
Smart skoimprægnering sikrer innovationssejr i vækstkonkurrence

Hurtig og sikker imprægnering af sko inden kunden forlader skobutikken, har vist sig at være en god idé for Imbox Protection. Virksomheden har oplevet en stor vækst, og nu er Imbox Protection ved René Charles Marker, Michael Grundtvig og Henrik Grundtvig også kåret til årets vindere af innovationskategorien ved EY Entrepreneur Of the Year 2021.
De bedste danske vækstskabere bliver hvert år hyldet ved et stort show, der denne gang fandt sted i Lokomotivværkstedet i København. Ud over årets hovedvinder bliver der fundet vindere af seks kategorier. En af disse er Innovation, hvor fokus er på vækstvirksomheder, der finder nye måder at adskille sig positivt fra konkurrenterne. Det kan være gennem teknologi, produkter, nye markeder eller nye processer.
Greb muligheden og fik vækst
Imbox Protection har udviklet en sikker og hurtig imprægnering af fodtøj i en kasse, der efter få år står i mange skobutikker rundt om i verden. Den markante vækst var blandt de ting, der imponerede den enige jury.
”På rigtig iværksættervis har de set en mulighed og er gået efter den. Og så har juryen især også lagt vægt på, at virksomheden ved hjælp af funktionalitet og nytænkning på få år har cementeret sin berettigelse i et ellers konkurrencepræget marked,” fortæller Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year.
Han fortæller videre, at virksomhedens globale perspektiv og ambitioner for udvikling også talte højt under voteringen.
Ud over Imbox Protection var to andre vækstvirksomheder finalister i kategorien Innovation i EY Entrepreneur Of The Year 2021:
PentaBase, der er en forskningsdrevet virksomhed, som udvikler og producerer præcise, følsomme og hurtige PCR-baserede analyser til personlig behandling af kræftpatienter, detektering og variantbestemmelse af SARS-CoV-2 samt andre infektionssygdomme.
Auction Group, der med AUTOproff har skabt en online og transparent auktionsplatform, der har revolutioneret autobranchen. Platformen er på få år blevet markedsleder i Danmark og er allerede aktiv i flere lande.
Om EY Entrepreneur Of The Year
EY Entrepreneur Of The Year er Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, der finder sted i flere end 60 lande. I snart 25 år er danske vækstvirksomheder og de entrepreneurer, der opbygger og driver dem, blevet hyldet ved EY Entrepreneur Of The Year.
Der er i løbet af efteråret 2021 blevet kåret seks regionale vindere, og d. 24. marts blev kategorivinderne samt hovedvinderen udråbt ved et stort show i København. Hovedvinderen deltager i den internationale finale, der finder sted juni 2022 i Monaco.
Der blev fundet vindere i følgende kategorier:
- Export and Globalization
- Sustainability
- Innovation
- Start-up/Scaleup
- Life Sciences
- Social Entrepreneurship - Future Impact
Kontakter
Søren Smedegaard Hvidpartner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year
Tlf:2529 4073soeren.s.hvid@dk.ey.comJakob WandelPR ManagerBrand, Marketing and Communications
Tlf:+45 2529 5537Jakob.Wandel@dk.ey.comBilleder
Information om EY Danmark
Hos EY er vores formål Building a better working world. Den indsigt og de services, vi leverer, er med til at skabe tillid og stabilitet på kapitalmarkederne og til økonomier over hele verden. Vi udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores interessenter. Dette er af afgørende betydning for, at vi kan skabe en bedre arbejdsverden for vores medarbejdere, vores kunder og vores lokalsamfund.
Følg pressemeddelelser fra EY Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EY Danmark
Argentinsk finalist slår dansk bidrag i verdensomspændende vækstkonkurrence10.6.2022 13:29:42 CEST | Pressemeddelelse
Danske Cane-line måtte tage til takke med en fornem fælles andenplads ved EY World Entrepreneur Of The Year. Det blev i stedet argentinske Gaston Taratuta ved virksomheden Aleph, der arbejder med digital markedsføring, som vandt prisen som årets vækstskaber i verden.
Rekordmange virksomheder vækster, viser foreløbige tal19.5.2022 10:19:35 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år viste, at Corona ikke satte en stopper for væksten i de danske virksomheder. Nu viser en foreløbig opgørelse af kvalificerede virksomheder til dette års EY Entrepreneur Of The Year, at sidste års rekord kan blive slået i 2022, hvor vækstkonkurrencen fejrer 25-års jubilæum.
Succesfuld fynsk virksomhed skal forsvare danske farver i verdens største vækstkonkurrence16.5.2022 14:38:33 CEST | Pressemeddelelse
Fynske Cane-line med Brian Djernes i spidsen skal som vinder af det danske EY Entrepreneur Of The Year forsøge at hive verdensprisen hjem blandt de bedste vækstskabere fra resten af verden.
Her er Danmarks bedste vækstvirksomheder 25.3.2022 11:48:59 CET | Pressemeddelelse
Cane-line løb med hovedprisen ved EY Entrepreneur Of The Year 2021 og skal repræsentere Danmark ved den internationale finale i Monaco. Derudover blev seks virksomheder og deres entrepreneurer kåret til vindere af hver deres kategori
Holdbare high-end havemøbler sikrer vækstpris til Cane-line24.3.2022 22:27:01 CET | Pressemeddelelse
Cane-line vinder hovedprisen ved EY Entrepreneur Of The Year 2021. Det gør de bl.a. på baggrund af en imponerende vækst og et globalt potentiale. Juryen var også imponerede over entrepreneuren bag, der nu skal forsvare de rød-hvide farver ved den internationale finale i Monaco