DI - Dansk Byggeri

Skyd et billede af beton og vind 5.000 kr.

Del
Dansk Beton stiller skarpt på beton som materiale med Instagram fotokonkurrencen #jegelskerbeton. Opfordringen lyder: Vis din vinkel på betons æstetik med et foto, og deltag i konkurrencen om at vinde 5.000 kr.
Filmfotograf Bertram Brandt fra ShootIT Media sprang ind på førstepladsen med sin billede af en parkourudøver midt i halsbrækkende spring. Foto må anvendes ved kreditering: Bertram Brandt, ShootIT Media.

Beton er et materiale, som arkitekter og arkitekturinteresserede danskere elsker. Med god grund. For beton har både æstetiske, taktile og bæredygtige egenskaber og kan støbes i alle størrelser og geometriske forme. Derfor er beton også et populært motiv, når vi fotograferer de bygninger, pladser og broer, der omgiver os.

Med konkurrencen #jegelskerbeton vil Dansk Beton hylde arkitekturen, materialet beton, og dem som fanger betonens mange egenskaber i skarpt skudte billeder.

1.554 fotos og en vinder, der sprang ind på førstepladsen
Sidste gang Dansk Beton afviklede #jegelskerbeton på Instagram var intet mindre end 1.554 fotos med i kapløbet om at vinde hovedpræmien. Det vidner om, at vi ikke bare elsker beton, men også at vi har en stor interesse for betonarkitektur. Ud af de mange billeder sprang Bertram Brandt ind på førstepladsen med sit billede af et halsbrækkende parkourspring henover et cirkelformet hul på SEB’s hvide betonhalvtag.

I år afvikler Dansk Beton igen fotokonkurrencen #jegelskerbeton fra onsdag den 3. marts, og bliver dermed optakt til Dansk Betons prisfest, som hylder betonarkitektur og bæredygtigt betonbyggeri.

Deltag og vind flotte præmier
Alle arkitektur- og betonelskere kan deltage i konkurrencen ved at poste et foto med #jegelskerbeton på Instagram. Der udpeges en vinder af konkurrencen samt en anden- og tredjeplads, som alle får deres foto udstillet på Dansk Betons medier og til Dansk Betons prisfest. Desuden er der flotte pengepræmier, hvor vinderen løber afsted med 5.000 kr., mens andenpladsen vinder 3.000 kr., og tredjepladsen 1.000 kr.

Konkurrencen skydes i gang onsdag den 3. marts 2021 og løber frem til mandag den 5. april 2021.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Om Dansk Beton:
Dansk Beton er en branchesammenslutning i DI Dansk Byggeri, som er et branchefællesskab i Dansk Industri. Dansk Betons medlemskreds tæller knap 50 betonvirksomheder, der tilsammen udgør stort set alle betonproducenter i Danmark og beskæftiger 6.000 medarbejdere.

Læs mere: www.danskbeton.dk og www.baeredygtigbeton.dk

Kontakter

Yderligere oplysninger om fotokonkurrencen:

Birgitte Theresia Henriksen, presserådgiver, Dansk Beton, bith@di.dk, 2928 7786
Mie Hovmark, konsulent i DI Dansk Byggeri, mihc@di.dk, 2170 6047

Billeder

Filmfotograf Bertram Brandt fra ShootIT Media sprang ind på førstepladsen med sin billede af en parkourudøver midt i halsbrækkende spring. Foto må anvendes ved kreditering: Bertram Brandt, ShootIT Media.
Filmfotograf Bertram Brandt fra ShootIT Media sprang ind på førstepladsen med sin billede af en parkourudøver midt i halsbrækkende spring. Foto må anvendes ved kreditering: Bertram Brandt, ShootIT Media.
Download

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye