Skadede krigsveteraner cykler Danmark rundt

Der venter et spektakulært syn på de danske landeveje, når godt 70 danske og internationale krigsveteraner cykler tværs over Danmark fra Grundlovsdag og frem til d. 12. juni.
Fælles for deltagerne er, at de alle har kæmpet nogle svære kampe i krig for deres fædreland og siden med traumerne derfra.
Med motionscykelløbet Ride4Rehab sætter Danmarks Idrætsforbund i samarbejde med Danmarks Cykle Union og Dansk Militært Idrætsforbund fokus på skadede soldaterveteraner og den tilværelse, der venter efter missioner i krig. Det sker i regi af DIF Soldaterprojekt, der arbejder med at forbedre livet for fysisk og psykisk skadede veteraner via idræt og etablering af fællesskaber.
Ride4Rehab er et af DIF Soldaterprojekts store aktiviteter, og løbet starter i Aalborg Grundlovsdag 5. juni og slutter ved Idrættens Hus i Brøndby d. 12. juni efter små 850 kilometer på landevejene.
”Stort, hårdt og rørende”
Til forskel fra tidligere Ride4Rehab-løb i 2013, 2018 og 2021 tæller feltet for første gang også skadede veteraner fra Canada, USA og Storbritannien. Derfor har Ride4Rehab i år et internationalt snit, hvilket er et resultat af DIF Soldaterprojekts tætte samarbejde med folkene bag Invictus Games, der er en slags Olympiske Lege for skadede veteraner grundlagt af britiske Prins Harry.
”Vi glæder os til at sende både danske og internationale veteraner ud på ruten, hvor de kan dyrke et unikt fællesskab og få et frirum fra de udfordringer, de kæmper med i dagligdagen. I DIF Soldaterprojekt arbejder vi målrettet med at støtte, styrke og anerkende skadede veteraner, og det er Ride4Rehab et mønstereksempel på. Det bliver stort, hårdt, rørende og minderigt, og vi håber, at danskerne vil bakke op, når veteranerne hopper på cyklen og kører Danmark rundt,” siger formand i DIF, Hans Natorp.
Cykler gennem Knuthenborg
Den første etape fra Aalborg til Viborg er 112 kilometer lang, og derfra går turen til Skanderborg, Vejle, Svendborg og Vordingborg via en spektakulær rute igennem Knuthenborg Safaripark med et vildt dyreliv som tilskuere.
Herfra fortsætter turen til Slagelse og Holbæk, inden feltet rammer målet i Brøndby.
Med på turen er et følge på omkring 33 ressourcepersoner foruden gæsteryttere fra Forsvaret og TV-Danmark, der er med for at støtte op og synliggøre veteransagen.
”Det kan slet ikke undgå at blive spektakulært, når feltet bestående af krigsveteraner, atleter og tv-folk suser forbi bøfler, elefanter og lamaer i Danmarks flotteste safaripark. Der er al mulig grund til at glæde sig,” siger Hans Natorp.
Blandt gæsterytterne i feltet er
Troels Lund Poulsen, Forsvarsminister
Flemming Lentfer, generalløjtnant og forsvarschef
Rasmus Quist, OL-guldvinder i roning og medlem af Sportens Hall of Fame
Mark Abildhauge, tv-vært
Claus Holm, tv-kok
Daniel Rye, fotograf og foredragsholder
Etaperne i Ride4Rehab 2023
5. juni: Første etape fra Aalborg til Viborg = 113 km
6. juni: Anden etape fra Viborg til Skanderborg = 101 km
7. juni: Tredje etape fra Skanderborg til Vejle = 84 km
8. juni: Fjerde etape fra Vejle til Svendborg = 155 km
9. juni: Femte etape fra Svendborg til Vordingborg = 125 km
10. juni: Sjette etape fra Vordingborg til Slagelse = 77 km
11. juni: Syvende etape fra Slagelse til Holbæk = 111 km
12. juni: Ottende etape fra Holbæk til Brøndby = 81 km
Fakta – Ride4Rehab
- Ride4Rehab afvikles af DIF Soldaterprojekt i samarbejde med KroagerFonden.
- DIF Soldaterprojekt er en del af Danmarks Idrætsforbund og samarbejder med Danmarks Cykle Union og Dansk Militært Idrætsforbund om Ride4Rehab.
- Siden 2011 har DIF via soldaterprojektet forsøgt at hjælpe psykisk og fysisk skadede veteraner til et bedre liv via idræt, fællesskaber og ikke mindst i miljøer, der er tilpasset de skadede veteraners udfordringer.
- DIF Soldaterprojekts ugentlige træningstilbud faciliteres i såkaldte Safe Zones og tæller blandt andre end række cykelhold spredt udover Danmark. Herfra er der blevet trænet op til Ride4Rehab.
- Det er fjerde gang, at DIF Soldaterprojekt afholder cykelløbet Ride4Rehab (tidligere 2013, 2018 og 2021)
- Feltet i årets Ride4Rehab består af cirka 70 psykisk og fysisk skadede veteraner. Hovedparten af veteranerne lider af PTSD efter udsendelse i konfliktprægede områder. Veteranerne er ledsaget af en række ressourcepersoner.
- I år deltager også 10 internationale veteraner fra Canada, USA og Storbritannien.
- Veteranerne indkvarteres efter hver etape på lokale kaserner eller hoteller.
- Læs mere om DIF Soldaterprojekt her
https://www.dif.dk/samfundsansvar/dif-soldaterprojekt - Læs mere om Ride4rehab her
https://www.dif.dk/samfundsansvar/dif-soldaterprojekt/ride4rehab
Nøgleord
Kontakter
Vedhæftet foto er frit tilgængeligt til redaktionel brug.
Kreditering: DIF
Hans NatorpFormand for Danmarks Idrætsforbund
Tlf:31444015hna@dif.dkRune Oland TanggaardProjektchef, DIF Soldaterprojekt
Tlf:27494950rot@dif.dkJohan Lyngholm-BjergeKommunikationskonsulent
Tlf:40555559jlb@dif.dkBilleder

Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nyt samarbejde om flere idræts- og friluftsskove9.5.2025 10:21:29 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Klimaskovfonden er gået sammen om at skabe mere skov – for klimaet, naturen og danskernes aktive idræts- og friluftsliv.
Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.
Medbestemmelse og fokus på sociale relationer: Ekspertgruppe klar med anbefalinger til trivsel i idrætsforeninger6.5.2025 07:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra 13 førende forskere og eksperter på børn og unges trivsel i idrætten offentliggør DIF nu anbefalinger til, hvordan idrætsfællesskaberne understøtter Trivselskommissionens anbefalinger om at fremme børn og unges trivsel. I FC Holte har de med 10 ritualer vist vejen.
Surf & SUP Danmark er Årets Specialforbund 20253.5.2025 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Surf & SUP Danmark har vundet DIF’s pris Årets Specialforbund 2025. Med i opløbet var også Rugby Danmark og Bordtennis Danmark. Udover æren modtager Surf & SUP Danmark 100.000 kr. og et bidragsbevis fra Klimaskovfonden.
Hans Natorp genvalgt som formand for DIF3.5.2025 12:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum