Inklusion af elever med særlige behov er folkeskolens største udfordring i disse år. Og udfordringen er størst i indskolingen.

Derfor foreslår Københavns børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S), at man i hovedstaden bruger finanslovens ekstra penge til folkeskolen på mere personale til de mindste elever i indskolingen.

Børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S), siger:

”At skabe vellykket inklusion er folkeskolens største og vigtigste udfordring. Og udfordringen er klart størst i indskolingen. Derfor skal vi investere i indsatsen. Vi bør målrette de ekstra penge til folkeskolen til indskolingen i stedet for at smøre dem tyndt ud på alle klassetrin. Så kan de enkelte skoler ansætte flere lærere, som man kan sætte ind i de klasser, som har størst behov.”

Borgmesteren håber at kunne samle flertal for sit forslag på Københavns Rådhus, og der er støtte til ideen fra både Københavns Lærerforening og skoleledernes forening i København.

Borgmesteren tager også budskabet og opfordringen med sig til kolleger i resten af landet på søndag til det traditionsrige årlige Sorø-møde. Her er hovedtemaet i år netop inklusion i folkeskolen. Sorø-mødet er et årligt topmøde om undervisningspolitik på Sorø Akademi, hvor undervisningsministeren inviterer politikere og fagfolk på skoleområdet til debat.

Udfordringerne med inklusion er størst i indskolingen
På landsplan har hver femte lærer oplevet fysisk vold inden for det seneste år, en problemstilling som er vokset kraftigt over en årrække. Og det er primært underviserne i indskolingen, der oplever vold, trusler eller chikane, viser en stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S), siger:

”Det er vigtigt med en god og tryg skolestart for de mindste børn. Når flere små børn i indskolingen end tidligere reagerer ved at slå, kradse eller kaste med ting, så er det udtryk for afmagt. De har brug for mere hjælp og støtte i de første skoleår, så de ikke bringes i en situation, hvor de føler afmagt. Det har både de udadreagerende børn og deres klassekammerater fortjent. Derfor bør vi bruge pengene på indskolingen.”

En milliard kr. ekstra på vej til folkeskolen
Med regeringens nye finanslov blev der før jul afsat en stor pose penge til et løft af folkeskolen i de kommende år. I alt en milliard kr. årligt, når de ekstra penge er fuldt indfaset i 2023.

Københavns Kommunes kan forvente at få cirka 10 procent af midlerne svarende til i omegnen af 100 mio. kr. årligt.Det kan omsættes til i gennemsnit 2-3 ekstra lærere på hver af byens folkeskoler.

Formand for Københavns Lærerforening, Lars Sørensen, siger:

”En god skolestart og en tidlig indsats både fagligt, sprogligt og socialt er afgørende for, at alle børn kan udvikle sig og fungere i klassefælleskabet. I den sammenhæng er det helt centralt, at skolen får tilført flere lærerressourcer. Det vil gøre det muligt at differentiere undervisningen med udgangspunkt i det enkelte barns behov. De ekstra penge, der er afsat i finansloven, vil kunne gøre en væsentlig og positiv forskel for indsatsen for elever med særlige behov i de store indskolingsklasser på de københavnske folkeskoler.”

Formand for skolelederne i København, Jeanne Jacobsen, siger:

”Det er meget glædeligt, at finansloven afsætter flere midler til folkeskolen. SKK er enige i, at de penge skal bruges til et løft i indskolingen. En styrkelse med flere lærere i indskolingen vil understøtte Københavns skolers vision og eksisterende arbejde med at skabe læringsmiljøer med faglig, social og personlig udvikling for alle børn i fællesskabet.”

Indsatsplan skal skabe bedre inklusion i København
På landsplan har der gennem flere år været en stor stigning i antallet af børn med særlige behov, som bliver visiteret til et specialundervisningstilbud. Det har også været tilfældet i København, hvor der alene over de to seneste år er kommer cirka 500 flere elever i specialtilbud.

Københavns Kommune har derfor i sit nye budget for 2020 afsat 135 mio. kr. årligt til at dække regningen for flere elever i specialtilbud, og samtidig har man afsat godt 30 mio. kr. årligt til en faglig indsatsplan, der skal styrke inklusionen ude på byens almene folkeskoler og dagtilbud.

Desuden har skolerne i København stort fokus på modtagelsen af nyansatte lærere og pædagoger. De er mere udsat for stress og arbejdsskader også i form af vold og trusler end gennemsnittet og har derfor behov for ekstra sparring og støtte, når de begynder i deres nye job ude på skolerne.

Fakta

Flere lærere bliver udsat for fysisk vold

• I 2012 havde hver ottende lærer i folkeskolen (13 pct.) været udsat for fysisk vold det seneste år.
• Den problemstilling er siden vokset kraftigt.
• I 2018 havde hver femte lærer i folkeskolen (20 pct.) været udsat for fysisk vold det seneste år.
  
  Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Udfordringerne er størst i indskolingen

På hvilken skoletrin forekommer vold, trusler og chikane hyppigst?
(2.184 undervisere fra 98 skoler har deltaget i undersøgelsen)

• Indskolingen: 40,1 pct.
• Mellemtrinnet: 22,9 pct.
• Udskolingen: 9,8 pct.
• Der forekommer ikke vold, trusler eller chikane: 17,7 pct.
• Ved ikke/manglende besvarelse: 9,5 pct.
  
  Kilde*: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet Herning.
  
  *Baselineundersøgelsen: Chikane, trusler og vold mod undervisere i folkeskolen fra april 2019

Flere penge til folkeskolen

• Med finansloven for 2020 har regeringen og aftalepartierne afsat flere penge til landets folkeskoler.
• Der er afsat 275 mio. kr. i 2020 stigende til 807 millioner kr. i 2023 og frem til et generelt løft.
• Dertil kommer 193 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til styrkelse af den understøttende undervisning.
• Københavns Kommune kan forvente at få cirka 10 procent af midlerne.