Lolland Kommune

Skoler og SFO’er i Lolland Kommune får nyt intra

Del
Forældre, elever, lærere og pædagoger i Lolland Kommune skal snart stifte bekendtskab med den nye kommunikationsplatform ”Aula”. Efter sommerferien 2019 afløser Aula nemlig SkoleIntra i folkeskoler og SFO’er landet over.

Aula er et digitalt værktøj, der gør det nemt og sikkert for pædagoger, lærere, forældre og forvaltninger at kommunikere med hinanden.

På folkeskolerne og i SFO’erne i Lolland Kommune har de fleste medarbejdere modtaget en introduktion til Aula lokalt på skolerne, hvor de har fået mulighed for at bevæge sig rundt i det nye univers.

”Vi glæder os til den nye platform Aula, som ser ud til at være meget brugervenlig og nem at finde rundt i. Aula bliver den primære kommunikationskanal mellem skole og forældre, så vores forventninger er selvfølgelig også høje. Netop fordi Aula kommer til at være et vigtigt element i medarbejdernes og forældrenes hverdag, har vi både brugt energi på at introducere platformen og på at drøfte forventningerne til, hvordan vi skal kommunikere med hinanden i Aula. Det har vi gjort på alle skolerne, med skolebestyrelsesformændene, Integrationsrådet og med Fælleselevrådet. Derudover er der sendt materiale ud til skolerne, som de kan bruge til at introducere Aula for forældre og elever,” udtaler distriktssouschef i Skole og Dagtilbud Vest og styregruppeformand for Aula-projektet i Lolland Kommune, Jesper Neumann.

Aula skal lette hverdagens kommunikation og understøtte et godt og konstruktivt skole-hjem-samarbejde. Aula giver desuden rum til, at hver enkelt skole kan tilpasse løsningen til deres behov og beslutninger om, hvordan kommunikationen skal foregå.

To af de vigtigste elementer i udviklingen af Aula har været at sikre brugervenlighed, og at man som bruger kun modtager informationer, der er relevante for ens børn. Derfor er platformen blevet grundigt testet undervejs af mange elever, forældre og medarbejdere i skoler og dagtilbud rundt omkring i hele landet.

Aula bliver tilgængelig den 8. august 2019, og herefter vil kommunikationsplatformen blive ved med at udvikle sig. Nationalt er der sat en god portion penge af til udviklingen over de næste 8 år. Det betyder, at dét Aula, som forældre, elever og personale i skolerne møder efter sommerferien, er et grundprodukt, der vil blive endnu bedre med tiden.

Omkring sommerferien i 2020 vil dagpleje, vuggestuer og børnehaver også komme med på Aula-bølgen. Et andet vigtigt element i udviklingen af Aula er nemlig, at forældre skal kunne følge deres barn helt, fra de starter i dagpleje eller vuggestue, til de går ud af skolen. Det betyder, at forældre med for eksempel et barn i en børnehave og et barn i en skole kun skal bruge ét login på den samme platform for begge børn. Derudover får forældre mulighed for at logge ind med fingeraftryk ved hjælp af en app for at gøre det så nemt som muligt.

Allerede nu skal forældre med børn i skolerne være opmærksomme på at få oprettet et såkaldt UNI-login, som de skal bruge for at kunne logge på Aula. På skolernes Forældreintra er der en guide til, hvordan man gør. Hvis forældrene ønsker at gemme billeder eller beskeder i Forældreintra, skal de også huske at gøre det inden sommerferien, da de bliver slettet i forbindelse med skiftet til Aula.

 

Fakta om Aula

  • Aula er fremtidens kommunikationskanal i folkeskoler, SFO’er og dagtilbud.
  • Aula er et moderne og brugervenligt digitalt værktøj, der gør det nemt og sikkert for pædagoger, lærere, forældre og forvaltninger at kommunikere med hinanden.
  • Aula indeholder kun de mest nødvendige funktioner, som er udviklet til at understøtte den gode dialog mellem skole, børn og forældre.
  • Aulas mere end 2 mio. brugere skal kun bruge ét login for at få adgang til en række digitale værktøjer, fx læringsplatforme, der gør det let at følge børnenes trivsel og udvikling. Når børnehaven skiftes ud med en plads i folkeskolen og SFO’en, eller hvis barnet skifter skole, følger Aula med som kommunikationsplatform.
  • Data i Aula behandles efter de nyeste sikkerhedskrav samt reglerne for GDPR. Et dataetisk regelsæt, udviklet specifikt til Aula, sikrer desuden, at brugernes data ikke udnyttes til kommerciel brug.
  • Aula lanceres på alle landets folkeskoler i sommeren 2019, og senere vil løsningen også blive taget i brug i dagtilbud i 95 af landets kommuner.
  • Aula bliver til i et samarbejde mellem KOMBIT, kommunernes it-fællesskab, KL og Netcompany.

Læs mere om Aula på www.aulainfo.dk

Kontakter

Jesper Neumann
Distriktssouschef i Skole og Dagtilbud Vest, Lolland Kommune
Tlf.: 51 24 33 12

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye