Odsherreds Efterskole

Skoleleder: Dansk skolekultur er for uambitiøs og slap

Del
Heldagsskole og omorganisering af forberedelsestid hjælper ikke en pind, hvis danske lærere ikke bliver fagligt stærkere og mere ambitiøse på elevernes vegne. Det mener forstanderen på Odsherreds Efterskole, hvis undervisningssystemer er efterspurgt i både Kina og Singapore.
Ministerbesøg#2
Ministerbesøg#2

Den danske folkeskole hænger fast i 1970’ernes ideologisk hængedynd, hvor det er forbudt at stille krav, og hvor ambition og trivsel ses som hinandens modsætninger.

Så skarp lyder kritikken fra Tom Hagedorn, der er forstander på Odsherreds Efterskole i Fårevejle.

Gennem de seneste fire år har hans skole samarbejdet  med en række kinesiske uddannelsesinstitutioner – et samarbejde, der har skærpet forstanderens blik for den danske folkeskoles svagheder.

-Hverken heldagsskolen eller opgøret med lærernes arbejdstidsregler vil give eleverne den kvalitet, de har krav på. Hvis vi virkelig ønsker en folkeskole i verdensklasse, så kræver det noget helt andet – først og fremmest en lærerstab, der er langt dygtigere og meget mere ambitiøs på sin egen og på elevernes vegne, siger forstanderen.

Ikke alle skal være lærere

Med ”dygtigere” mener Tom Hagedorn, at læreruddannelsen hurtigst muligt bør laves om til en universitetsuddannelse, der kan klæde de studerende bedre på rent fagligt.

Men der bør også sorteres hårdere i ansøgerne til læreuddannelsen, mener han.

-Jeg ved godt, at det ikke er populært at sige højt, men det er altså ikke altid de bedst egnede, der bliver lærere i dag. Det fremgår af deres karaktergennemsnit, og det fremgår af det faktum, at 40 procent af en årgang må opgive at gennemføre studiet på trods af de beskedne krav, det stiller. Min pointe er bare, at kommende lærere selv bør være nogen, der er dygtige til at gå i skole, og sådan er det langt fra altid i dag.

Uambitiøs 70’er kultur

Tom Hagedorn understreger, at det ikke er den enkelte lærer, han langer ud efter, når han taler om en uambitiøs lærerkultur.

-Nej, det er hele den nedarvede kultur, der ligger i systemet, og som nye lærere ikke kan undgå at blive påvirkede af. Det er som om, vi stadig er fanget i 1970’ernes opgør med den sorte skole, hvor det blev forbudt at stille nogen former for krav, fordi man frygtede, at det ville skade elevernes trivsel. Men det er en myte, siger Tom Hagedorn og henviser til sin egen skole, hvor krav og store ambitioner langt fra er fy-ord.

Her opstiller man sammen med forældrene mål for elevens udvikling, og man evaluerer løbende året igennem. En metode, der hverken har fået forældre eller elever til at løbe skrigende bort – tværtimod er skolens ventelister så lange som aldrig før.

-Vi har både glade og ambitiøse elever, så det er en floskel, at det ene udelukker det andet. Det forholder sig snarere omvendt, siger Tom Hagedorn, hvis synspunkter på uddannelse nyder stor opbakning i udlandet.

Singapore-minister på studiebesøg

Sidste år blev efterskolen i Fårevejle eksempelvis bedt om at afgive tilbud på undervisningssystemer til ikke færre end 120 kinesiske skoler – en mulighed, som dansk lovgivning dog spændte godt og grundigt ben for.

Og den 9. april i år besøgte en delegation med Singapores undervisningsminister i spidsen efterskolen for at at lære om dens filosofi og om det, de i en mail til forstanderen kalder Odsherreds Efterskole’s ”outstanding practices".

Ministeren var så begejstrede for det, han så, at en ny delegation af skoleledere fra Singapore nu skal besøge efterskolen den 17. maj.

For Tom Hagedorn er situationen sigende.

-Mens vi i Danmark ligger hele folkeskolen brak i slagsmålet om et par forberedelsestimer, så rejser andre nationer gerne jorden rundt for at hente inspiration og blive bedre. Jeg ville ønske, at vi i Danmark havde bare en lille smule af det drive, der præger vækstlandene i Asien. Hvis deres skolesystemer ikke fungerer, så reformerer de dem. Det burde vi også gøre, hvis vi mener ønsket om en folkeskole i verdensklasse alvorligt, siger Tom Hagedorn.

Fakta om Odsherereds Efterskole

  • Odsherreds Efterskole vil være en skole i verdensklasse med en kombination af høj faglighed, målrettet innovation, globalt samarbejde og personlig dannelse.
  • Eleverne samarbejder dagligt med efterskolens syv søsterskoler fordelt over hele verden (USA, England, Frankrig, Afrika, Mellemøsten og Kina).
  • Skolen har engelsksproget Cambridge undervisning på højeste internationale niveau i en række fag. Desudenundervises eleverne i blandt andet kinesisk sprog og kultur.
  • Syv undervisningsniveauer og 56 valgfag gør det muligt at tilpasse efterskolens undervisning til den enkelte elevs forudsætninger, ønsker og ambitionsniveau.
  • Odsherreds Efterskole har udviklet sit eget evalueringsværktøj, der gør det muligt at følge elevens faglige og social udvikling gennem hele skoleåret. Udviklingen sammenholdes med elevens og forældrenes egne målsætninger, og danner dermed grundlag for eventuelle ekstra indsatser.
  • Eleverne på Odsherreds Efterskole komme fra alle samfundslag og har i hverdagen en tæt kontakt til skolens lærere.

Billedtekster:

Tom:

-En folkeskole i verdensklasse kan ikke fikses med en heldagsskole og en omlægning af lærernes forberedelsestid. Det kræver en helt ny lærerkultur, siger forstander på Odsherreds Efterskole, Tom Hagedorn.

Ministerbesøg#1:

Undervisningssystemer fra Odsherreds Efterskole er efterspurgt i Asien. Her får Singapores undervisningsminister, Mr. Heng Swee Kea, en rundvisning på efterskolen den 9. april. Den 17. maj kommer endnu en delegation af Singapores skoleledere på studiebesøg.

Ministerbesøg#2:

-Jeg ville ønske, at vi i Danmark tog vores elever ligeså alvorligt, som man gør i Asien. De rejser gerne kloden rundt for at skabe en bedre skole, siger Tom Hagedorn, der her ses sammen med Singapores undervisningsminister, Mr. Heng Swee Kea.

Mere info?

Yderligere information kan fås hos forstander ved Odsherreds Efterskole, Tom Hagedorn – tlf: +45 4043 5875. Mail: tom@oepost.dk

Odsherreds Efterskole

Adelers Alle 127

4540 Fårevejle

www.odsherredsefterskole.dk

Nøgleord

Billeder

Ministerbesøg#2
Ministerbesøg#2
Download
Ministerbesøg#1
Ministerbesøg#1
Download
Tom
Tom
Download

Information om Odsherreds Efterskole

Odsherreds Efterskole
Adelers alle 127
4540 Fårevejle

5965 3183http://www.odsherredsefterskole.dk

Følg pressemeddelelser fra Odsherreds Efterskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Odsherreds Efterskole

Forstander om lovliggørelse af uddannelseseksport: Så typisk dansk og kedeligt!9.1.2015 10:38:01 CET | Pressemeddelelse

Det er så støvet og kedsommeligt, når undervisningsminister Christine Antorini nu tager skridt til at få lempet loven, så det bliver en lille smule lettere for danske uddannelsesinstitutioner at eksportere deres know how til udlandet. Det siger forstander på Odsherreds Efterskole, Tom Hagedorn, der gennem længere tid har slået til lyd for, at Danmark burde gøre en indsats for at få del i de milliarder, som fx kineserne investerer i import af uddannelsessystemer. Når Tom Hagedorn er frustreret, er det ikke så meget fordi ministerens længe ventede lovændring ikke omfatter hans egen skoleform – efterskolen. Det havde han nærmest forventet. Det er hele den provinsielle, overforsigtige og typisk danske indstilling, den er gal med, siger han. -Det er så støvet og bogholderagtig en tilgang. Man lemper en lille smule på reglerne, så danske uddannelsesinstitutioner eventuelt – hvis de er heldige – kan få tilladelse til at åbne en lille afdeling i udlandet. -En regelændring og en hjemmeside er d

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye