Dansk Socialrådgiverforening

Socialrådgiver får hæderspris for at råbe op om lovbrud

Del
Den Gyldne Socialrådgiver går til socialrådgiver fra Stevns.

Socialrådgiver og tillidsrepræsentant Nadia Priis Ludvigsen fra børne- og familieafdelingen i Stevns Kommune har netop modtaget Dansk Socialrådgiverforenings hæderspris, Den Gyldne Socialrådgiver.

Hun får prisen for sin store indsats for at forbedre forholdene for medarbejdere og de udsatte børn og unge i kommunen. I 2017 sendte hun et brev med beskrivelser fra hver medarbejder i afdelingen, der viste, at de ikke kunne overholde lovgivningens tidsfrister på grund af arbejdspresset.

Det førte til, at Socialstyrelsens Task Force udtalte skarp kritik af afdelingens sagsbehandling, og lokalbestyrelsen har vedtaget en genopretningsplan. Nadia Priis Ludvigsen understreger, at det ikke er hende alene, der har gjort forskellen.

- Jeg er meget beæret over anerkendelsen fra mine kollegaer og min fagforening. Men vi er kun kommet så langt, fordi vi har stået sammen som fællesskab, sat hælene i og sagt, at vi ikke vil finde os i det, siger hun.

Kontakter

Lærke Øland Frederiksen
Lof@socialraadgiverne.dk
40 30 16 09

Information om Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19 B
1253 København K

70 10 10 99https://socialraadgiverne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye