Dansk Socialrådgiverforening

Socialrådgivere får pris for ligelønskamp

Del

’Den Gyldne Socialrådgiver’ går i år til socialrådgiverne Annie Spiele, Marie Vithen og Susanne Both for deres kamp for ligeløn.

Uge efter uge har de sammen med andre aktivister stillet op til ’Tjenestemandstirsdag’ foran Christiansborg for at gøre opmærksom på lønforskellen mellem de såkaldte mandefag og kvindefag. De har lavet politisk lobbyarbejde, talt om ligeløn til alle, der ville lytte, og fået hele to borgerforslag til behandling i Folketinget.

Socialrådgiverne Annie Spiele, Marie Vithen og Susanne Both modtager Dansk Socialrådgiverforenings pris Den Gyldne Socialrådgiver for deres utrættelige kamp for ligeløn.

-        Det er svært at overvurdere betydningen af jeres kamp, for løn er meget mere end blot kroner og øre. Det er i høj grad også udtryk for anerkendelse og den værdi, samfundet tillægger arbejdet. Den bevægelse, I har været med til at skabe, vil give ekko langt ud i fremtiden, lød det fra Dansk Socialrådgiverforenings afgående formand, Mads Bilstrup, da han lørdag overrakte prisen til de tre stolte socialrådgivere.

Under parolen #SlutMed1969 har de sammen med andre i ligelønsbevægelsen arbejdet hårdt for at sætte fokus på, at blandt andre socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger får mindre i løn end lønmodtagere i de traditionelt mandsdominerede, tekniske fag – selvom uddannelserne er lige lange.

Det skyldes, at politikerne i 1969 vedtog Tjenestemandsreformen, der placerede fag med mange kvinder lavere i lønhierarkiet end fag med mange mænd.

-        For første gang i mit liv var det helt nødvendigt for mig at blive aktivist, siger Annie Spiele om dengang, hun for knap to år siden blev opmærksom på Tjenestemandsreformen fra 1969.

Hun er stolt af at modtage Den Gyldne Socialrådgiver.

-        Det er meget stort for mig at blive anerkendt for at kæmpe for bedre lønvilkår for socialrådgiverne, siger hun.

Prisen blev uddelt på Dansk Socialrådgiverforenings Repræsentantskab 2022 i Aarhus. Med prisen følger 15.000 kroner.

Kontakter

Billeder

Information om Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Socialrådgiverforening



Følg pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening

Frontløber i sexologi modtager DS’ Jubilæumslegat20.11.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Socialrådgiver Joan Lysholdt har modtaget Dansk Socialrådgiverforenings Jubilæumslegat på 15.000 kroner for sine bestræbelser på at gøre sexologi til en integreret del af det socialfaglige arbejde. Det startede, da hun som en af de første socialrådgivere i Danmark tog en master i sexologi. Hun mener, at seksualitet skal indgå på lige fod med for eksempel fysiske, psykiske, familiære og sociale forhold, fordi seksualiteten har stor betydning for menneskets oplevelse af sundhed, livskvalitet og trivsel. Joan Lysholdt holder selvbetalt orlov fra sit arbejde i Sønderborg Kommune, fordi hun sammen med en fagfælle er ved at skrive en fagbog om unge og seksualitet. Legatet blev overrakt på Dansk Socialrådgiverforenings repræsentantskabsmøde 19. november. DS’ Jubilæumslegat understøtter socialrådgivere, der gennem projekter eller forskningsinitiativer udvikler socialrådgiverfaget.

Socialrådgiver fra Sønderborg modtager DS’ Jubilæumslegat20.11.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Socialrådgiver Joan Lysholdt har modtaget Dansk Socialrådgiverforenings Jubilæumslegat på 15.000 kroner for sine bestræbelser på at gøre sexologi til en integreret del af det socialfaglige arbejde. Det startede, da hun som en af de første socialrådgivere i Danmark tog en master i sexologi. Hun mener, at seksualitet skal indgå på lige fod med for eksempel fysiske, psykiske, familiære og sociale forhold, fordi seksualiteten har stor betydning for menneskets oplevelse af sundhed, livskvalitet og trivsel. Joan Lysholdt holder selvbetalt orlov fra sit arbejde i Sønderborg Kommune, fordi hun sammen med en fagfælle er ved at skrive en fagbog om unge og seksualitet. Legatet blev overrakt på Dansk Socialrådgiverforenings repræsentantskabsmøde lørdag 19. november. DS’ Jubilæumslegat understøtter socialrådgivere, der gennem projekter eller forskningsinitiativer udvikler socialrådgiverfaget.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum