Folkeskolen er i fagligt forfald og kommunale forskelle vokser: SMVdanmark med 10 forslag til en national redningsplan

Den danske folkeskole er i alvorlig faglig tilbagegang. Hver 10. elev består i dag ikke dansk og matematik i 9. klasse. Det er en markant højere andel end for bare få år siden. Samtidig viser nye beregninger fra SMVdanmark, at forskellene mellem de ti bedste og ti dårligste kommuner er vokset fra 12,3 til 16,5 procentpoint siden skoleåret 2018/19.  

Det er baggrunden for, at SMVdanmark nu lancerer et nyt folkeskoleudspil med 10 konkrete forslag til at løfte kvaliteten og sikre, at flere unge forlader folkeskolen med basale færdigheder i dansk og matematik. 

”Vi har som samfund et kæmpe problem, når folkeskolen sender de unge videre ud i livet uden helt basale kompetencer i to så vigtige discipliner som dansk og matematik. Der er noget grundlæggende helt galt, når elever efter ti år i folkeskolen ikke kan læse, skrive og regne. Det er de kompetencer, som er grundlaget for alt andet, og som også er helt nødvendige på arbejdsmarkedet anno 2026,” siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark.

Han uddyber: 

“Uden basale kompetencer risikerer de unge at blive parkeret på sidelinjen. Det er selvfølgelig et problem for de unge selv, men det er også et problem for vores virksomheder i en tid, hvor vi i forvejen mangler arbejdskraft.”  

“Nogle kommuner ser ud til at have mistet grebet om opgaven” 

SMVdanmarks beregninger viser, at tilbagegangen har en tydelig geografisk komponent. Den nationale tilbagegang i andelen af elever, der består dansk og matematik, dækker således over store kommunale forskelle.  

”Vores tal viser, at den negative udvikling sker i næsten alle landets kommuner, men tilbagegangen har dog en klar geografisk slagside. De bedst præsterende kommuner holder i højere grad niveauet, mens det andre steder nu står helt alarmende galt til. Vi kan derfor heller ikke bare håbe på, at problemerne løser sig lokalt, for nogle kommuner ser ud til reelt at have mistet grebet om opgaven. Der er behov for en langt stærkere national strategi for folkeskolen,” siger Jesper Beinov. 

Advarer mod at bruge milliarder uden evidens 

Som en del af det nye udspil advarer SMVdanmark mod, at nye investeringer i folkeskolen bliver brugt på initiativer uden dokumenteret effekt. Organisationen peger på, at debatten om folkeskolen i alt for høj grad har handlet om andre hensyn end elevernes basale faglige færdigheder. 

”Vi har ikke råd til at bruge milliardbeløb på projekter og initiativer, som ikke virker, når der ikke er styr på kerneopgaven i folkeskolen. Først og fremmest skal vi sikre, at flere børn lærer at læse, skrive og regne ordentligt. Jeg har noteret mig, at også formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, har været ude at tale for at flytte fokus tilbage på på basal faglighed. Det er den samme vej, vi gerne vil,” siger Jesper Beinov. 

SMVdanmark foreslår blandt andet, at nye midler målrettes evidensbaserede indsatser i dansk og matematik, at der indføres nationale mål for basale færdigheder, og at der etableres en kvalitetskommission med danske og internationale eksperter. 

Praktiske veje skal styrkes 

Udspillet indeholder også forslag om mere praktik i folkeskolen, styrkelse af praktiske valgfag og bedre udbredelse af juniormesterlære. Målet er at skabe en folkeskole, der både løfter de fagligt svage elever og giver flere unge motivation gennem praksisnær undervisning. 

”Folkeskolen skal blive bedre til at rumme forskellige typer af elever. Nogle motiveres bedst gennem mere praksisnær undervisning og tættere kontakt til arbejdsmarkedet. Det skal vi tage langt mere alvorligt,” siger Jesper Beinov. 

SMVdanmark opfordrer den ny regering til at gøre et målrettet kvalitetsløft af folkeskolen til en helt central prioritet:

”Jeg er glad for, at man i regeringsgrundlaget anerkender problemet og sætter midler af til at gøre noget ved det. Jeg håber, at vores bud kan inspirere regeringen til, hvordan man mere konkret kan gribe problemet an,” siger Jesper Beinov.

Fakta: 

• Godt hver 10. elev består i dag ikke dansk og matematik i 9. klasse.

• Forskellen mellem de ti bedste og ti dårligste kommuner er siden 2018/19 steget fra 12,3 til 16,5 procentpoint.  

• Forskellen på den bedst præsterende kommune (Gentofte) og den dårligst præsterende kommune (Lolland) er nu på 25,6 procentpoint. I 2018/2019 var forskellen mellem de samme kommuner 13,7 procentpoint. 

• Norddjurs Kommune har med 14,8 haft den største tilbagegang i procentpoint

SMVdanmarks ti forslag: 

1. Nye midler skal målrettes dansk og matematik  

2. Nedsættelse af en kvalitetskommission med fokus på evidensbaseret indsats i forhold til basale kompetencer i dansk og matematik 

3. Ny national ekspertgruppe for specialområdet  

4. Nyt princip indføres: Investeringer baseret på evidens 

5. Nye nationale mål for basale kompetencer og skærpet tilsyn 

6. Fremrykning af indsats for de mest udfordrede elever 

7. Etablering af mulighed for individuel praktik fra 6. klasse  

8. De praktiske valgfag skal styrkes  

10. Bedre udbredelse af juniormesterlære  

11. Forsøg med udskolingsklasser på erhvervsskolerne 

Download udspil.

Det står der om folkeskolen i regeringsgrundlaget:

• Regeringen anerkender i regeringsgrundlaget at det er et problem ”at for mange børn, på trods af 10 års skolegang, ikke får tilegnet sig grundlæggende faglige færdigheder.”
• Regeringen vil på den baggrund afsætte 5 mia. kr. initiativet ”Børnenes Danmark” frem mod 2030, der bl.a. skal gå til en styrkelse af folkeskolen.
• Fra skolestarten i 2027 igangsættes et dedikeret projekt med det klare mål at skabe et markant fagligt løft på de 100 folkeskoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik.

TABEL: Andel af elever, der i 9. klasse får mindst 2 i dansk og matematik

Kommune	2024/2025	2018/2019	Difference
Gentofte	98,0 %	98,6%	-0,6%
Allerød	97,0 %	98,4%	-1,4%
Hørsholm	96,2 %	97,7%	-1,5%
Lyngby-Taarbæk	95,7 %	97,1%	-1,3%
Skanderborg	95,7 %	98,4%	-2,8%
Rudersdal	95,3 %	98,0%	-2,7%
Gladsaxe	94,0 %	95,1%	-1,1%
Rebild	93,9 %	96,6%	-2,7%
Lemvig	93,6 %	94,8%	-1,1%
Dragør	93,4 %	98,1%	-4,7%
Silkeborg	93,3 %	95,6%	-2,3%
Aalborg	93,3 %	95,5%	-2,3%
Kerteminde	93,2 %	98,1%	-4,9%
Lejre	93,2 %	94,4%	-1,2%
Frederiksberg	93,2 %	93,6%	-0,4%
Egedal	93,0 %	96,5%	-3,4%
Mariagerfjord	93,0 %	95,0%	-2,0%
Langeland	92,9 %	87,2%	5,6%
Stevns	92,5 %	92,5%	-0,1%
Herlev	92,3 %	90,3%	2,0%
Vallensbæk	92,3 %	93,0%	-0,7%
Herning	92,1 %	96,3%	-4,2%
Fredensborg	92,1 %	96,9%	-4,8%
Favrskov	92,1 %	95,0%	-2,9%
Roskilde	92,0 %	95,7%	-3,7%
Rødovre	92,0 %	94,3%	-2,3%
Furesø	91,9 %	95,9%	-4,0%
Skive	91,5 %	96,3%	-4,8%
København	91,4 %	93,1%	-1,7%
Gribskov	91,3 %	90,6%	0,6%
Viborg	91,3 %	93,8%	-2,5%
Vejle	90,9 %	93,8%	-2,9%
Tårnby	90,9 %	94,7%	-3,9%
Aarhus	90,8 %	93,6%	-2,7%
Slagelse	90,7 %	91,6%	-0,9%
Køge	90,7 %	96,4%	-5,8%
Solrød	90,6 %	98,2%	-7,6%
Varde	90,4 %	93,1%	-2,7%
Kolding	90,4 %	95,6%	-5,2%
Ringkøbing-Skjern	90,1 %	93,6%	-3,6%
Holstebro	90,0 %	93,6%	-3,6%
Svendborg	89,9 %	93,6%	-3,7%
Hedensted	89,8 %	93,8%	-4,0%
Vesthimmerlands	89,8 %	94,2%	-4,4%
Assens	89,7 %	96,8%	-7,1%
Hillerød	89,6 %	93,9%	-4,3%
Syddjurs	89,4 %	96,9%	-7,5%
Greve	89,3 %	95,0%	-5,7%
Odder	89,3 %	94,4%	-5,1%
Odense	89,2 %	93,1%	-3,9%
Jammerbugt	89,2 %	90,4%	-1,2%
Middelfart	89,1 %	93,5%	-4,4%
Glostrup	89,0 %	95,5%	-6,5%
Struer	88,9 %	96,9%	-8,0%
Hvidovre	88,8 %	92,9%	-4,1%
Frederikshavn	88,8 %	91,1%	-2,3%
Billund	88,6 %	96,9%	-8,4%
Brøndby	88,4 %	85,8%	2,6%
Ringsted	88,3 %	92,3%	-4,0%
Aabenraa	88,0 %	91,2%	-3,2%
Brønderslev	88,0 %	96,4%	-8,4%
Sønderborg	87,9 %	90,9%	-2,9%
Helsingør	87,9 %	93,2%	-5,4%
Horsens	87,7 %	93,8%	-6,1%
Nordfyns	87,7 %	91,9%	-4,2%
Næstved	87,4 %	91,7%	-4,3%
Nyborg	86,9 %	86,9%	0,0%
Randers	86,6 %	93,5%	-6,9%
Vejen	86,6 %	95,6%	-9,1%
Faaborg-Midtfyn	86,5 %	92,8%	-6,3%
Esbjerg	86,5 %	94,2%	-7,7%
Ishøj	86,3 %	95,0%	-8,8%
Høje-Taastrup	86,0 %	90,2%	-4,2%
Albertslund	85,9 %	93,2%	-7,3%
Tønder	85,8 %	86,7%	-0,9%
Thisted	85,8 %	93,9%	-8,1%
Ballerup	85,6 %	94,7%	-9,2%
Bornholm	85,5 %	88,4%	-3,0%
Frederikssund	84,9 %	90,2%	-5,4%
Ikast-Brande	84,4 %	90,5%	-6,1%
Holbæk	83,6 %	88,1%	-4,5%
Kalundborg	83,6 %	81,7%	1,8%
Hjørring	83,5 %	90,7%	-7,3%
Haderslev	82,5 %	89,1%	-6,6%
Sorø	82,4 %	91,5%	-9,1%
Odsherred	81,9 %	89,4%	-7,5%
Morsø	80,7 %	89,0%	-8,4%
Norddjurs	80,6 %	95,4%	-14,8%
Faxe	79,8 %	93,2%	-13,5%
Halsnæs	79,7 %	81,7%	-2,1%
Fredericia	78,6 %	90,9%	-12,3%
Guldborgsund	76,6 %	89,8%	-13,2%
Vordingborg	74,6 %	85,2%	-10,6%
Lolland	72,4 %	84,3%	-11,9%

Kilde: SMVdanmark på baggrund af uddannelsesstatistik.dk