 10:52:23 CEST | Pressemeddelelse
En enig hovedbestyrelse i Dansk Socialrådgiverforening opfordrer nu FH-formand Lizette Risgaard til at trække sig. Det sker i kølvandet på flere mediers dækning af upassende adfærd. Forkvinde Signe Færch udtaler:
Lavere ydelser og arbejdspligt: Socialrådgiverne er skeptiske over regeringsforslag25.4.2023 10:07:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen foreslår at sænke ydelserne markant for ca. 14.000 personer – og indføre en 37 timers arbejdspligt som modkrav for ydelsen. Dansk Socialrådgiverforening er skeptisk over forslaget og efterlyser fokus på individuelle indsatser. Forkvinde Signe Færch udtaler:
Barnets Lov førstebehandles: Socialrådgivere bakker op – men peger på uløste problemer14.4.2023 06:29:21 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget førstebehandler i dag Barnets Lov. Dansk Socialrådgiverforening opfordrer politikerne til at vedtage loven – men en ny rundspørge blandt socialrådgivere dokumenterer uløste problemer med højt arbejdspres og økonomiske hensyn, som rammer udsatte børn og familier.
Socialrådgiverne til regeringen: Velfærdsuddannelserne forbløder, mens I fejlopererer på universiteterne2.3.2023 13:07:33 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop præsenteret sit udspil til en reform af universitetsuddannelserne, der bl.a. vil skære et år af mange kandidatuddannelser. Fra landets socialrådgivere høster forslaget kritik for at ignorere den kritiske situation på velfærdsuddannelserne, der allerede nu er pressede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum