Skuffende aftale savner visioner for kommende sundhedsreform
9.6.2021 19:58:44 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Der var behov for 2,1 milliarder kroner til stigende medicinpriser, nye behandlingsformer og en aldrende befolkning. Men den nye økonomiaftale løfter kun regionernes økonomi med 1,2 milliarder kroner. Formanden for FOAs Social- og Sundhedssektor er langt fra imponeret over regeringens ambitioner for det danske sundhedsvæsen.
”Aftalen skuffer økonomisk og indholdsmæssigt. Man dækker akkurat behovet, der følger med flere ældre og børn. Men hvis regionerne skal have råd til de ekstra udgifter til bedre medicin og behandlingsmuligheder, skal det ske via besparelser. Det bliver op ad bakke,” lyder kommentaren fra Torben Hollmann.
”Borgerne forventer, at sundhedsvæsenet leverer de nyeste og bedste behandlinger. Det kommer ikke til at ske. Det, du får i morgen, er det, du havde i går. Jeg har derfor en klar forventning om, at regeringen påtager sig ansvaret med at fortælle borgerne, hvad de kan forvente sig. Det skal ikke være medarbejderne ude i landet, der står for skud,” siger Torben Hollmann.
Han tror, at økonomiaftalen vil blive mødt med skuffelse på landets hospitaler, sygehuse og i psykiatrien.
”Medarbejderne har stået i front i mere end et år med corona. Jeg tror, at de kigger langt efter visioner for deres arbejdsplads og den kommende sundhedsreform, som udviklingen skriger på. Man kan varme sig ved, at regionerne kompenseres for de ekstraordinære udgifter til håndteringen af coronavirus, men derudover er der ikke meget at råbe hurra for,” slutter Torben Hollmann.
Nøgleord
Kontakter
Torben Klitmøller HollmannSektorformand
46 97 24 43
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

