Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.

Poul Schmith er med på OL-holdet frem mod 2028. Poul Schmith har forlænget det olympiske partnerskab med Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark med fire år i et samarbejde, som bygger videre på et fælles ønske om at styrke både idrætten og det omgivende samfund.
”I Danmark har vi en lang tradition for et godt foreningsliv med mange aktive og mange frivillige. Deres engagement er forudsætningen for, at vi kan samles om fælles oplevelser, både i den lokale idrætsforening og til store internationale konkurrencer, hvor danske eliteidrætsfolk leverer deres ypperste. Ved at støtte dansk idræt er vi som erhvervsliv med til at skabe forudsætningerne for, at Danmark også i fremtiden er stærkt repræsenteret ved konkurrencer verden over, samt at vi som land er attraktive værter for store internationale sportsbegivenheder. Det er både samfundsøkonomisk, kulturelt og oplevelsesmæssigt en god forretning,” siger Managing Partner Jens Bødtcher-Hansen.
Fællesskab og balance i en foranderlig verden
I både eliteidrætten og advokatbranchen er der brug for stærke individuelle kompetencer. Men toppræstationer opnår man sjældent alene. Det er i det faglige og sociale fællesskab, at individet løfter sig – der hvor holdindsatsen skaber resultater. Som OL-partner anerkender Poul Schmith, at talent har mange ansigter, og at den største styrke ligger i evnen til både at præstere selv og samtidig være en del af det team, der gør præstationen mulig. Det er netop de indsigter, der gør Poul Schmith til en stærk samarbejdspartner for dansk idræt.
”Vi er meget glade og stolte over at have en så velrenommeret virksomhed som Poul Schmith med på holdet frem mod OL i 2028. Dansk eliteidræt præsterer rigtig flot på den internationale scene, og det gør den på et fundament af ansvarlighed, hvor vi har fokus på det hele menneske. Atleterne skal have mulighed for at udvikle sig som mennesker også uden for eliteidrætten. Vi tror på, at en atlet i balance præsterer bedre på både kort og lang sigt, og her har vi en tydelig fællesnævner med Poul Schmith, der har samme tilgang i deres værdisæt. Jeg glæder mig meget til at fortsætte samarbejdet de kommende fire år,” siger Peter Fabrin, administrerende direktør i Team Danmark.
Sport og erhvervsliv kan inspirere hinanden
Gennem de seneste fire år som OL-partner har Poul Schmith fået værdifuld indsigt i, hvordan elitesporten arbejder målrettet med præstation, talentudvikling og fællesskab. Den erfaring har inspireret til nye perspektiver på samarbejde og kultur i egne high performance-miljøer. Samtidig har dansk idræt fået nye indsigter i, hvordan et moderne advokathus tænker samfundsansvar og langsigtet udvikling – og hvordan man som partner kan bidrage til samfundet bredt. Med forlængelsen af partnerskabet ønsker begge parter at udvikle dette samspil endnu mere i årene frem mod OL i Los Angeles.
”OL er en af de relativt få begivenheder, som stadig i stor stil samler danskerne om noget fælles, og dermed spiller legene en stor rolle for det danske samfund. Poul Schmith har et stort fokus på det danske samfund og dets fællesskaber, og derfor er jeg virkelig glad for, at partnerskabet er blevet forlænget,” siger Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør og olympisk generalsekretær i Danmarks Idrætsforbund.
Nøgleord
Kontakter
Lars HestbechKommunikationskonsulent
Tlf:23323784lhe@dif.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Medbestemmelse og fokus på sociale relationer: Ekspertgruppe klar med anbefalinger til trivsel i idrætsforeninger6.5.2025 07:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra 13 førende forskere og eksperter på børn og unges trivsel i idrætten offentliggør DIF nu anbefalinger til, hvordan idrætsfællesskaberne understøtter Trivselskommissionens anbefalinger om at fremme børn og unges trivsel. I FC Holte har de med 10 ritualer vist vejen.
Surf & SUP Danmark er Årets Specialforbund 20253.5.2025 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Surf & SUP Danmark har vundet DIF’s pris Årets Specialforbund 2025. Med i opløbet var også Rugby Danmark og Bordtennis Danmark. Udover æren modtager Surf & SUP Danmark 100.000 kr. og et bidragsbevis fra Klimaskovfonden.
Hans Natorp genvalgt som formand for DIF3.5.2025 12:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.
DIF-formand: Giv de unge mere indflydelse3.5.2025 09:55:58 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for flere unge i idrættens bestyrelser og udvalg, og de unge skal anerkendes mere. Sådan lød et par af budskaberne, da formand Hans Natorp talte på Danmarks Idrætsforbunds årsmøde i Idrættens Hus.
Unge uden job eller uddannelse nedbryder egne barrierer bag rattet i en gokart1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, Dansk Automobil Sports Union, Lyngby Boldklub og F.C. København giver unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet en unik mulighed for at bryde egne grænser og komme ud af komfortzonen – blandt andet bag rattet i en gokart og i en lastbil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum