
Socialrådgivere: Endnu flere bliver fattige og konsekvenserne er brutale
- Siden i fredags har jeg modtaget henvendelser fra socialrådgivere i hele landet, som er dybt bekymrede og spørger, hvad de dog skal gøre nu, hvor integrationsydelsen bliver sat ned. Vi socialrådgivere sidder med mennesker, der må undvære medicin for at få råd til husleje eller ordentlig kost til deres børn. Nu skal de leve for endnu mindre, det hænger simpelthen ikke sammen, siger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Han påpeger, at fattigdommen allerede i dag har konsekvenser, som burde høre en fjern fortid til i Danmark.
- Jeg har kolleger, der beretter om enlige mødre, som prostituerer sig for at få råd til vintertøj til børnene. Og for nylig har vi hørt om desperate mennesker, der låner penge til skyhøje renter af private på Facebook. Det er meget længe siden, vi sidst har set så brutale konsekvenser af fattigdom i Danmark, siger Mads Bilstrup.
Den store stigning i antallet af fattige børn skyldes ifølge AE-Rådet især indførelsen af kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen. De trådte i kraft i efteråret 2016, og slår derfor for alvor igennem nu med tallene for 2017. Og med finanslovens beskæring af integrationsydelsen vil udviklingen efter alt at dømme fortsætte.
- I forvejen er 64.500 fattige børn i Danmark alt, alt for mange. Nu vil man med åbne øjne sende flere børn ud i alvorlig fattigdom. Det er rystende, siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, der på sit Repræsentantskabsmøde netop har vedtaget en udtalelse med alvorlig bekymring over livsvilkårene for mennesker, der kommer til Danmark fra andre lande.
Alvorlige langsigtede konsekvenser
Udover problemerne her og nu får de børn, der vokser op i fattigdom, også markant ringere muligheder end andre, når de vokser op. For eksempel betyder bare ét ekstra år i fattigdom i teenageårene, at erhvervsindkomsten som voksen bliver 12 procent lavere end ellers. Samtidig reducerer en opvækst i fattigdom sandsynligheden for blandt andet at få en lang uddannelse og stifte familie, viser den nyeste forskning i fattigdom ifølge AE-Rådet.
- Jeg tror, at de fleste er enige i, at vi skal give børn i Danmark så lige muligheder som muligt. Det gør man altså ikke ved at gøre endnu flere børn fattige, siger Mads Bilstrup.
Kontakter
Bjarke Hartmeyer Christiansen
26 27 99 14
bhc@socialraadgiverne.dk
Information om Dansk Socialrådgiverforening

Toldbodgade 19 B
1253 København K
70 10 10 99https://socialraadgiverne.dk/
Følg pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
Alarmerende lavt optag på socialrådgiveruddannelsen27.7.2023 18:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nye socialrådgiverstuderende er stagneret på sidste års lave niveau. Dansk Socialrådgiverforening og Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende efterlyser politisk handling for at vende udviklingen.
Socialrådgiverne: Rapport bekræfter ulige løn, men trepart bør også omhandle arbejdsmiljø13.6.2023 12:36:58 CEST | Pressemeddelelse
Lønstrukturkomitéens rapport bekræfter, at lønmodtagere i kvindefag typisk får en lavere løn end andre. Det skal en kommende trepart adressere, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening, som dog også vil have fokus på arbejdsmiljø i forhandlingerne.
Fokus på småjob, færre proceskrav og tillid til medarbejderne: Socialrådgiverne roser anbefalinger23.5.2023 11:36:43 CEST | Pressemeddelelse
”Mange gode takter” lyder kommentaren fra Dansk Socialrådgiverforening til Reformkommissionens sidste anbefalinger. Forkvinde Signe Færch roser det tydelige fokus på småjob, færre proceskrav og helhedsorienterede indsatser, mens hun er kritisk over for forslag om at afskaffe revalidering og sænke ydelsen til udsatte unge.
Dansk Socialrådgiverforening opfordrer Lizette Risgaard til at trække sig som FH-formand29.4.2023 10:52:23 CEST | Pressemeddelelse
En enig hovedbestyrelse i Dansk Socialrådgiverforening opfordrer nu FH-formand Lizette Risgaard til at trække sig. Det sker i kølvandet på flere mediers dækning af upassende adfærd. Forkvinde Signe Færch udtaler:
Lavere ydelser og arbejdspligt: Socialrådgiverne er skeptiske over regeringsforslag25.4.2023 10:07:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen foreslår at sænke ydelserne markant for ca. 14.000 personer – og indføre en 37 timers arbejdspligt som modkrav for ydelsen. Dansk Socialrådgiverforening er skeptisk over forslaget og efterlyser fokus på individuelle indsatser. Forkvinde Signe Færch udtaler: