Hans Natorp genvalgt som formand for DIF
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.

Hans Natorp fortsætter på posten som formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF) de næste to år. Han var eneste formandskandidat, da DIF’s 62 specialforbund lørdag var samlet til årsmøde i Idrættens Hus i Brøndby.
60-årige Hans Natorp fortsætter dermed i DIF’s formandsstol, som han har siddet i siden 2021. Inden da havde han siden 2016 siddet som næstformand.
”Jeg er rigtig glad for at kunne fortsætte mit arbejde som formand for Danmarks Idrætsforbund. Sammen med forbundene har vi vist, at idrætten er et solidt samlingspunkt med gode fællesskaber. Det skal vi bygge videre på, og sammen med bestyrelsen vil jeg i den kommende periode arbejde for at styrke vores forbund, som er essentielle for idrættens stærke fællesskaber,” siger Hans Natorp.
Nyt ansigt i bestyrelsen
På årsmødet var der også genvalg til Anna Harboe Falkenberg, Kenneth Plummer og Jens Hornemann, mens Rikke Rønholt Albertsen ikke genopstillede. Valgt som nyt bestyrelsesmedlem blev Pia Johansen, der også er formand for SvømDanmark.
DIF’s bestyrelse:
Anna Harboe Falkenberg
Asger Fischer Mølgaard
Camilla Lyngsø
Frans Hammer
Hans Natorp
Jens Hornemann
Jette Albinus
Kenneth Plummer
Pia Johansen
Thomas Bach
Thomas Christensen
Fotos: Lars Møller (til fri redaktionel brug)
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Surf & SUP Danmark er Årets Specialforbund 20253.5.2025 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Surf & SUP Danmark har vundet DIF’s pris Årets Specialforbund 2025. Med i opløbet var også Rugby Danmark og Bordtennis Danmark. Udover æren modtager Surf & SUP Danmark 100.000 kr. og et bidragsbevis fra Klimaskovfonden.
DIF-formand: Giv de unge mere indflydelse3.5.2025 09:55:58 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for flere unge i idrættens bestyrelser og udvalg, og de unge skal anerkendes mere. Sådan lød et par af budskaberne, da formand Hans Natorp talte på Danmarks Idrætsforbunds årsmøde i Idrættens Hus.
Unge uden job eller uddannelse nedbryder egne barrierer bag rattet i en gokart1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, Dansk Automobil Sports Union, Lyngby Boldklub og F.C. København giver unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet en unik mulighed for at bryde egne grænser og komme ud af komfortzonen – blandt andet bag rattet i en gokart og i en lastbil.
Presseinvitation til DIF's årsmøde 202524.4.2025 16:13:31 CEST | Pressemeddelelse
DIF’s årsmøde 2025 afvikles lørdag den 3. maj i Idrættens Hus. Pressen er velkommen.
DIF DM-ugen henter forstærkning i udvidet partnerskab14.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen, Danmarks største medaljefest, tager endnu et skridt mod at levere en uforglemmelig sommeroplevelse i Aalborg. Spar Nord udvider sit partnerskab med DM-ugen ved at bringe VISA ombord – en forstærkning, der skaber nye muligheder og øger den landsdækkende synlighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum