SMVdanmark: Fremragende forslag om ret til erhvervskonto
16.1.2022 15:29:46 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Iværksættere har lige så meget brug for en erhvervskonto, som lønmodtagere har for en basal lønkonto. Men mens banken som udgangspunkt ikke kan sige nej til at oprette en lønkonto, så kan banken uden videre begrundelse afvise at oprette en erhvervskonto. Det vil erhvervsminister Simon Kollerup sammen med SF nu lave om på, og det møder stor anerkendelse hos Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
”Jeg vil gerne rose ministeren og SF for, at man nu vil give de selvstændige samme rettigheder som lønmodtagerne. Vi har over årene set alt for mange eksempler på iværksættere, der bliver afvist helt uden begrundelse eller af usaglige årsager. En erhvervskonto er lige så vigtig for den selvstændige som vand i hanen eller strøm i kontakten, så det er ikke i orden, at banken skal have magt til bare at sige nej. Selvfølgelig skal man kunne stoppe platugler, skattesnydere og hvidvaskere, og det får bankerne også mulighed for med det nye forslag. Men nu kan de ikke længere bare affærdige seriøse, hårdtarbejdende iværksættere, der brænder for at komme i gang, og det glæder mig utroligt meget,” siger Jakob Brandt.
SMVdanmark har længe presset på for et politisk indgreb og dokumenterede i oktober, at hver 10. selvstændige måtte kæmpe med bankerne for at få en erhvervskonto.
”Når banken siger nej, er klassikeren, at det er fordi, den selvstændige vil etablere sig på et område, som banken ikke ser som særligt indbringende. Derfor frygter banken, at virksomheden måske ikke bliver så god en kunde. Men der er jo ikke tale om et lån eller en kassekredit, hvor banken risikerer noget. Konsekvensen er, at mange iværksættere bruger tid og energi på at kontakte flere banker for bare at få en basal bankkonto, som de i øvrigt betaler for. Det var bedre, at de brugte tiden på at få virksomhederne til at udvikle sig og vokse - også til gavn for væksten i Danmark, ” siger Jakob Brandt og fortsætter:
”SMVdanmark har som mærkesag, at det skal være nemmere at starte og drive virksomhed i Danmark. Hvis vi mener alle skåltalerne alvorligt, hvor vi priser iværksætteri højt, så må vi også have nogle regler, der understøtter de selvstændige. Det er dette forslag et godt eksempel på.”
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nyt samarbejde skal styrke elevers viden om dansk spiritusproduktion6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Destillerier og Spiritusproducenter under SMVdanmark har indgået et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, der skal give fremtidens kokke, tjenere og restaurantfolk større kendskab til dansk kvalitetsspiritus. Målet er at give elever indsigt i dansk produktion, råvarer, håndværk og udvikling gennem møder mellem producenter og de fagfolk, der i fremtiden skal præsentere og servere produkterne.
Over halvdelen af de danske SMV’er mangler en plan for håndtering af kriser og store cyberangreb5.11.2026 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
52 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de skal håndtere større driftsforstyrrelser som fx cyberangreb. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, som efterlyser enklere vejledning og bedre hjælp til virksomhedernes beredskab.
Ny analyse: SMV’erne tror på fremtiden, men bureaukrati bremser væksten5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods international uro og økonomisk usikkerhed ser seks ud af ti små og mellemstore virksomheder positivt på deres fremtid. Men en ny analyse fra SMVdanmark viser, at administrative byrder, mangel på arbejdskraft og skatter og afgifter er de største barrierer for at udnytte vækstmulighederne.
Ny analyse: Dårlige betalingsvaner koster SMV’erne 12 mia. kr. om året1.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske SMV’er bruger hvert år 38 mio. arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 mia. kr., viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Nye tal: Industriens opsving det seneste år er båret af de store virksomheder26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden faldt i oktober hos både små og store virksomheder, og faldet er størst blandt SMV'erne. Samtidig viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer, at den fremgang, industrien har haft det seneste år, i overvejende grad ligger hos de største virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

