Smartere brandslukning ødelægger langt mindre
19.8.2022 10:46:31 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse

Bygningsbrande giver ofte markante ødelæggelser. Bygninger og ejendele bliver skadet af ilden, men især af sod og slukningsvand. Særligt brugen af store mængder slukningsvand kan give omfattende ødelæggelser på brandstedet og de nærmeste omgivelser, fx sive ned gennem flere lejligheder i en ejendom.
Man kan ikke altid undgå at bruge store mængder slukningsvand. Men i mange tilfælde kan man angribe en brand, så der ikke opstår helt så omfattende følgeskader bagefter.
Det er ideen bag nyudviklet undervisningsmateriale til brandfolk i brug af skånsomme slukningsmetoder.
- Det handler om at gennemføre slukningsindsatsen så effektivt som muligt og med så lidt vandskade som muligt, så bygninger, løsøre og indbo tager mindst mulig skade, siger underdirektør Pia Holm Steffensen fra F&P.
Hvis brande skaber færre ødelæggelser, kan skaderamte komme hurtigere tilbage til deres eget hjem efter en brand, og der vil være et mindre tab, der skal erstattes af forsikringsselskaberne. For mange er det også meget værdifuldt, hvis man kan undgå skader på fx familiefotos og andre ting med affektionsværdi. Ting man aldrig kan få igen, hvis de bliver ødelagt af slukningsvand.
De nye slukningsmetoder kombinerer viden om brandfysik, slukningsredskaber, bygningskonstruktioner og betydningen af samarbejdet mellem redningsberedskabet, følgeskadefirmaer og forsikringsselskaber.
Brandslukningsmetoderne kan ses på www.effektivslukning.dk
Det er Beredskab Øst, Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og Østifterne, der sammen med F&P har gennemført projektet, der nu er klar med nyt undervisningsmateriale til brandfolk.
Situationsbestemmelse af en brand
Udviklingen af undervisningsmaterialet er et nybrud på flere områder.
- Der kommer sjældent nyt undervisningsmateriale til brandfolk, så materialet er virkelig efterspurgt. Derudover er der fokus på værdiredning og reflekteret brug af slukningsmidler og vand, hvilket er et nyt fokusområde inden for redningsberedskabet, siger viceberedskabsdirektør Michael K. Andersen fra Beredskab Øst, der har deltaget i projektet.
Opgaven med at situationsbedømme en brand og en indsats kan være omfattende og ske under stort pres. Indsatslederen skal i hver enkelt situation vurdere, hvorvidt et angreb mod branden skal være offensivt – med aktiv brandslukning; eller defensivt – ved fjernelse af værdier væk fra branden.
- Det er her et klassisk handlepres udfoldes. Indsatslederen skal ud af flere løsninger vælge netop dén løsning, der er mindst indgribende eller belastende for den skadelidte. I denne proces er det afgørende, at selve formålet med redningsberedskabets indsats står klart; at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet – og at dette ikke i alle tilfælde kan ske med en traditionel slukningsindsats, siger brigadechef Martin Thomsen, chef for Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse.
I 2021 var der 22.000 brandskader på bygninger og godt 19.000 på indbo og løsøre. Det kostede forsikringsselskaberne over 3,2 mia. kr. i erstatninger.
Link:
Brandstatistik
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Kjær Thomsen - pressetelefon 4191 91 03
Billeder

Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Trepartsforhandlinger om nyt velfærdsforlig er den helt rigtige vej at gå2.6.2026 16:14:28 CEST | Pressemeddelelse
Den nye firkløverregering har dag fremlagt et regeringsgrundlag med mange roser og enkelte tidsler. I F&P hilser forsikrings- og pensionsbranchen den nye regering velkommen og glæder sig til samarbejde om bedre forebyggelse, færre byrder på erhvervslivet og fremtidssikring af pensionssystemet. Til gengæld opfordrer branchen regeringen til at tage et tiltrængt opgør med særskatten på forsikrings- og pensionsbranchen.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring1.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om sommerferien er i fare pga, brændstofmangel? Om man må tage sit el-løbehjul med til Tyskland? Og om forsikringen dækker revner i soklen på dit hus?
Ny opgørelse: Pensionsbranchen har investeret 260 mia. kroner i vækstsegmentet1.6.2026 10:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Den danske pensionsformue er allerede i dag med til at understøtte udviklingen af nye vækstvirksomheder gennem sine investeringer. Men det nye Folketing har en god mulighed for at sætte en klar kurs for, hvordan vi styrker konkurrenceevnen for at fremme europæiske og danske investeringer – herunder også i vækstsegmentet, vurderer brancheforeningen Forsikring & Pension.
F&P: Offentlig-privat samarbejde kan give langt mere velfærdsbyggeri for pengene25.5.2026 07:23:56 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange store offentlige anlægsprojekter ender i forsinkelser og enorme budgetoverskridelser, og det kalder på nytænkning. Det mener forsikrings- og pensionsbranchen, F&P, der foreslår en kommende regering at sikre mere velfærd til aftalt pris og tid gennem en ny model for offentlig-privat samarbejde.
F&P: Sygemeldinger eksploderede under corona-krisen – og forbliver på højt niveau23.5.2026 08:30:11 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes langvarige sygemeldinger eksploderede under COVID-nedlukningen, men tallet er aldrig faldet tilbage på samme lave niveau som før corona. Det viser nye beregninger fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Samtidig viser branchens egne tal, at stadig flere unge får erstatning for tabt erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Bekymrende udvikling, mener F&P.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
