Det er synd og skam, at det ikke går bedre med kostrådene
24.2.2026 12:38:55 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
Økologisk Landsforenings direktør Rasmus Prehn var fødevareminister, da kostrådene blev lanceret i 2021. Se hans kommentar til ny undersøgelse om kostrådene.

DR beskriver i dag en undersøgelse, der viser, at danskerne ikke lever efter kostrådene.
Økologisk Landsforenings administrerende direktør Rasmus Prehn siger:
"Vi forspilder en gigantisk chance for bedre sundhed, klima og miljø ved ikke at følge kostrådene bedre. Som den fødevareminister, der offentliggjorde de nugældende kostråd den 7. januar 2021, oplevede jeg en enorm interesse og opbakning.
Køkkenpersonale arrangerede bælgfrugtsdage. Studerende lancerede kampagnen “Hvad fuck er en bælgfrugt?” med verset: “Bælgfrugter er godt for din tarm, det gør det lettere at lægge en arm.” Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen samt klima- og naturorganisationer og mange flere bakkede op og kæmpede med.
I min nuværende funktion som administrerende direktør i Økologisk Landsforening ved jeg, at man faktisk kan leve efter kostrådene, hvis man vil og beslutter sig for det.
Vores erfaringer med køkkener, der har Det Økologiske Spisemærke, viser, at de er bedre til at lave mad efter kostrådene. Regionshospitalet i Randers har for eksempel øget mængden af bælgfrugter i maden med hele 580 procent. Samtidig er kødet reduceret i mængde og styrket i kvalitet og dyrevelfærd.
Kostrådene handler om vilje. Ikke kun hos den enkelte dansker, men hos os alle sammen og dermed også hos samfundet og landets politiske beslutningstagere. Det er en skuffelse at opleve, hvordan regeringen og Folketinget har svigtet i forhold til kostrådene og dermed folkesundheden, klimaet og miljøet.
Regeringen kunne sænke momsen på økologi, men har endnu ikke gjort det. Regeringen kunne stille større krav om, at kostrådene følges i offentlige kantiner, i skolemad og i forbindelse med skatterabat til private arbejdsgiveres kantineordninger med mere. Regeringen kunne drive udviklingen frem. Den kunne reducere tilfælde af kræft, hjertesygdomme, diabetes, gigt og overvægt, men gør det ikke.
Regeringen kunne fremme kostrådene og sikre mere fødevareproduktion inden for de planetære grænser og dermed styrke miljø og klima, men gør det ikke. Lad os nu komme i gang. Det lykkes kun, hvis vi vil, og hvis vi handler.
Regeringen og Folketinget har været passive alt for længe. Vi har ikke råd til andet end at handle. Det handler om sundhed, menneskeliv, klima og miljø. Kom nu!"
Kontakter
Simon Møbjerg SørensenPresseansvarlig
Tlf:2542 9310sms@okologi.dkRasmus PrehnAdministrerende direktør
Tlf:2542 9316rpr@okologi.dkOm Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Øko-vækst i danske nærmarkeder lover godt11.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport: Markedet for økologiske fødevarer vokser i Europa – især i Tyskland og andre danske nærmarkeder. Det er godt nyt for danske eksportvirksomheder.
Ny international økologirapport kalder på politisk handling i Danmark10.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark har i mange år været verdens førende økologination, men nu har Schweiz overtaget tronen, viser ny rapport. Økologisk Landsforening kalder på handling fra politikerne.
Drømme om økologisk eksporteventyr lever på BioFach5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra på tirsdag deltager 23 danske virksomheder på den danske fællesstand på BioFach – verdens største fagmesse for økologiske fødevarer. Det sker med blikkene rettet mod det næste økologiske eksporteventyr.
Tænk på fremtiden fremfor at skuffe danskerne28.1.2026 10:21:01 CET | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til aftalen om fødevaremomsen.
Dansk økologieksport når rekordhøjt niveau5.12.2025 09:09:58 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten af danske økologiske varer i 2024 steg til 3,6 milliarder kroner. Det er fjerde år i træk, at økoeksporten stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum