Varmepumpeindustrien i Danmark

Slip varmepumperne fri af fjernvarmegrebet

Del
Forhastet binding til fjernvarme langt ud i fremtiden risikerer at koste både forbrugere og den grønne omstilling dyrt.

Den kommende vinter tegner til at blive både kold og dyr for de danske naturgaskunder, der ikke hurtigt kommer over på en alternativ opvarmningskilde. Samtidig kan de beslutninger, der træffes politisk, være med til at skyde den nødvendige grønne omstilling af den danske varmeforsyning mange år ud i fremtiden, og binde forbrugerne til mindre gode løsninger.

Europa-Kommissionen og EU's Ministerråd anbefaler, at vi sparer på gassen, men har forståeligt nok svært ved at enes. Og - som medierne alle skriver: Putin ”leger kispus” med de europæiske regeringer.

Regeringen kan dog koble de danske boligejere helt ud af den ligning nu ved at sikre flest mulige en hurtig og smertefri overgang fra naturgas til varmepumper, fastslår Lars Abel, Sekretariatschef i Varmepumpeindustrien. Det giver også lidt ekstra plads til større gas-kunder, bl.a. erhvervslivet, som ikke lige så enkelt kan omstille sig hurtigt.

Regering og Folketing har besluttet, at man vil fremme udrulningen af fjernvarme i det ganske land. Nogle steder giver det mening, og kan gå hurtigt. Mange kommer dog til at vente flere år, til 2024, 2028, 2030 eller senere.

Hvorfor har Regeringen og Folketinget ikke besluttet sideløbende også at fremme udrulningen af varmepumper, spørger Lars Abel videre. Ved at ”love” hurtig fjernvarmeforsyning, lokker man de mange husejere med naturgas til at udsætte deres beslutning om at anskaffe sig en varmepumpe. Det bliver folketingspolitikerne helt sikkert ikke populære på, når først vinterens kulde og de dyre varmeregninger indfinder sig. Og vinter bliver det – helt sikkert! Og med dyr og manglende gas, også koldt! Så der er nok nogle politikere, der skal være glade for, at næste folketingsvalg formentlig kommer inden fyringssæsonen.

De danske politikere nøler unødvendigt med at sikre opvarmningen til vinter. Og selv om politikerne gerne sælger budskabet om ”den grønne fjernvarme”, så er der i dag endog meget lang vej til, at hovedparten af fjernvarmeværkerne reelt kan betegnes som grønne, f.eks. fordi de installerer store varmepumper. Derfor vil den grønne omstilling også komme til at lide under en forhastet binding til fjernvarme.

Flere varmepumper nu er med til at gøre os hurtigere uafhængige af Putin og samtidig fremme den grønne omstilling.

Naturligvis kan der også opstå flaskehalse, der kan forsinke installation af varmepumper. Men det er klart den hurtigste og mest effektive grønne omstilling, som står til rådighed i den akutte situation, vi befinder os i. Varmepumpeindustrien opfordrer derfor Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen til at sikre flest mulige naturgaskunder en hurtig og smertefri overgang til varmepumper.

Fjernvarmen skal vi naturligvis fortsat bruge, hvor det er samfunds- og brugerøkonomisk den rigtige løsning. Men at udskyde at benytte den her-og-nu-løsning med varmepumper, som står til rådighed, giver ikke mening.

Varmepumpeindustrien informerede op til sommerferien alle kommunalbestyrelser og lokalpolitikere om, hvordan de hurtigt kan sikre en grøn udrulning af varmepumper. Som ansvarlige for varmeplanlægningen vil det være klogt ikke at bero sig på, at Putin ”måske” åbner for hanerne igen, slutter Lars Abel.

Kontakter

Lars AbelSekretariatschefVarmepumpeindustrien

Tlf:40303075

Information om Varmepumpeindustrien i Danmark

Varmepumpeindustrien i Danmark
Varmepumpeindustrien i Danmark
Aaboulevard 7, 1.tv.
1635 København V

http://www.varmepumpeindustrien.dk

Følg pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark

Behov for dansk handlingsplan for at fremskynde udbredelsen af varmepumpeteknologien2.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark kan ikke fortsat ”nøjes med” at læne sig op ad den omdiskuterede ”hockeystav” i forventning om, at uprøvede teknologier vil sikre de nødvendige CO2-reduktioner i løbet af ganske få år. Såvel Klimarådet som fremtrædende erhvervsrepræsentanter har offentligt givet udtryk for, at den grønne omstilling nærmest er gået i stå. Udfasningen af naturgassen i rumopvarmningen skal erstattes af mere vedvarende energi. Varmepumpeindustrien ser frem til, at der sættes yderligere turbo på denne udvikling.

Få nu fjernet barriererne for hurtig grøn varmeforsyning15.12.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den grønne omstilling i Danmark er nærmest gået i stå! Tiden er inde til, at politikerne træffer nogle afgørende beslutninger, som reelt fjerner barriererne for hurtig grøn varmeforsyning og samtidig sikrer de rigtige varmeløsninger de rette steder. Og – nej – fjernvarme er ikke den rigtige løsning alle steder, hverken samfundsøkonomisk, for den enkelte husejer eller for den klogeste grønne omstilling.

Vi skal undgå fejlinvesteringer – derfor skal projektforslag i kommunernes varmeforsyningsplaner genberegnes14.8.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Mangel på arbejdskraft, stigende materialepriser, inflation og lønstigninger er blot nogle af de ændrede forudsætninger, der kan få økonomien for mange allerede godkendte projektforslag i kommunernes varmeplaner til at vakle. Som led i prioriteringen af fremtidige varmeløsninger i Danmark skal der gennemføres en genberegning - en ”gennemlysning” - af alle de fjernvarmeprojektforslag og de alternative forslag til udrulning af individuelle varmepumpeløsninger, som aktuelt indgår i de kommunale varmeplaner. Det foreslår Varmepumpeindustrien, som også fastslår, at den grønne omstilling kan gå hurtigere, end det vi oplever i disse måneder. Genberegningen skal ske på en objektiv og neutral måde, der ikke favoriserer en særlig varmeløsning.

Turbo på den grønne omstilling - teknologien findes allerede - så hvorfor vente?9.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Målrettet udnyttelse af varmepumpeteknologien kan bidrage til at opfylde Danmarks klimamålsætning. For tredje år i træk har Klimarådets statusrapport udtalt en skarp kritik af regeringens førte klimapolitik. Hockeystaven bliver blot mere og mere stejl, hvis Danmarks 2030-mål skal gå fra målsætning til realitet. Klimarådet konkluderer, at det kræver implementering af ny teknologi, hvis målet skal nås. Imidlertid kan målrettet udnyttelse af den eksisterende energieffektive og grønne varmepumpeteknologi – i individuel opvarmning, i fjernvarmen og ved udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder og institutioner gøre 2030-målsætningen langt mere realistisk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye