Dansk Socialrådgiverforening

Socialrådgivere skal med i lyntest på arbejdspladserne

Del
De seneste dage har der været meget opmærksomhed om lyntest til ansatte i plejesektoren og i daginstitutionerne. Men også socialrådgivere er udsatte for coronasmitte og bør tilbydes lyntest.
I dag er alle landets borgmestre blevet hasteindkaldt til et møde om lyntest. 
 
Formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup minder om, at der også er socialrådgivere, der møder på arbejde og i tæt kontakt med mange forskellige borgere og kolleger. De skal også have tilbud om lyntest i arbejdstiden.
 
Mads Bilstrup udtaler:

- Der er mange socialrådgivere, som arbejder ude hos børn og familier, som bostøtte og med opsøgende arbejde blandt udsatte voksne. De møder på arbejdet og er i fysisk kontakt med mange borgere. De bør også få et tilbud om lyntest i arbejdstiden.
 
- Socialrådgiverne har besøg hjemme hos familier, ofte i små lejligheder uden mulighed for at holde den anbefalede afstand. De kommer rundt til mange forskellige mennesker. De er i risiko for at blive smittet og for selv at bære smitte videre.
 
- Der er brug for, at mange bliver testet, så vi kan holde pandemien under kontrol. Derfor er det vigtigt, at det bliver nemt og tilgængeligt. Det bør være en del af arbejdstiden at blive testet – både af hensyn til medarbejderne og borgerne. Og testen må meget gerne komme ud til medarbejderne med de mobile testenheder.
 
Dansk Socialrådgiverforenings regioner og flere tillidsrepræsentanter er også i gang med at rejse spørgsmålet om adgang til test lokalt.
Dansk Socialrådgiverforening opfordrer også foreningens tillidsrepræsentanter samt arbejdsmiljørepræsentanter til at rejse spørgsmålet i MED-udvalget for at drøfte adgangen til test i arbejdstiden.

Nøgleord

Kontakter

Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening
Tlf: 4073 9441

Information om Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19 B
1253 København K

70 10 10 99https://socialraadgiverne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye