Jobs Partner

SILVAN vil hjælpe til bedre integration af flygtninge

Del

Hos SILVAN ønsker man at gøre en ekstra indsats for de flygtninge der kommer til Danmark, og for de lokalsamfund der skal modtage dem. Derfor har man indgået et samarbejde med virksomheden Jobs Partner om job- og praktikforløb for flygtninge. Samarbejdet skal på sigt hjælpe flygtninge i arbejde, og dermed til bedre integration i lokalsamfundene.

”God integration er af vigtig betydning for både flygtningene og for Danmark. Vi skal tage godt imod de flygtninge der kommer til landet og hjælpe dem til ikke blot at overleve, men at leve. Og her ser vi det at blive en del af det danske arbejdsmarked som en vigtig brik, hvor vi i SILVAN har et ansvar. Derudover er vi i SILVAN altid på jagt efter kvalificeret arbejdskraft og her ligger der et stort potentiale i de flygtninge der kommer til Danmark", siger Steen Sidelmann, HR-chef i Silvan.


Under forløbet i SILVAN vil flygtningene få en forsmag på hvad det vil sige at være en del af det danske arbejdsmarked, og møde danske kolleger. Gennem hele forløbet vil flygtningene få støtte fra en mentor, så sprog og kultur ikke bliver en barriere. Noget som Jobs Partner har rigtig gode erfaringer med. Ofte opleves det at flygtningene bliver et utroligt positiv indspark i virksomhedens dagligdag.


”Det er af afgørende betydning at erhvervslivet tager sin del af ansvaret for at få flygtninge integreret. Vi ved at den bedste integration sker via arbejdsmarkedet, og derfor er det utrolig glædeligt at se en virksomhed som SILVAN som tør at gå forrest”, siger Duc Nguyen, tidligere flygtning og stifter af Jobs Partner.


Hos SILVAN og Jobs Partner opfordrer man flere virksomheder til at følge trop med lignende indsatser.

Kontakt:


Line Lundquist
Projekt- og kommunikationschef hos Jobs Partner
llu@jobspartner.dk
41 45 00 06

Steen Hedegaard Sidelmann
HR-chef i Silvan
shs@silvan.dk
82 52 88 16

Links

Information om Jobs Partner

Jobs Partner
Jobs Partner
Egholmvej 4b
9800 Hjørring

+4588826699http://jobspartner.dk

Følg pressemeddelelser fra Jobs Partner

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Jobs Partner