Skal du rejse i vinteren? Undgå disse 5 lufthavne

Del
Hvis du ligesom flertallet får kuldegysninger, når du ser ordet ”delayed” og ”cancelled” på infoskærmen i lufthavnen, så gør du klogt i at læse med her.

Vinteren nærmer sig og rejselystne danskere er så småt begyndt at kigge efter deres næste feriedestination. Når kulden breder sig i Danmark, foretrækker nogle af os at rejse til sydligere himmelstrøg og nyde godt af varmen, imens andre har præferencer for at dyrke vintersport i sneklædte bjerge. Vi vil have afslapning og hygge med familie og venner og det sidste vi ønsker, er at sidde fast i lufthavnen, fordi flyet er forsinket eller aflyst.

Med udgangspunkt i statistik fra OAG, som leverer data om flytrafik, kan Flyhjælp oplyse dig om de lufthavne, hvor der i de seneste måneder har været flest flyforsinkelser.

5. Sydeuropæisk charme i Malta

Malta er et af Europas mindste lande og består af 3 øer, der alle er befolkede. Landet er kendt for sin fantastiske natur, masser af historie og et behageligt tempo. Måske for behageligt, for øverst på listen finder vi Maltas eneste internationale lufthavn, hvor henved 46 % af alle fly letter med forsinkelser.

4. Romantisk afstikker til Paris?

Paris er et yndet rejsemål, og flere millioner turister valfarter årligt til Kærlighedens By. Rigtig mange vælger at flyve til Paris Orly lufthavnen, der er Frankrigs andenstørste lufthavn målt på antal årlige passagerer. Dette skaber naturligvis en vis trængsel og deraf mange forsinkelser. Mere end 45 % af alle fly, der letter fra Orly, er således forsinkede.

3. Solrige Lissabon

Lissabon bliver af mange rejseguider beskrevet som en af de mest oversete hovedstader i Europa. Byen er rig på både historie og kultur, og er derfor et oplagt rejsemål i vintermånederne, hvor dagstemperaturen svinger imellem 15 og 20 grader. Lufthavnen i Lissabon har dog meget at ønske af sig. I den forgangne måned var 50 % af alle fly fra Lissabon mere end 15 minutter forsinkede.

2. Går turen til London?

Så er der også grund til at være opmærksom. London har alle dage været populært, og med det faldende pund, er populariteten kun styrket yderligere; Rejser du til London bør du dog styre uden om lufthavnen Gatwick, hvor hele 55 % af flyene letter med forsinkelser. Skal du til London, bør du derfor overveje en af de to andre lufthavne i området.

1. Er du Manchester fan?

Selvom både Oasis, New Order og Morrissey stammer fra den engelske by Manchester, er byen i dag mest kendt for sine to store fodboldklubber, som sportsglade danskere ofte tager til for at se spille kamp. Har du en planlagt sportsweekend i tankerne, så bør du sikre dig, at du har tiden på din side. Ikke mindre end 65,8 % af alle afgange fra Manchester lufthavn var i sidste måned forsinket, hvilket gør lufthavnen til absolut bundskraber i denne liste.

Husk dine rettigheder!

Som passager kan man ofte føle sig hjælpeløs, når man står i en fremmed lufthavn og ser, at flyet er forsinket med flere timer, eller helt er aflyst. Ofte kan det være svært at finde en relevant medarbejder og få information om, hvad der ligger til grund for forseelsen, og irritationen kommer hurtigt snigende. I denne situation er det vigtigt, at du som forbruger husker på, at du reelt har rettigheder, som flyselskabet skal respektere.

”Dine rettigheder er nøje udspecificeret i EU-forordning 261-04 omhandlende flypassagerers rettigheder. Forordningen foreskriver bl.a., at transportøren har pligt til at sørge for forplejning til passagerer, der oplever længerevarende forsinkelser. Helt konkret har du derfor ret til mad og drikke, imens en forsinkelse pågår.” udtaler Lars Rønstrup, jurist hos Flyhjælp ApS, der også anbefaler, at man gemmer både sit boardingkort og sine kvitteringer, så man efterfølgende kan dokumentere, at man har befundet sig i lufthavnen og gjort udlæg til forplejning.

I tillæg til forplejningen er også muligheden for at få kompensation ved særligt slemme tilfælde. Er dit fly aflyst eller oplever du en forsinkelse på mere end 3 timer, kan du få op til 4.500 kr. i kompensation per passager. ”Mange flypassagerer lader sig, så at sige, spise af med madkuponer og lidt at drikke, imens de venter på, at de kan komme afsted. De får herefter ikke søgt deres kompensation, når de er vel hjemvendt fra ferie igen. Danskerne har flere millioner kroner til gode i kompensation, der ikke er blevet hentet hjem fra flyselskaberne.” fortsætter Lars Rønstrup.

Du kan læse nærmere om dine rettigheder ved flyforsinkelser og aflysninger, samt hvordan du opnår din retmæssige kompensation på flyhjaelp.dk.

Nøgleord

Kontakter

Lars RønstrupJurist

Billeder

Links

Information om Flyhjælp

Flyhjælp
Dronningensgade 66, 3.
1420 København K

82829090https://flyhjaelp.dk/

Flyhjælp ApS er en dansk virksomhed, der er specialiseret i at håndtere klagesager imod flyselskaberne. Virksomheden beskæftiger 24 medarbejdere, fortrinsvis jurister, og holder til på Christianshavn i København. Flyhjælp hjælper årligt 25.000 passagerer i hele Skandinavien med at hente kompensation for forsinkelser og aflysninger fra flyselskaberne.

Følg pressemeddelelser fra Flyhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Flyhjælp

Uheldig i lufthavnen? Her er 6 tips der sikrer familien en bedre flyrejse12.12.2017 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Det kræver sin forberedelse at rejse med små børn. Kufferter skal pakkes (og ompakkes), underholdningen til rejsen skal sikres og de sunde snacks må man ikke glemme, da det kan være svært at finde nærende mad til børnene undervejs. Dertil bør du være opmærksom på at tage afsted i god tid. Rigtig god tid, da alting bare tager længere tid i en lufthavn, når der er børn involveret.

Dette bør du have styr på inden du tager på efterårsferie13.10.2017 16:11:37 CEST | Pressemeddelelse

Efterårsferien er over os og med den følger flere af årets travleste rejsedage. Børnene har fri fra skole, vejret er både koldt og vådt og det er derfor nærliggende at rejse til lidt varmere himmelstrøg. Det er der flere danskere, der tænkes at synes, så for at give jer den bedste start på ferien har vi her på redaktionen samlet en række tips, der kan gøre starten på jeres ferie lidt nemmere.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye