Skovlandbrug: få en robust og bæredygtig bedrift
15.5.2020 06:00:00 CEST | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse

Et landbrug med lange rækker af havtornbuske på marken, hvor køerne kan tage et hvil i læ for vinden eller poppeltræer, hvor grisene kan nyde skyggen, det er blot to eksempler på skovlandbrug. Men skovlandbrug er mere end mere naturlighed for dyrene. Skovlandbrug er en måde at fremtidssikre landbruget og få en mere robust og bæredygtig bedrift. Økologisk Landsforening tilbyder nu at rådgive landmænd, der ønsker at etablere skovlandbrug på deres bedrift.
- Det er en stor opgave at etablere et skovlandbrug. Det kræver tålmodighed og god planlægning, da træer vokser langsommere end et-årige afgrøder og systemerne bliver mere komplekse både designmæssigt, men også ift. at opretholde tilskud og støtte til arealet. Dét kan vi hjælpe med fra idé til høst, siger Mette Kronborg, skovlandbrugskonsulent i Økologisk Landsforening
Forskning fra udlandet viser en lang række fordele, der ligeledes kan forventes for skovlandbrugssystemer i Danmark. Skovlandbrug skaber økonomisk stabilitet, da man ved at satse på mere en én afgrøde på samme mark, gør bedriftens produktionsøkonomi mindre sårbar overfor ekstremt vejr, svingende markedspriser og skadevoldere. Det skaber god dyrevelfærd, da træerne giver læ, ly, skygge til udegående husdyr. Flere permanente afgrøder i form af træer og buske kombineret med færre mekaniske forstyrrelser i jorden vil også øge biodiversiteten på markfladen. Ligeledes bindes der store mængder kulstof i både træerne og i jorden under beplantningen, hvilket medvirker til at sænke landbrugets klimagasudledning. Afsætningspotentialet er også en faktor. Der er et stigende fokus på en mere bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion blandt forbrugere og skovlandbrug skaber en merværdi i måden at brande sig på.
- Skovlandbrug leverer på rigtig mange punkter, når vi taler om et mere bæredygtigt landbrug. Det skaber bedre jordkvalitet, øger naturværdien, skaber en bedre udnyttelse af næringsstoffer, binder kulstof og skaber en større robusthed i forhold til klimaforandringer fx tørkeperioder, siger Mette Kronborg, der allerede har rådgivet en række landmænd i skovlandbrug.
Økologisk Landsforening tilbyder to rådgivningspakker til dig, der gerne vil i gang med skovlandbrug.
PAKKE 1: Skovlandbrugstjek og procesplan.
Pakke 1 er til dig, der gerne vil tættere på en afklaring af, om skovlandbrug er noget for dig og bidrager med viden om, hvordan dit skovlandbrug skal udformes ift. dine forhold. Du vil med Pakke 1 få oplysning og sparring om skovlandbrugets potentiale på din bedrift.
PAKKE 2: Facilitering af etablering af skovlandbrug
Pakke 2 er til dig, der er afklaret og vil etablere et skovlandbrug. Du har allerede været igennem de indledende øvelser om formål, placering og artsvalg og er klar til at gå i gang med praktikken. Du får hjælp helt frem til plantning af træerne.
Læs mere her: https://okologi.dk/media/2765830/skovlandbrug.pdf
FAKTA
Skovlandbrug er det danske ord for ”agroforestry”. Det er en fælles betegnelse for en lang række forskellige dyrkningssystemer, hvor træer og buske er integreret i plante- eller husdyrproduktion. Formålene med at etablere skovlandbrug kan være mange, og er oftest individuelle fra bedrift til bedrift. Det kan strække sig fra ønsket om et nyt forretningsområde til øget naturværdi på bedriften.
Kontakt:
Mette Kronborg, skovlandbrugskonsulent, 5190 0915, mek@okolopgi.dk
Marendine Ladegaard, pressemedarbejder, 2016 4434, mkl@okologi.dk
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Michael Kjerkegaard fortsætter som forperson for Økologisk Landsforening6.3.2026 16:28:14 CET | Pressemeddelelse
For kort tid siden blev Michael Kjerkegaard genvalgt som forperson for Økologisk Landsforening. Det skete på foreningens generalforsamling.
Klimarådets anbefalinger taler for mere økologi26.2.2026 11:01:29 CET | Pressemeddelelse
Læs Økologisk Landsforenings landbrugs- og fødevarepolitiske chef Sybille Kyeds kommentarer til Klimarådets statusrapport og dennes anbefalinger til EU’s landbrugsstøtte efter 2027.
Det er synd og skam, at det ikke går bedre med kostrådene24.2.2026 12:38:55 CET | Pressemeddelelse
Økologisk Landsforenings direktør Rasmus Prehn var fødevareminister, da kostrådene blev lanceret i 2021. Se hans kommentar til ny undersøgelse om kostrådene.
Øko-vækst i danske nærmarkeder lover godt11.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport: Markedet for økologiske fødevarer vokser i Europa – især i Tyskland og andre danske nærmarkeder. Det er godt nyt for danske eksportvirksomheder.
Ny international økologirapport kalder på politisk handling i Danmark10.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark har i mange år været verdens førende økologination, men nu har Schweiz overtaget tronen, viser ny rapport. Økologisk Landsforening kalder på handling fra politikerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
