Slår rekord i juledonation til Danske Hospitalsklovne: Æbleskiver, pebernødder og gløgg hitter som aldrig før
22.12.2020 06:00:00 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Et solidt salg af juleprodukter i Lidl tegner godt for Danske Hospitalsklovne. De kan se frem til en donation på 50 øre for hvert solgt produkt i den såkaldte Favorina-produktserie, som blandt andet indeholder gløgg, chokolader og pebernødder. I perioden d. 1. december til d. 21. december er der solgt flere end 388.000 Favorina-produkter – et salg, Lidl kun forventer vil gå én vej de sidste dage frem mod juleaften:
”Hvis salget af vores Favorina-juleprodukter fortsætter sin rekordfart, vil det uden tvivl blive til en donationsrekord i år. Det krydser vi fingre for, så endnu flere børn på de danske sygehuse kan få gavn af en hospitalsklovn,” siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl, og fortsætter:
”Jeg håber selvfølgelig også, det kan være med til at motivere vores kunder til at lægge en ekstra julegodte i kurven, når de ved, at overskuddet går til et vigtigt formål.”
Det er femte år i træk, Lidl donerer 50 øre per produkt fra salget af de i alt 59 forskellige Favorina-juleprodukter. Pt. er det æbleskiver, pebernødder og gløgg, der er de tre mest solgte produkter.
Flere klovnerier trods corona
At salget af julegodter slår rekord, vil ifølge direktør i Danske Hospitalsklovne, Kenneth Øhrberg, betyde, at flere børn kan få spredt klovnemagi af en hospitalsklovn i 2021:
”Julen kan være ekstra svær for de indlagte børn og deres familier. Mange er helt isolerede, og for de fleste er de små lysglimt i hverdagen på hospitalet helt væk. Derfor håber jeg, at de gode takter fra Lidls gavmilde kunder fortsætter. Juledonationen gør, at vi kan nå endnu flere næste år – både med sædvanlige, fysiske klovnebesøge og ad nye, kreative veje,” siger Kenneth Øhrberg fra Danske Hospitalsklovne og fortsætter:
”Trods corona gør vi i Danske Hospitalsklovne alt, hvad vi kan for fortsat at være der for de indlagte børn og deres familier. Nogle steder besøger hospitalsklovnene børnene på afdelingerne med afstand og sprit. Andre steder er de med online på en skærm, hvis børnene fx skal have taget en blodprøve eller har brug for opmuntring i en ensom stund på stuen. Vi har gentænkt og opfundet nye aktiviteter og været med til at give børnene gode, fine og nære oplevelser på trods.”
Coronakrisen har betydet en pause for hospitalsklovnenes fysiske besøg hos de indlagte børn. De seneste måneder har Danske Hospitalsklovne derfor spredt klovnemagi på Facebook og YouTube med videoer, historier og live-udsendelser.
Pt. har Danske Hospitalsklovne 52 professionelt uddannede hospitalsklovne, som normalt har 7.000 klovnebesøg fordelt på landets børneafdelinger og i børne- og ungepsykiatrien. I februar 2021 færdiguddannes yderligere 10 hospitalsklovne, som gør, at endnu flere indlagte børn kan få besøg.
I løbet af året kan Lidls kunder derudover vælge at donere deres pant til Danske Hospitalsklovne.
Nøgleord
Kontakter
Morten VestbergKommunikationschefLidl
Tlf:+45 5215 9259morten.vestberg@lidl.dkBilleder

Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 171 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl sænker priserne igen: Nu står mere end hver tiende hverdagsvare til fast lav pris13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 13. september sænker Lidl priserne fast på over 100 nye varer. Det betyder, at dagligvarekæden nu har over 300 hverdagsvarer til fast lav pris, hvilket svarer til mere end hver tiende vare i sortimentet. En ny undersøgelse viser, at hver fjerde dansker allerede har ændret indkøbsvaner på grund af faste lave priser.
Lidl reducerer sine emissioner i Scope 1 og 2 med 75 procent10.9.2026 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark udgiver i dag sit nyeste bæredygtighedsmagasin for kalenderåret 2025, hvor kæden blandt andet præsenterer sine klima- og sundhedsresultater. En af de centrale milepæle er en reduktion af Scope 1- og 2-emissionerne på 75 procent siden baseline i 2019, hvor blandt andet en omlægning fra naturgas til fjernvarme på logistikcenteret i Kolding og i udvalgte butikker har spillet en afgørende rolle.
Stedtillæg i hovedstadsområdet: Lidl skruer op for konkurrencen om de bedste talenter21.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I kampen om de dygtigste medarbejdere giver Lidl et stedtillæg på 2.500 kroner til souschefer i hovedstadsområdet. Erfaringerne med stedtillæg til butikschefer viser, at det medfører flere ansøgere og nye fagligheder. Det tiltrækker kandidater med solid erfaring fra branchen og skaber samtidig et stærkt grundlag for at beholde dygtige ledere.
Danskerne ændrer indkøbsvaner: Lidl er Danmarks billigste dagligvarekæde for fjerde gang i træk21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen viser, at Lidl igen har den billigste indkøbskurv ud af samtlige 12 dagligvarekæder i Danmark. Danskerne har taget godt imod de faste lave priser, og Lidl har oplevet en stor kundefremgang siden maj.
Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål14.8.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
