Rekordmange virksomheder vækster, viser foreløbige tal
Ovenpå Corona formåede rekordmange virksomheder at vækste deres forretning i 2020. Men nu ser det ud til, at de danske virksomheder har reddet videre på den økonomiske bølge.
Rekordmange ser ud til at vækste, viser de foreløbige opgørelser af de danske virksomheders regnskaber, som bliver lavet i forbindelse med EY Entrepreneur Of The Year 2022. Det er virksomhedernes evne til at omstille sig, der er afgørende for det flotte resultat.
-Det er fantastisk, at vi efter sidste års imponerende rekord har muligheder at kunne overgå det. 2021 begyndte med strenge restriktioner, men de omstillingsparate entrepreneurer ser ud til at have klaret det til bravour, siger Søren Smedegaard Hvid, der er partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year.
-De foreløbige tal viser, at vi har nogle fantastiske virksomheder, som ser muligheder i modgang. De har ikke bare reddet videre på den økonomiske bølge, men de har selv sat turboen til. De er nogle fremragende rollemodeller, der sætter fokus på vækst og innovation.
Sidste år var det 1824 virksomheder, som levede op til kriterierne for at være kvalificeret til EY Entrepreneur Of The Year,efter alle danske virksomheders regnskaber blev gennemgået. Det var en stigning på 14 procent i forhold til året før.
For at leve op til kriterierne skal virksomheden blandt andet have en vækst på minimum 15 procent i omsætningen, have et positivt resultat og egenkapital for året og have eksisteret i minimum tre år.
Innovative entrepreneurer årsag til vækst
Generelt er der flere virksomheder, som de senere år har oplevet positiv vækst, og de seneste fire år har der været rekordmange.
Det var dog nok ikke alle, der tilbage i marts 2020 ville tro på, at rekorden blev slået sidste år, og at der er mulighed for, at det nu sker for femte år i træk, når vinderne skal findes til finaleshowet til november.
-De danske virksomheder har på enestående vis formået at omstille sig i en svær tid. Det er de kreative og innovative entreprenørers mod til at tænke nyt, der gør, at vi står med mange, solide vækstvirksomheder, siger Søren Smedegaard Hvid.
Det ser ud til, at rekorden fra sidste år bliver slået, og hvem, der vinder hovedprisen til EY Entrepreneur Of The Year, vurderer den prominente jury ved finaleshowet d. 24. november.
Hvem bliver vinderne?
Konkurrencen er i fuld gang. Interviews er ved at blive gennemført over hele landet, og juryen kårer herefter de regionale vindere og dernæst vinderne af de nationale priser.
Vinderne i konkurrencens seks regioner bliver afsløret i løbet af november, mens hovedpriserne bliver uddelt ved den store landskåring, der finder sted i København 24. november 2022.
Om EY Entrepreneur Of The Year
EY Entrepreneur Of The Year er Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence. Det er en hyldest til de entrepreneurer, der opbygger og driver succesfulde og dynamiske virksomheder. I snart 25 år er danske vækstvirksomheder blevet hyldet ved EY Entrepreneur Of The Year, hvor hovedvinderen deltager i den internationale finale, der finder sted i Monaco i 2023. Du kan læse meget mere om konkurrencen her: https://www.ey.com/da_dk/eoy
Kontakter
Søren Smedegaard Hvidpartner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year
Tlf:2529 4073soeren.s.hvid@dk.ey.comJakob WandelPR ManagerBrand, Marketing and Communications
Tlf:+45 2529 5537Jakob.Wandel@dk.ey.comInformation om EY Danmark
Hos EY er vores formål Building a better working world. Den indsigt og de services, vi leverer, er med til at skabe tillid og stabilitet på kapitalmarkederne og til økonomier over hele verden. Vi udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores interessenter. Dette er af afgørende betydning for, at vi kan skabe en bedre arbejdsverden for vores medarbejdere, vores kunder og vores lokalsamfund.
Følg pressemeddelelser fra EY Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EY Danmark
Argentinsk finalist slår dansk bidrag i verdensomspændende vækstkonkurrence10.6.2022 13:29:42 CEST | Pressemeddelelse
Danske Cane-line måtte tage til takke med en fornem fælles andenplads ved EY World Entrepreneur Of The Year. Det blev i stedet argentinske Gaston Taratuta ved virksomheden Aleph, der arbejder med digital markedsføring, som vandt prisen som årets vækstskaber i verden.
Succesfuld fynsk virksomhed skal forsvare danske farver i verdens største vækstkonkurrence16.5.2022 14:38:33 CEST | Pressemeddelelse
Fynske Cane-line med Brian Djernes i spidsen skal som vinder af det danske EY Entrepreneur Of The Year forsøge at hive verdensprisen hjem blandt de bedste vækstskabere fra resten af verden.
Her er Danmarks bedste vækstvirksomheder 25.3.2022 11:48:59 CET | Pressemeddelelse
Cane-line løb med hovedprisen ved EY Entrepreneur Of The Year 2021 og skal repræsentere Danmark ved den internationale finale i Monaco. Derudover blev seks virksomheder og deres entrepreneurer kåret til vindere af hver deres kategori
Holdbare high-end havemøbler sikrer vækstpris til Cane-line24.3.2022 22:27:01 CET | Pressemeddelelse
Cane-line vinder hovedprisen ved EY Entrepreneur Of The Year 2021. Det gør de bl.a. på baggrund af en imponerende vækst og et globalt potentiale. Juryen var også imponerede over entrepreneuren bag, der nu skal forsvare de rød-hvide farver ved den internationale finale i Monaco
Globale visioner sikrer Shaping New Tomorrow sejr i vækstkonkurrence24.3.2022 21:42:14 CET | Pressemeddelelse
Shaping New Tomorrow vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Export and Globalization. Juryen har bl.a. lagt vægt på, at de unge entrepreneurer bag har stærke globale visioner i et hårdt marked