Dansk Socialrådgiverforening

Socialrådgiver modtager hæderspris

Del
Forkæmper for de hjemløse modtager Den Gyldne Socialrådgiver

Socialrådgiver René Nielsen har netop modtaget Dansk Socialrådgiverforenings hæderspris, Den Gyldne Socialrådgiver. Han får prisen for sit utrættelige og vedholdende arbejde for en anstændig og retfærdig behandling af samfundets udsatte.

René Nielsen er udviklingskonsulent i de hjemløses Landsorganisation SAND i København og desuden formand for Faggruppen Hjemløse i Dansk Socialrådgiverforening.

Blandt hans bedrifter er en sejr i Landskatteretten, som gav ham ret i, at SKAT uretmæssigt havde inddrevet skattegæld fra en kontanthjælpsmodtager i et omfang, der næsten pressede borgeren ud i hjemløshed.

Indignation som drivkraft
Under overrækkelsen af prisen på socialrådgivernes fagfestival på Nyborg Strand, sagde Dansk Socialrådgiverforenings næstformand, Ditte Brøndum:
- Det er svært at forestille sig nogen, der bedre personificerer socialrådgiverfagets DNA, end dig. Du er drevet af indignation over, at samfundets udsatte medborgere ikke behandles værdigt og retfærdigt. Du har dedikeret dit arbejdsliv til kampen for deres rettigheder. Og så er du hamrende fagligt dygtig.

To store sejre
Ditte Brøndum henviste til indstillingen til prisen, som fremhævede to eksempler på, hvordan René Nielsens store engagement og indignation giver resultater:

- Din sejr i Landsskatteretten, som i 2013 gav dig ret i, at SKAT uretmæssigt havde inddrevet skattegæld fra en kontanthjælpsmodtager i et omfang, der næsten pressede ham ud i hjemløshed. En sag der dannede præcedens og dermed har hjulpet tusindvis af mennesker – fordi du gravede dig ned i kildeskatteloven, ligningsloven og loven om inddrivelse og stædigt holdt fast, selv om din arbejdsgiver bad dig om at lade sagen ligge.

- Og senere, da integrationsydelsen kom, forfulgte du en række sager om hjemløse borgere, der fejlagtigt var blevet placeret på integrationsydelse, fordi nogle kommuner stillede for store krav til dokumentation af hvor de havde opholdt sig. Kommunerne revurderede sagerne, og borgerne fik herefter bevilget en højere ydelse i form af kontanthjælp.

Dyb juridisk indsigt
I indstillingen til Den Gyldne Socialrådgiver roses René Nielsen også for at være gavmild med sin faglighed og dybe indsigt i jura – og for at gå konstruktivt til værks, når han er i dialog med kommunerne som bisidder for udsatte borgere. Derudover har han gennem sit arbejde i SAND etableret et frivilligt bisidderkorps af socialrådgiverstuderende og frivillige hjemløse.

Med æren, statuetten og diplomet følger 10.000 kroner.

Foto: Palle Peter Skov

Kontakter

Bjarke Hartmeyer Christiansen, journalist, Dansk Socialrådgiverforening:


26 27 99 14
bhc@socialraadgiverne.dk

Billeder

Information om Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19 B
1253 København K

70 10 10 99https://socialraadgiverne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye