DI - Dansk ByggeriDI - Dansk Byggeri

Skal Sydhavn Genbrugscenter i København vinde Bæredygtig Beton Prisen?

Del
Sydhavn Genbrugscenter i København er blandt tre nominerede til at vinde Bæredygtig Beton Prisen 2019. Det er brancheorganisationen Dansk Beton i Dansk Byggeri, som uddeler prisen for sjette gang. Du kan være med til at bestemme, hvem der vinder ved at stemme på din favorit.
Foto: Züblin
Foto: Züblin

Under udførelsen af det nye genbrugscenter i Københavns Sydhavn har parterne bag projektet sat ny standard for brugen af genbrugsbeton. I stedet for at tilføre nye sten til betonen er der anvendt 100 procent genanvendt beton som tilslagsmateriale. Dermed består genbrugsbetonen af hele 40 procent genanvendt materiale, hvilket er fem gange mere end den hidtidige standard for genbrugsbeton. Desuden er der for første gang brugt genbrugsbeton til udvendige overflader og støbt i aggressiv miljøklasse. Tidligere er genbrugsbeton kun brugt indendørs, hvor den ikke er udsat for frost og andre miljømæssige påvirkninger.

Det er ildsjæle på Amager Ressourcecenter, der har stået i spidsen for det bæredygtige koncept, som Bjarke Ingels Group oprindelig har udviklet – og som arkitekterne Krilov A/S og rådgiverne fra COWI A/S har videreudviklet til et bæredygtigt byggeri, der går meget længere med genbrugsbeton, end det hidtil er set.

Bæredygtighedskonceptet omfatter udover genbrugsbeton også solceller og jordvarme, der skal dække genbrugscentrets energiforbrug. Desuden er der benyttet genbrugstræ og genbrugt armaturer til lavenergi LED-belysning, og multihuset er opført med grønt tag, der kan forsinke regnvandet.

ZÜBLIN A/S er totalentreprenør på projektet og har udført genbrugscentret med en kombination af betonelementer og en stor del synlig genbrugsbeton, der er in situ-støbt på stedet. Der er brugt genbrugsbeton i fundamenter, terrændæk og i væggene omkring genbrugscenteret.

Det ottetalsformede byggeri ventes at åbne sidst i april i år for borgerne, og visionen er, at så meget affald som muligt skal sorteres direkte til genbrug, og så få genstande som muligt skal ende i containerne.

Særlig stor andel af genbrugsbeton

Adm. direktør for Danske Arkitektvirksomheder, Lene Espersen, der er med i dommerkomitéen, siger om nomineringen af Sydhavn Genbrugscenter:

- Sydhavn Genbrugscenter rykker grænserne for brug af cirkulær beton. Her har man genbrugt den knuste beton konstruktivt frem for at bortskaffe den eller bruge den i vejbelægning. Desuden sprænger byggeriet også rammerne for, hvor meget knust beton, man kan genbruge, da betonen består af hele 40 procent knust beton fra en tidligere skorsten. Derfor fortjener byggeriet at blive nomineret som et af tre bæredygtige projekter til Bæredygtig Beton Prisen.

Thomas Nielsen, der er afdelingsleder for ZÜBLIN´s anlægsafdeling, siger om nomineringen til Bæredygtig Beton Prisen:

- Vi vil rigtig gerne være med til at skubbe til udviklingen inden for bæredygtigt og cirkulært byggeri, hvor der genbruges flere og flere byggematerialer. Vi er derfor glade for at blive nomineret til prisen, som netop fokuserer på bæredygtighed og arkitektur i betonbyggeri.

København i konkurrence med Aarhus og Lyngby

Der er to andre nominerede projekter til Bæredygtig Beton Prisen 2019: Erhvervshuset Sonnesgade 11 i Aarhus og fire demonstrationsprojekter udført med grøn beton lavet i regi af innovationskonsortiet Grøn Beton II. Hvem, der vinder, afgøres af, hvem der får flest stemmer. Afstemningen skydes i gang den 5. februar og løber frem til 5. marts. Alle kan stemme på deres favorit på www.danskbeton.dk/bæredygtigbetonprisen og deltage i konkurrencen om flotte præmier.

Afsløres den 28. marts
Vinderen af Bæredygtig Beton Prisen afsløres den 28. marts ved en prisfest i Dansk Arkitektur Center, hvor også In-situ Prisen og Betonelement-Prisen uddeles.

Nøgleord

Kontakter

Lene Espersen, adm. direktør for Danske Arkitektvirksomheder og medlem af dommerkomiteen, tlf. 23 27 69 26 eller le@danskeark.dk


Thomas Uhd, branchedirektør i Dansk Beton, tlf. 22 94 41 67 eller thu@danskbyggeri.dk

Billeder

Foto: Züblin
Foto: Züblin
Download

Vedhæftede filer

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye