Uddannelseseksport kan redde velfærden

Eksport af uddannelsessystemer kan højest sandsynligt være med til at redde velfærden i Danmark.

Det mener Kina-ekspert og forfatter Christina Boutrup, der netop har udgivet bogen Den Røde Løber.

I bogen interviewer hun flere uddannelsesledere, der hellere end gerne ville sælge deres bløde velfærdsprodukter til udlandet. Men det må de ikke. En række rigide regler og en fodslæbende undervisningsminister stiller sig i vejen.

Og det undrer Christina Boutrup.

-Det er pt vores uddannelse af lærere, pædagoger og sygeplejersker, vi kan tjene penge på. Derfor er det langt fra nok at man fra politisk side holder kaffemøder med repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og ministeriets embedsmænd. Der skal ske noget hurtigt.

Modstridende signaler

Den pointe er Tom Hagedorn, der er forstander på Odsherreds Efterskole og som interviewes i bogen, helt enig i.

Fra undervisningsminister Christina Antorini har hans skole i Fårevejle fået et lodret forbud mod at eksportere undervisningssystemer til ikke færre end 120 kinesiske uddannelsesinstitutioner, der ellers stod på spring for at købe.

-Det er jo absurd, at man på den ene side taler om, at vi skal leve af at eksportere velfærdsteknologi og på den anden side ikke vil ændre de regler, der forhindrer det, siger han.

Og Tom Hagedorn er langt fra den eneste, der er forundret over den danske stats modsatrettede signaler.

Via College, der blandt andet uddanner sygeplejersker, ville eksempelvis gerne etablere sin egen uddannelsesinstitution i Kina. Men den drøm satte dansk lovgivning også en bastant stopper for.

I stedet må man nu nøjes med at være underleverandør af know how, hvilket forringer skolens mulighed for at tjene penge.

Farvel til gratis uddannelse

Samfundsøkonomien og ikke mindst de danske uddannelsesinstitutioner kunne ellers godt trænge til en økonomisk saltvandsindsprøjtning.

I Den Røde Løber interviewes Jens Oddershede, der indtil for nylig var rektor for Syddansk Universitet samt formand for Rektorkollegiet.

Han mener, Danmark snart vil blive kørt bagud i den globale konkurrence, og at der om få år ikke vil være økonomi til at opretholde et generøst uddannelsessystem.

-Jeg har min tvivl om, om der vil være gratis uddannelse til alle om 20 år. Vi er simpelthen ikke sultne nok, og med det lønniveau vi har, vil vores system ikke kunne overleve på sigt, siger han.

Tom Hagedorn er helt enig:

-Vi blev tvunget til at takke nej til en kæmpe ordre fra Kina, selvom det i løbet af tre år kunne have gjort vores skole økonomisk selvkørende. Det er som om politikerne fuldstændig overser det guldæg, der ligger lige foran dem.

Milliardpotentiale

Tidligere ambassadør i Singapore og professor i økonomi ved Singapore Universitet, Jørgen Ørstrøm Møller bekræfter, at det ikke er småpenge, det drejer sig om,

-Der er meget få lande i verden, som har den erfaring og den tradition for pædagogik, som vi har i Danmark. Dermed har vi en konkurrencemæssig fordel. Hvis vi virkelig vil, kan vi gøre eksport af velfærdsteknologi til en milliardforretning i løbet af ganske få år, vurderer han.

Men tiden er knap. For selvom Odsherreds Efterskole forleden havde besøg af en studie-delegation fra Shanghai – og selvom udenrigsministeriets repræsentationer i Kina jævnligt får henvendelser fra kinesiske myndigheder, som er interesseret i at besøge danske institutioner, ja så er der ingen varer på hylderne i det offentlige danske supermarked.

Samtidig etablerer andre lande med en mere pragmatisk indstilling sig på det kinesiske marked. Sverige har eksempelvis en omfattende eksport af viden på blandt andet ældreområdet.

Christina Boutrup er ikke i tvivl om, at det haster, hvis Danmark skal med på det kinesiske eksporteventyr.

-Det er et window of opportunity, så der skal ske noget nu, hvis vi skal have en chance, siger hun.