SMVdanmark: Erhvervsuddannelserne skal styrkes og SU’en skal beskæres – her er 26 forslag til flere faglærte

Erhvervsskolerne skal tilføres 1 mia. kr. til at opgradere deres udstyr og værktøj, det skal være lettere og billigere at ansætte en lærling, og allerede i folkeskolen skal eleverne lære at svinge en hammer og styre en robot. Det er 3 ud af 26 forslag, der skal forhindre, at vi om få år vil mangle titusindvis af faglærte i Danmark. Forslagene kommer fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Udspillet flytter penge fra de lange videregående uddannelser til erhvervsuddannelserne, for det er dér behovet er, siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark.

”Det er helt afgørende, at vi får flere faglærte frem mod 2030. Konsekvensen hvis vi ikke lykkedes med det, vil fx være forsinkelser af nødvendige investeringer i den grønne omstilling og energinettet, og at vi mister arbejdspladser i Danmark, fordi virksomhederne må sige nej til opgaver. Visionen har været der længe, men nu er tiden til, at vi sætter handling – og ressourcer – bag ordene om flere faglærte,” siger Kasper Munk Rasmussen.

SMVdanmark foreslår i alt at afsætte 2,5 mia. kr. årligt til flere faglærte i Danmark. Finansieringen kommer fra at omlægge SU på kandidatuddannelserne til lån samt afskaffe det 6. SU-år.

”Hvis udfordringerne skal løses, kræver det svære prioriteringer og hårde valg. Den danske SU er verdens højeste, og eksperter vurderer, at SU på kandidatuddannelser ikke giver nogen positiv samfundsøkonomisk gevinst. Det er på tide, at vi går den anden vej og styrker vores erhvervsuddannelser, der for længe har lidt under få midler og manglende politisk handling,” siger Kasper Munk Rasmussen.

Skoleelever skal tættere på virksomhederne

Alle 26 forslag går ud på at styrke rekrutteringen til erhvervsuddannelserne, styrke fastholdelsen og kvaliteten på uddannelserne, og gøre uddannelserne mere attraktive for unge. For de triste tal er, at ud af en ungdomsårgang vælger over 7 ud af 10 elever at starte på gymnasiet, mens kun cirka 2 ud af 10 vælger at starte på en erhvervsuddannelse.

Indsatsen skal starte allerede i grundskolen. Fx skal en del af undervisningen rykke ud på en virksomhed, så eleverne fx kan bruge deres matematik på at regne på virkelig udfordringer i den virkelige verden. Et andet eksempel er, at 10. klasse på en grundskole skal foregå på en erhvervsskole, så 10.klasse i højere grad bliver starten på en erhvervsuddannelse frem for afslutningen af grundskolen.

Udspillet kan bruges af politikere på tværs af folketingets partier, når de tager fat på den videre forhandling om fremtidens uddannelsessystem.

Læs hele udspillet her.

Så meget ekstra ville hver erhvervsskole få årligt, hvis man øgede bevillingen med 1 mia. kr.

Følg nedenstående link og se tabellen og det interaktive kort over, hvor meget de enkelte erhvervsskoler ville kunne få til at drive skole for hvert år, hvis erhvervsskolerne fik løftet den permanente årlige bevilling med samlet set 1 mia. kr.

Se det interaktive kort her: https://smvdanmark.dk/Default.aspx?ID=9378&Purge=True