Foreningen Danske Revisorer og Cereda fusionerer i ny stærk brancheforening: Regnskab & Revision
15.6.2026 06:00:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Foreningen Danske Revisorer og Cereda er fusioneret og fortsætter som Brancheforeningen Regnskab & Revision, som bliver Danmarks største brancheorganisation på området målt på antal medlemsvirksomheder. Sammen med SMVdanmark vil den nye brancheforening styrke det politiske arbejde for færre, enklere og mere smidige regler på regnskabsområdet.

Danmark har fået en ny fælles brancheforening for regnskab og revision. Medlemmerne i Foreningen Danske Revisorer (FDR) og Cereda har vedtaget at sammenlægge de to foreninger, som nu fortsætter under navnet Brancheforeningen Regnskab & Revision.
Den nye forening samler godkendte revisorer, andre revisorer, regnskabskonsulenter og bogholdere i ét fagligt fællesskab. Målt på antal medlemsvirksomheder bliver Brancheforeningen Regnskab & Revision den største brancheorganisation inden for regnskab og revision i Danmark.
”Med fusionen bygger vi videre på det bedste fra Foreningen Danske Revisorer og Cereda. Vi får en stærkere fælles platform for faglig udvikling, medlemsservice og politisk interessevaretagelse, men ambitionen er stadig den samme. Vi skal være tæt på medlemmerne og gøre en konkret forskel i deres hverdag,” siger Carsten Hedegaard Fohlmann, formand i Brancheforeningen Regnskab & Revision.
Giver branchen en tydeligere stemme og et stærkere udgangspunkt
Sammenlægningen er kulminationen på et samarbejde, der har udviklet sig siden 2019. FDR og Cereda har i flere år arbejdet tættere sammen om blandt andet kurser, faglige aktiviteter, certificering, medlemsinformation og politisk interessevaretagelse.
”Regnskabsbranchen spiller en afgørende rolle for tusindvis af virksomheder i Danmark. Med den nye brancheforening samler vi kræfterne, så vi kan stå tydeligere i dialogen med myndigheder, politikere og samarbejdspartnere og samtidig fastholde det stærke faglige fællesskab, som medlemmerne kender,” siger Peter Skjerning, som også er formand i Brancheforeningen Regnskab & Revision.
De to foreninger har gennem flere år været medlemsforeninger i SMVdanmark, og den nye samlede organisation får ifølge SMVdanmarks adm. direktør, Jakob Brandt, et stærkere afsæt for både faglig udvikling og politisk interessevaretagelse.
”Sammenlægningen af to stærke foreninger giver branchen en tydeligere stemme og et stærkere udgangspunkt for at arbejde for færre, enklere og mere smidige regler på regnskabsområdet. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med fornyet styrke sammen med Brancheforeningen Regnskab & Revision,” siger Jakob Brandt.
Uddannelseskrav og certificering skal styrke kvalitet
For de mange små og mellemstore virksomheder, der hver dag bruger revisorer, regnskabskonsulenter og bogholdere som nære rådgivere, er høj faglighed afgørende.
Derfor roser SMVdanmark, at Brancheforeningen Regnskab & Revision fra begyndelsen lægger vægt på klare faglige krav til medlemmerne.
”Det er meget positivt, at den nye forening bliver født med et uddannelseskrav til medlemmerne. Det sender et stærkt signal om, at faglighed, kvalitet og ansvarlig rådgivning er fundamentet. Når en virksomhedsejer vælger en revisor eller regnskabskonsulent, der er medlem af Brancheforeningen Regnskab & Revision, skal det være et kvalitetsstempel,” siger Jakob Brandt.
Han fremhæver samtidig, at foreningens certificeringsordning kan gøre det lettere for virksomhederne at vælge rådgivere med dokumenteret faglighed.
SMVdanmark ser frem til at fortsætte samarbejdet med den nye brancheforening. Med fusionen får branchen et stærkere fagligt fundament og en tydeligere fælles stemme i arbejdet for både høj kvalitet og enklere, mere smidige regler på regnskabsområdet.
Kontakter
Josefine ValenteKommunikationskonsulent
Tlf:29648539valente@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Danmark har mistet 1.170 butikker på fem år6.7.2026 07:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har mistet omkring 1.170 detailforretninger siden 2020, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Samtidig viser tallene, at tilbagegangen tog yderligere fart fra 2023 til 2024, som bød på det største årlige fald i perioden.
Erhvervstilliden falder bredt, men SMV’erne er fortsat mest optimistiske23.6.2026 11:08:10 CEST | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra SMVdanmark viser et udbredt fald i erhvervstilliden i juni hos både SMV’er og store virksomheder. Faldet går på tværs af brancher, men SMV’erne er fortsat mere optimistiske end de store virksomheder. Industrien står for det største fald.
SMVdanmark roser regeringen: Skaber sikkerhed om motionsfradrag og styrker danske softwarevirksomheder19.6.2026 15:40:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen genfremsætter nu lovforslagene om motionsfradrag og bedre skattemæssige vilkår for softwareudvikling. SMVdanmark glæder sig over, at der nu skabes sikkerhed for både danskernes mulighed for at få fradrag for motion og for danske IT-virksomheders konkurrenceevne. Også afskaffelse af bogmoms og kaffeafgift bliver nu effektueret.
Ny analyse sætter tal på byrderne: Bureaukrati koster SMV’erne 53 mia. kr. årligt og kræver 83.500 fuldtidsstillinger13.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder bruger i gennemsnit 7,4 timer om ugen på bureaukrati. Det svarer til 83.500 fuldtidsstillinger og en samlet regning til SMV’erne på 53 mia. kr. om året. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der håber på handlekraft fra den ny regering, som har høje ambitioner om at nedbringe byrderne.
80 pct. af danskerne holder sommerferie i Danmark - lokale smagsoplevelser trækker10.6.2026 11:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem danskere holder hele eller dele af sommerferien i Danmark, og hver femte gør det for at støtte dansk turisme og lokale virksomheder. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der peger på et stort potentiale for bl.a. destillerier, bryggerier og vingårde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum