Lidl Danmark

Lidl sænker priserne igen: Nu står mere end hver tiende hverdagsvare til fast lav pris

13.9.2026 08:00:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Del

Fra søndag den 13. september sænker Lidl priserne fast på over 100 nye varer. Det betyder, at dagligvarekæden nu har over 300 hverdagsvarer til fast lav pris, hvilket svarer til mere end hver tiende vare i sortimentet. En ny undersøgelse viser, at hver fjerde dansker allerede har ændret indkøbsvaner på grund af faste lave priser.

Lidl sænker prisen fast på over 100 nye varer, så kæden nu har over 300 varer i sortimentet til fast lav pris.
Lidl sænker prisen fast på over 100 nye varer, så kæden nu har over 300 varer i sortimentet til fast lav pris.

Da Lidl i maj lancerede deres nye priskoncept “faste laver priser” var ambitionen, at det skulle være enklere at handle billigt, uden at holde øje med tilbudsaviser og planlægge indkøbene ned til mindste detalje. Dengang satte kæden priserne fast ned på over 200 hverdagsvarer. 

Fra 13. september tilføjer Lidl over 100 nye varer til priskonceptet, så der fremover er over 300 hverdagsvarer til fast lav pris. 

“Faste lave priser har de sidste fire måneder skabt mere ro i hverdagen og gjort det enklere for kunderne at få mere værdi og kvalitet for pengene. Derfor tilføjer vi nu endnu flere produkter til fast lav pris. Vores kunder kan fortsat regne med, at prisen er lav – også når de har brug for varen her og nu,” siger Georgios Tokatlis, adm. direktør i Lidl Danmark.

Konkret betyder det, at prisen på eksempelvis økologiske skagenslapper falder fra 19,95 til 14,95 kroner, at en spansk ekstra jomfruolivenolie på 750 ml nu koster 49,95 kroner mod 61,50 tidligere, og at 100 g fairtrade-chokolade falder fra 14,95 til 9,95 kroner. Også røget laks får en lavere fast pris og går fra 36,95 til 29,95 kroner for 100 g. Der er i gennemsnit over 20 procent i besparelse på de produkter, der bliver sænket fra 13. september.

Danskerne har ændret indkøbsvaner 

En helt ny forbrugerundersøgelse gennemført for Lidl viser, at 26 procent af danskerne har ændret indkøbsvaner som følge af Lidls nye priskoncept. Og 63 procent svarer, at faste lave priser kan påvirke deres valg af dagligvarebutik. Blandt danskere, der er mere bekymrede for deres privatøkonomi end for et år siden, gælder det 72 procent.

“Vi ønsker ganske enkelt, at overkommelige priser skal være for alle. For det kræver både tid, planlægning og overskud at jagte tilbud. Det overskud har man ikke altid. Hverken som travl børnefamilie, eller når økonomien er stram. Vi synes, at alle skal kunne købe ind til en fast lav pris hver dag, samtidig med, at vi stadig har stærke tilbud,” siger Georgios Tokatlis.

Tryghed i hverdagen

Faste lave priser handler ikke kun om at spare penge her og nu. Det handler også om at skabe tryghed og gennemsigtighed i indkøbskurven.

I undersøgelsen svarer 59 procent, at faste lave priser giver tryghed om, at priserne ikke pludselig stiger markant.

“Vores faste lave priser er ikke en kortvarig kampagne, det er vores kerneforretning og den nye hverdag for vores kunder. Formålet er enkelt: Den samlede indkøbskurv skal være billigere for kunderne,” siger Georgios Tokatlis.

Billigst fire gange i træk

Siden lanceringen i maj har Lidl været billigst i samtlige af Madprisluppens uafhængige månedlige målinger af hyldepriser. Målingerne sammenligner en kurv med 100 udvalgte dagligvarer på tværs af 12 danske dagligvarekæder. I den seneste måling er en indkøbskurv hos Lidl hele 472 kroner billigere end hos den dyreste kæde, Meny.

Med udvidelsen til over 300 varer med fast lav pris fortsætter Lidl med at sikre, at danskerne kan få hverdagsvarer til lave priser, uanset hvornår indkøbsturen falder. 

Fakta: Udvalgte eksempler på varer med ny fast lav pris

  • Økologisk Skagenslapper, 6x80 g: før 19,95 kr. – nu 14,95 kr. Du sparer 5,00 kr. (25 %)

  • Flydende vaskemiddel, 2,2 l: før 49,95 kr. – nu 37,95 kr. Du sparer 12,00 kr. (24 %)

  • Olivenolie, ekstra jomfru, spansk, 750 ml: før 61,50 kr. – nu 49,95 kr. Du sparer 11,55 kr. (19 %)

  • Marabou mælkechokolade, 90 g: før 23,95 kr. – nu 17,95 kr. Du sparer 6,00 kr. (25 %)

  • Røget laks, 100 g: før 36,95 kr. – nu 29,95 kr. Du sparer 7,00 kr. (19 %)

  • 3-Stjernet Salami, 200 g: før 24,95 kr. – nu 19,95 kr. Du sparer 5,00 kr. (20 %)

  • Fin Carré Mørk chokolade, 100 g: før 14,95 kr. – nu 9,95 kr. Du sparer 5,00 kr. (33 %)

  • Fine ærter, 750 g: før 14,75 kr. – nu 12,95 kr. Du sparer 1,80 kr. (12 %)

  • BKI Extra Formalet Kaffe, 400 g: før 59,95 kr. – nu 44,95 kr. Du sparer 15,00 kr. (25 %)

  • Affaldsposer med snøreluk, 20/30 l, 20 stk.: før 9,95 kr. – nu 5,95 kr. Du sparer 4,00 kr. (40 %)

  • Taffel Original Salt chips, 175 g: før 23,95 kr. – nu 14.95 kr. Du sparer 9,00 kr. (38 %)

  • Rahbek Indbagt Laks m. Spinat, 250 g: før 25,95 kr. – nu 17,95 kr. Du sparer 8,00 kr. (31 %)

  • Økologisk Speltstykker, 420 g: før 19,95 kr. – nu 14,95 kr. Du sparer 5,00 kr. (25 %)

  • Kyllingepålæg, 120 g: før 14,95 kr – nu 12,95 kr. Du sparer 2,00 kr. (13 %)

  • Smørcroissant, 6x60 g: før 29,95 kr. – nu 19,95 kr. Du sparer 10,00 kr. (33 %)

  • Laksefilet med skind, 4x125 g: før 89,95 kr. – nu 79,95 kr. Du sparer 10,00 kr. (11 %)

  • Søde majs, 450 g: før 9,95 kr. – nu 8,95 kr. Du sparer 1,00 kr. (10 %)

  • Cornflakes, 500 g: før 14,75 kr. – nu 12,50 kr. Du sparer 2,25 kr. (15 %)

  • Grøntsagsmix, 750 g: før 22,95 kr. – nu 14,95 kr. Du sparer 8,00 kr. (35 %)

  • 10 stk. frosne håndværkere, 600 g: før 16,95 kr. – nu 12,95 kr. Du sparer 4,00 kr. (24 %)

Samlet set er der en besparelse på mere end 20 procent på de produkter, der bliver sænket fra 13. september.

Fakta: Befolkningsundersøgelse

  • 26 procent af danskerne har ændret indkøbsvaner på grund af faste lave priser, mens yderligere 14 procent overvejer at gøre det.

  • 63 procent svarer, at faste lave priser kan påvirke deres valg af dagligvarebutik. For danskere, der er mere bekymrede for privatøkonomien end for et år siden, gælder det 72 procent.

  • 59 procent oplever, at faste lave priser giver tryghed for, at priserne ikke pludselig stiger markant.

Undersøgelsen er gennemført for Lidl Danmark af analyseinstituttet Norstat blandt 2010 repræsentativt udvalgte danskere i september 2026.

Samlet liste over alle varer til fast lav pris

Se den fulde liste over Lidls over 300 varer til fast lav pris.

Kontakter

Billeder

Lidl sænker prisen fast på over 100 nye varer, så kæden nu har over 300 varer i sortimentet til fast lav pris.
Lidl sænker prisen fast på over 100 nye varer, så kæden nu har over 300 varer i sortimentet til fast lav pris.
Download

Om Lidl Danmark

I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 171 butikker. 

Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk 

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Lidl reducerer sine emissioner i Scope 1 og 2 med 75 procent10.9.2026 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Lidl Danmark udgiver i dag sit nyeste bæredygtighedsmagasin for kalenderåret 2025, hvor kæden blandt andet præsenterer sine klima- og sundhedsresultater. En af de centrale milepæle er en reduktion af Scope 1- og 2-emissionerne på 75 procent siden baseline i 2019, hvor blandt andet en omlægning fra naturgas til fjernvarme på logistikcenteret i Kolding og i udvalgte butikker har spillet en afgørende rolle.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye