Forsikring & Pension

F&P: Offentlig-privat samarbejde kan give langt mere velfærdsbyggeri for pengene

25.5.2026 07:23:56 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse

Del

Alt for mange store offentlige anlægsprojekter ender i forsinkelser og enorme budgetoverskridelser, og det kalder på nytænkning. Det mener forsikrings- og pensionsbranchen, F&P, der foreslår en kommende regering at sikre mere velfærd til aftalt pris og tid gennem en ny model for offentlig-privat samarbejde.

23 nye skoler. Eller et ekstra supersygehus. Det er, hvad man f.eks. kan få for 5,8 milliarder kroner.

Men i dette tilfælde er de 5,8 milliarder kroner gået til en ekstraregning på supersygehuset Nordsjællands Hospital, der foreløbigt er blevet mere end dobbelt så dyrt som budgetteret.

- Pensionsselskaberne har stærke kompetencer i at styre byggeprojekter, så de bliver færdige til aftalt tid og pris. Derfor siger vi: Brug dog samarbejdet mellem offentlige og private, når det handler om velfærdsbyggerier som hospitaler, plejehjem, skoler osv. Det vil spare det offentlige tid og penge – og en masse ærgrelse, tvister og bøvl efterfølgende, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P.

Hovedparten af 16 nye sygehuse, herunder supersygehuse, har overskredet budget og tidsplan – i flere tilfælde med voldsomme budgetoverskridelser.

Til sammenligning viser F&P’s nyeste opgørelse, at danske pensionsselskaber har været involveret i 17 anlægsprojekter siden 2015, og af de 15, der står færdige, er 14 er afleveret til aftalt pris og tid.

F&P fremlægger derfor nu tre konkrete forslag til, hvordan en kommende regering kan sikre sig bedre muligheder for, altid at bygge mest effektivt – det skal være klart, hvornår det offentlige selv løfter opgaven bedst, og hvornår man er bedre stillet med en privat aktør. 

F&P foreslår blandt andet obligatorisk ”OPP-tjek” eller screening for, om en privat part kan løfte opgaven mere effektivt end det offentlige samt at forme udbudskriterierne, så de giver totaløkonomisk sikkerhed. Det vil sige, at pensionsselskaberne er ansvarlige for både anlæg og langsigtet drift, og det indbygger garanti for kvalitet i byggeriet, da pensionsselskaberne også efterfølgende skal stå for driften.

- Velfærdsprojekter bygges for skattekroner, og der er kun skatteyderne til at dække de enorme budgetoverskridelser, der desværre ofte følger med. Det offentlige driver vores velfærd, men har af gode grunde ikke altid kompetencer og erfaring til at styre et stort byggeri. Det har vores branche til gengæld med ejendomsinvesteringer for over 200 mia. kr. alene i Danmark. Indenfor opførelse og drift af bygninger gælder i høj grad den gamle talemåde om, at øvelse gør mester. Forbilledet kan være det, som Forsvaret har valgt med sin OPP-model, siger Kent Damsgaard.

Pensionsbranchen er allerede nu i gang med at opføre bygninger til de værnepligtige på 11 af Forsvarets kaserner. Det er også et pensionsselskab, der bygger Forsvarets Efterretningstjenestes nye hovedkvarter. Netop fremgangsmåden med OPP inden for Forsvaret, mener F&P, kan udbredes til andre af offentlige byggerier.

Kontakter

Vedhæftede filer

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

F&P: Sygemeldinger eksploderede under corona-krisen – og forbliver på højt niveau23.5.2026 08:30:11 CEST | Pressemeddelelse

Danskernes langvarige sygemeldinger eksploderede under COVID-nedlukningen, men tallet er aldrig faldet tilbage på samme lave niveau som før corona. Det viser nye beregninger fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Samtidig viser branchens egne tal, at stadig flere unge får erstatning for tabt erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Bekymrende udvikling, mener F&P.

F&P: Staten har ansvaret for at fremtidssikre arbejdsskadesystemet efter højesteretsdom28.4.2026 12:35:31 CEST | Pressemeddelelse

Højesteret har i dag afsagt dom i den såkaldte nedre grænse-sag. Dommen gør op med mere end 40 års fast administrativ praksis i arbejdsskadesystemet og skaber betydelig usikkerhed om både økonomien og rammerne for at forsikre arbejdsskader. Derfor har staten og myndighederne et klart ansvar for at håndtere konsekvenserne af dommen. Det udtaler F&P på vegne af forsikringsbranchen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye