Smukfest kan give forlænget rejsetid på vejene
28.7.2023 09:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Trafikanter skal forberede sig på forlænget rejsetid på vejene omkring Skanderborg og Ejer Bavnehøj i forbindelse med musikfestivalen ”Smukfest”, der begynder søndag den 30. juli og slutter søndag den 6. august.

Musikfestivalen forventer 38.000.-40.000 gæster i skoven pr. dag, og derfor opfordrer Vejdirektoratet gæster og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og følge en række trafikråd på dagen.
Festivalens sidste dag, søndag den 6. august, falder sammen med hjemrejsetrafikken for mange sommerferiegæster, så denne dag kan der være risiko for yderligere kødannelser på særligt E45 ved Skanderborg.
Gode råd til trafikanter:
For gæster til ”Smukfest”:
· Kør i god tid. Trafikken vil primært være påvirket søndag den 30. juli samt tirsdag den 1. august og onsdag den 2. august. Der er størst risiko for kødannelser kl. 10:00-16:00 alle dage.
· Slå navigationen fra og kør efter de gule skilte i området med teksten ”Smukfest”.
· Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
· Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
For øvrige trafikanter:
· Forvent kødannelser i og omkring Skanderborg alle dage, herunder eksempelvis på E45 mellem Skanderborg og Ejer Bavnehøj. Risikoen for kødannelser er størst mellem kl. 11.00 og 14.00.
· Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
· Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
For rejsende med kollektiv trafik:
· Tjek Rejseplanen og besøg Midttrafiks hjemmeside: midttrafik.dk
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger:
Trafikinfo.dk
Kontakter
Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Links
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
Nordre Ringvej i Viborg spærres til starten af november7.9.2026 10:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 15. september spærres Nordre Ringvej mod Randers ved krydset mellem rute 13 og rute 16 i Viborg. Følg omkørslen, og forvent 15-20 minutters længere rejsetid frem til starten af november.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt mellem Gram og Gelsbro4.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september tager Vejdirektoratet hul på arbejdet med at udskifte den nedslidte asfalt på Ribe Landevej mellem Gram og Gelsbro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum