Små virksomheder tager flest lærlinge
3.12.2021 06:30:00 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Der underskrives flest svendebreve i de mindre virksomheder. 70 pct. af lærlingene på det private arbejdsmarked er ansat i virksomheder med under 100 ansatte. Dette på trods af, at denne gruppe virksomheder kun har ansat 51 pct. af alle private lønmodtagere.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Går man dybere ned i tallene, bliver forskellen på store og mindre virksomheder endnu tydeligere. Hvor virksomheder med over 250 ansatte har 2 lærlinge pr. 100 ansatte, så har virksomheder med 6-49 ansatte en mere end dobbelt så stor en andel lærlinge ansat.
Ifølge Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark, viser analysen, at de danske SMV’er udfylder en central rolle, når det gælder om at uddanne fremtidens faglærte.
”Der er enighed hele vejen rundt på Christiansborg om, at det er vigtigt, at vi uddanner flere faglærte i Danmark, Flere prognoser spår, at vi ellers vil mangle titusindvis af faglærte i 2030. Det er derfor helt afgørende, at SMV’erne får de bedst mulige forudsætninger for at uddanne elever og lærlinge, så vi kan få endnu flere i gang ude i virksomhederne,” siger han.
Historisk mange lærepladser
Løsningen er blandt andet en mere nuanceret debat om erhvervsuddannelserne, der ikke kun handler om mangel på lærepladser, og den debat har alle på uddannelsesområdet et ansvar for, mener Kasper Munk Rasmussen.
”Lige nu er der historisk mange lærepladser ude i virksomhederne, men desværre hører man oftere om det mindretal af eleverne, der ikke kan finde en læreplads, og det kan være med til at skræmme elever væk fra erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt, at vi husker nuancerne og får fortalt, at der i mange brancher faktisk er rigtig gode muligheder for at få en læreplads, ligesom erhvervsuddannelserne har den laveste ledighed efter endt uddannelse,” siger han.
Hvis der skal uddannes endnu flere lærlinge, peger SMVdanmark på, at det skal være lettere og billigere for de virksomheder, der uddanner lærlinge, så virksomhederne ikke bliver straffet for at tage ansvar for at uddanne fremtidens generationer.
Det kan blandt andet ske ved, at virksomhederne løbende får refusion for deres udgifter til lærlinge, hvor de i dag skal vente op til 6 måneder Og det kan ske ved et højere elevtilskud i den første læretid, hvor eleven kræver mere intensiv oplæring. Endelig vil en bedre screening og vejledning af eleverne øge chancen for, at den rette elev møder den rette arbejdsplads.
Analysen viser også, at nogle brancher i højere grad tager lærlinge end andre. Fx i bygge- og anlægsbranchen er der 9 gange så mange lærlinge pr. 100 ansatte, som der er inden for hotel- og restaurationsområdet. Derudover har 41 pct. af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen minimum én lærling, mens det kun er 8,6 pct. af virksomhederne indenfor hotel- og restaurationsområdet.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkKasper Munk RasmussenChefkonsulent
Tlf:+45 61 96 39 80rasmussen@SMVdanmark.dkInformation om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark roser finanslovsforslag, men peger på stor tidsel: Regningen sendes til de mindste virksomheder9.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder flere gode nyheder for landets små og mellemstore virksomheder, mener SMVdanmark, der især roser udsigten til lavere selskabsskat, personskattelettelser og bedre adgang til kapital. Men erhvervsorganisationen advarer samtidig mod at finansiere skattelettelserne ved at forringe de mindste virksomheders momsvilkår.
Ny analyse: Fire ud af ti SMV’er overvejer at skifte bank, men bremses af besvær7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
38 pct. af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, som opfordrer regeringen til at genoptage arbejdet med at skabe mere konkurrence og gennemsigtighed på bankmarkedet.
SMVdanmark roser statsministerens fokus på bøvl og bureaukrati i landdistrikterne6.10.2026 13:20:10 CEST | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksens fokus på landdistrikterne og på at gøre det lettere at føre gode lokale idéer ud i livet vækker glæde hos SMVdanmark. Regeringens forslag om en ny indgang, der skal hjælpe kommuner, når regler og statslige myndigheder spænder ben for lokale projekter, er et godt skridt, men skal følges af reel regelforenkling.
Nye tal: Arbejdskraftmangel aftager hos store byggevirksomheder, men udfordrer stadig SMV’erne24.9.2026 11:37:34 CEST | Pressemeddelelse
Manglen på arbejdskraft fylder mere hos små og mellemstore virksomheder i bygge og anlæg end hos de store. Nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer viser, at udviklingen det seneste år har øget forskellen mellem de mindre og store virksomheder.
Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde21.9.2026 12:13:46 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
